Formandsindlæg

Formandsindlæg til blad nr. 481. Udk. 1. marts 2024

Af Gunhild Olesen Møller

Dronning Margrethes nytårstale indeholdt en stor nyhed, nemlig at hun ville abdicere den 14. januar 2024. Hun har ellers ved flere lejligheder udtalt at hun ville blive på sin pind til døden, som det hidtil har været royal sædvane. Sygdom er jo som bekendt enhver mands/kvindes herre, så det er forståeligt at dronningen ville trække sig og ikke byde sig selv lange og anstrengende dage med officielle pligter og med en smertende ryg. Mange sad nok nogle timer foran fjernsynet søndag den 14. jan. og så til at stafetten blev givet videre til næste generation. Det var i sandhed skuespil for folket. Mange tusind mennesker overværede seancen og det historiske optog i Københavns gader. Kronprins Frederik er nu kong Frederik den X. Han har været klar i mange år, men påstod at han først fik at vide tre dage før, at hans mor ville abdicere. 

Mange slægtsgårdsejere arbejder jo også med generationsskifte. Vores rådgivere i konsulentbranchen råder altid til at være tidligt ude og gå i gang med at forberede et generationsskifte fem år ud i fremtiden. Det gælder hvad enten der er en arvtager klar i kulissen eller at ejendommen skal sælges i fri handel. En ejendomshandel er en indviklet sag. Der er utrolig mange forhold at tage i betragtning, så det kan trække ud inden alle procedurer, er optimeret og på plads. Det er ikke nogen let beslutning at ville skille sig af med sit livsværk og mange af vores medlemmer er sidste generation på slægtsgården. En gård, der måske fremadrettet bliver et boliglandbrug eller helt forsvinder fra landkortet. Der er stor interesse for at erhverve jord til mange formål. Byudvikling, skovrejsning, vejanlæg, vindmølleparker og naturparker, samt lavbundsjorde til udtagning, hvor der skal skaffes erstatningsjord for at opretholde den animalske produktion. Landbrugsjord kommer der ikke mere af. Tankevækkende er det at hele dronningeriget kunne overdrages på godt fjorten dage til næste generation, når processen kan tage år for én landbrugsejendom.  

Landbruget afventer at Svarer udvalget skal barsle med et udspil til hvordan de biologiske processer i landbrugsproduktion skal belastes med en afgift. Det er en opgave som professor i nationaløkonomi Michael Svarer er pålagt og den endelige konklusion er udsat flere gange, men i februar skulle der være noget konkret på vej. Dog sådan, at det i den sidste ende er Folketinget der har den endelig beslutningskompetence. Der er ingen tvivl om at CO2 afgifter både vil påvirke valutaindtjeningen, primærlandbruget, antallet af arbejdspladser i landbrussektorens forædlingsindustrier, og forbrugerpriserne i butikkerne. Hvis det ensidigt kun er danske producerede, varer der pålægges afgifter vil produktionen flytte andre steder hen og foregå på andre præmisser og højst sandsynligt med større CO2 udledninger til følge end det effektive danske landbrug kan præstere. Landmanden må søge nye græsgange, men klimaet er som bekendt internationalt og stopper ikke ved landegrænser.  

Slægtsgårdsforeningen har i år 2023 haft 580 betalende medlemmer, hvilket er en tilbagegang på 42 i forhold til år 2022. Ultimo november valgte Aarhus Kredsen at nedlægge sig selv. Kredsen havde inviteret til et par arrangementer, som ikke blev gennemført grundet for få tilmeldte. Kredsens medlemmer er velkomne til at deltage i andre kredses arrangementer. Vel vidende at afstandene på den måde bliver længere, Vejle Kredsen meddelte i blad nr. 480 at kredsen vil nedlægge sig selv efter årsmødet i 2024. i år 2025 afholdes årsmødet i Lolland/Falster Kreds. Herefter er intet besluttet. Hovedbestyrelsen mødes i marts, så skal vi igen have en snak om fremtiden.

Medlemsadministrator Inger Marie Wibholm er i gang med at opkræve årskontingentet for år 2024. Prisen er uændret kr. 300. Der er stadig 50 medlemmer der ikke har meddelt en e-mailadresse. Jeg vil på det kraftigste opfordre til at I sender jeres e-mail. Portoen for et brev er nu steget til kr. 25.

Jeg håber I vil forny jeres medlemskab. Godt Nytår        

Indlæg til blad nr. 480. Udk. 1. dec. 2023. Fmd. Gunhild Olesen Møller

Udledning af urenset spildevand til havmiljøet har stået på i årevis. Ved store regnmængder kan de kommunale rensningsanlæg ikke følge med. Når man tænker på den nidkærhed der udvises fra kommunal side overfor landbruget med kontrol af alt muligt, kan man undres over at kommunerne bare lader stå til og ikke tager deres opgave overfor egne udledninger seriøst. Kommunerne er tilsynsmyndighed og de skal føre register over udledningerne. Derfor er det glædeligt at Rigsrevisionen har tænkt sig at gå efter at få dette mørketal frem. Det er alarmerende læsning. Der mangler tilladelse til overløb i 82 % af tilfældene. Desuden er kommunernes tal ifølge en rapport fra DTU i år 2019 forbundet med en usikkerhed på 150-200 procent. Med andre ord er disse udledninger behæftet med en megastor usikkerhed, med iltsvind og lignende er det meget bekvemt at kaste skylden på landbruget. Det er noget af et paradoks når man ved at udledningen fra de store europæiske floder lander i Østersøen og Kattegat. Det samme sker i Vesterhavet hvor udledningerne fra floderne i Tyskland og Holland trækker op lands den Jyske Vestkyst og strømmer ind i Limfjorden ved Thyborøn. Nu er det sådan at iltsvind har forekommet jævnligt i historisk tid og selv middelalderlige annaler omtaler iltsvind, det er ikke noget nyt. Iltsvind forekommer om sommeren når det ikke har blæst et stykke tid og vandet er blevet varmt og stillestående i fjorde og søer. Om sommeren er der en meget begrænset udledning fra landbrugets drænrør eftersom rørene for det meste kun er vandførende i vinterhalvåret.

Forude venter at der bliver lovgivet om en CO2-afgift. Flertallet i Folketinget har bestemt at den skal implementeres. Der er stadig uenighed om hvordan. Ligeledes er der spredte pip for at en afgift skal lægges i køledisken, så udenlandsk producerede varer også rammes, fremfor en ensidig afgift på dansk landbrug. Fødevareminister Jacob Jensen (V) turnerer landet rundt og for nylig var han i Thisted. Han er ikke på nogen let opgave, men går ind for at det opkrævede provenu skal tilbageføres til landbruget. Den sang har vi hørt før med afgifter der skulle tilbageføres, men som regel er det ikke primærlandbruget, men diverse fonde og styrelser der tilgodeses. J. Jensen er uddannet cand.merc.jur. fra CBS og har arbejdet i en årrække ved A.P. Møller, men er også slægtsgårdsejer af en gård ved Tølløse på Sjælland. Han fortalte at det var en slægtsgård, der i 1924 blev købt af hans oldefar, så familiens ejerskab af Langholmgård har snart varet i 100 år. Det er efterhånden en del år siden at en minister med landbrugsbaggrund har haft en så vigtig post i relation til landbruget. Hvorvidt en CO2-afgift bliver spiselig for landbruget må tiden vise, men alle parader bør være oppe. En CO2-afgift på landbruget er på vej for at tækkes en flertal i Folketinget og for at få et regneark til at gå op. Biologiske processer lader sig ikke styre, så om en ko bøvser i Danmark eller i Tyskland er globalt set ligegyldig, men en udflytning af landbrugsproduktion vil ramme dansk landbrug. 

Sverige er blevet ramt at afrikansk Svinepest også kaldet AFS. En frygtet sygdom der får eksportmarkeder til at lukke ned. Sverige er dog ikke noget stort eksportland for svinekød. Helt anderledes ville det være hvis det var sket her i Danmark, der dog har etableret vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland. Det ser ud til at svenskerne har fået nogenlunde styr på hvor de syge dyr befinder sig. Det kan kun undre hvordan sygdommen pludselig kan vise sig i et område nord for Stockholm. Da efterårssåningen her på Bronzehave var tilendebragt tog min mand og jeg på otte dages ferie i Skåne. Skåne har en meget stor bestand af vildsvin i tusindvis og overalt var der skilte som advarede mod vildsvin på vejene.

Majshøsten er i skrivende stund i gang. Det har regnet voldsomt og der er sat nedbørsrekorder. Det har været en udfordring at færdes i markerne. Selv om udbytterne er høje er det et ret trøstesløst syn mange steder med gevaldige hjulspor i markerne. Strukturskader i jorden er dyre og kan erkendes i op til 20 år.

Indlæg fra Midtjysk Kreds til blad nr. 479 udk. 1. sept. 2023

Af Gunhild Olesen Møller

Der indkaldes til årets generalforsamling i Midtjysk Kreds på Oddense Træmuseum, Strøget 16A. 7860 Spøttrup den 31. juli kl. 18.30. Der indledes med en rundvisning af ca. 1,5 times varighed. Der må max være 20 på hvert hold, så vi skal formodentlig deles i to hold og bestille to guider. Selve rundvisningen koster kr. 50 per delt. Der vil blive opkrævet kr. 60 denne afen. Medbring aftalte penge. Medbring selv kaffe og brød. Museet har en frokoststue, hvor generalforsamlingen afvikles. 

Oddense træmuseum afvikler hvert andet år et symposium for kunstnere fra hele Verden, hvor der fremstilles unikke ting i træ. Det er ret spændende at se hvad en kunstner kan få ud af en træstamme.

Husk tilmelding til arrangementerne senest 5 dage i forvejen på e-mail gunhildom@gmail.com

Asmildkloster Landbrugsskole. Besøg og foredrag. 

Bestyrelsesmedlem Poul Villumsen har arrangeret denne aften og foreningen vil gerne invitere til besøg på Asmildkloster Landbrugsskole. Asmildkloster Vej 1, 8800 Viborg, onsdag d. 4. oktober kl. 18.30.

Vi mødes i indgangen, hvor viceforstander Lars Mogensen, vil fortælle og vise os skolen, der i dag er en af landets førende landbrugsskoler, med et bredt udvalg af undervisning til fremtidens landmænd og ansatte i landbruget. Lars Mogensen er desuden valgt for Venstre til byrådet i Viborg kommune og sidder bl.a. i Klima- og miljøudvalget, hvorfra han har god føling med alle de krav der stilles til erhvervslivet lige nu og fremover. Mange af vores medlemmer i Midtjysk Kreds har været elever på Asmildkloster Landbrugsskole. Bl.a. min mand og jeg, der mødte hinanden på skolen. Skolen udgiver et årsskrift hvor både nuværende elever og jubilarerne er afbilledet. Det tynder selvfølgelig ud i deltagerkredsen, men sidste år var der da også et billede af 60års-jubilarer.  

Vi går til kaffebordet, kl. 19.30, hvor Kristian Pihl Lorentzen, tidligere valgt til Folketinget for Venstre i Midtjylland, vil holde et foredrag: Folkestyret her og nu. Kristian Pihl Lorentzen vil fortælle om de ting han har oplevet gennem mange år på borgen, hvor han var trafikordfører, men især lægge op til en diskussion om; hvor er vi på vej hen med folkestyret?

Derfor, tag gerne venner og naboer med til denne spændende aften.

Pris for kaffe og foredrag kr. 100. Medbring aftalte penge.

Tilmelding til Gunhild Olesen Møller på e-mail gunhildom@gmail.com senest d. 30 sept.

Formandsindlæg til blad nr. 478. Udk. 1. juli 2023

Af Gunhild Olesen Møller

I skrivende stund er årsmødet vel overstået. Igen i år blev det afviklet i strålende sol og et Danmark der mangler vand på de tørkeramte marker. Alt i alt var det et godt årsmøde med mange gode oplevelser. Ja, vel var der svipsere undervejs, fx havde musikken meldt afbud. Festtalen blev ikke holdt af formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune Martin Dam, men i stedet var Bodil Hellemann, medlem af byrådet ligeledes i Kalundborg Kommune, trådt til og hun følte sig beæret over at have fået henvendelsen. Måske var hendes tale også mere vedkommende for vores selskab eftersom Bodil Hellemann og hendes mand Gregers Hellemann er ejere af ægtemandens slægtsgård i 6te generation. Begge er engagerede på deres ejendom, det nærliggende Aagaard Gods og de driver godt 1.000 ha. Bodil er uddannet indenfor økonomi og fører godsets regnskab. Gregers og deres søn passer markdriften. Sønnen er i gang med en solid landbrugsuddannelse, så den næste generation er klar til at tage over. Begge ægtefæller fortalte om deres del af bedriften på fornøjelig og informativ vis.

Formand for Vestsjællandskredsen Karen Andersens mand, Ove Andersen trådte til og fortalte den interessante historie om Raklev Kirke og senere om Dyrehøj Vingård. Ove Andersen nævnte tillige at det havde været vanskeligt at finde et sted til årsmødet eftersom hotellerne hellere vil leje ud til bryllupper og familiefester, for der er flere penge at tjene. Saltoftehus havde en del niveauforskelle og trapper og var ikke speciel velegnet til gangbesværede. Ligeledes var det ikke muligt at sidde i samme lokale til spisningen, så talerne skulle stå i en dør mellem de to lokaler. 

Der deltog 50 i selve generalforsamlingen og heraf var der 30 stemmeberettigede til stede. Eftersom der er en stemme per medlemskab. Dvs. at det er under 5% af medlemmerne der deltager. Det er jo dem der møder op der bestemmer. I festmiddagen deltog 42. 

Ellers har den seneste tid stået i dyrskuernes tegn. Dyrskuet i Thy har færre tilmeldte kreaturer. Her er det frygten for Salmonella der er årsagen. Dyrskuet i Roskilde, der blev afviklet i samme tidsrum som Dansk Slægtsgårdsforenings årsmøde, trak op mod 160.000 gæster. Det er vildt imponerende at så mange vil afsætte tid til det. Hvorfor kommer de? Det er der nok mange grunde til. Nogen er fascineret af det show som et dyrskue er med udstillinger af alskens art. Lige fra forsikring til politiske budskaber. Flotte dyr, store maskiner, pølser, is og balloner. Der er både noget for landmanden, kvinden i huset og hestepigerne, samt ihærdige drenge i alle størrelser der skal op at sidde på det nyeste nye indenfor traktorer og mejetærskere. 

Længe leve dyrskuerne og også som en aktivitet som hele familien kan følges ad til.

Fødevareminister Jacob Jensen og fungerende Økonomiminister Stephanie Lose er i gang med en tourné rundt i Danmark. Det er den kommende CO2-afgift møderne drejer sig om. Det er i det hele tage svært at pålægge erhvervet afgifter, som i udgangspunktet ikke må forværre erhvervets konkurrencesituation i forhold til udlandet, men de røde partier presser på. Danske landmænd har et meget lavt klimaaftryk i forhold til mange andre producenter af landbrugsvarer og alle skal jo have noget at spise hver dag. Vi bor jo alle på den samme jord, men det har været med stor nølen at flyvning er pålagt en ganske ubetydelig CO2 afgift. Hvorimod der er stor glæde blandt danskerne over at det nu igen er muligt at flyve til turistdestinationer over hele verden og at alt ifølge bureauerne kan sælges. Så Corona er lagt bag os og flyforureningen er tilbage.

Til slut vil jeg opfordre til at kredsene sørger for at få lavet nogle arrangementer, hvis jeres kredsformand ikke tager aktion, er der jo en bestyrelse at trække på. Sørg for på jeres generalforsamlinger at få suppleret med folk der vil være med til at trække læsset.

I ønskes alle en God Sommer.  

Formandsindlæg til blad nr. 477. Udk. 1. maj 2023

Af Gunhild Olesen Møller

Der er desværre sket det at Slægtsgården blad nr. 476 i skrivende stund endnu ikke er modtaget. Hvilket er meget beklageligt eftersom det skulle være udkommet den 1. marts 2023 ifølge aftale med redaktør Ole G. Nielsen. Flere medlemmer har henvendt sig. Redaktøren har overfor mig oplyst at bladet var afsendt rettidigt til trykkeriet, men at det var landet i deres spamfilter. Hovedbestyrelsen har bedt redaktøren sikre sig at det ikke sker igen.

Der sker markante forandringer i landskabet i disse år. For tiden går det løs med opstilling af vindmøller og gerne i klynger. Solcellepaneler opstilles i stor stil og dækker vidtstrakte marker. Økonomien i traditionel planteavl kan ikke konkurrere med solceller. Ikke alle kommuner er lige begejstrede for udviklingen, så tingene bliver placeret, hvor mulighederne er. Dvs. overvejende i det midt- og vestjyske, samt Lolland og Faxe Kommuner. Flere og flere landbrug stopper med en animalske produktion. Det efterlader tomme landbrugsbygninger i stort tal. Nogle anlæg er ret store og bekostelige at fjerne. Overflødige landbrugsbygninger er ikke nogen ny foreteelse, men der har ikke været så meget snak om det i nogle år. Levn fra husmandsbevægelsernes tid står stadig som mindelser om en svunden tid. Det var små landbrug. En familie kunne ikke lave af det, men supplerede med indtjening udefra og småjobs til livets opretholdelse. Tidligere var mange gårde placeret i landsbyerne. De er stort set forsvundet grundet miljøkrav og klager. De gamle landbrugsbygninger står der som kulisser fra en svunden tid.  

For en menneskealder siden modtog Morsø Kommune en gave. En større proprietærgård ved navn Skarregård, beliggende på spidsen af Nordmors med vidtstrakte strandenge og et dyrkbart areal. En ældre ungkarl uden familie testamenterede hele herligheden til kommunen. Det var en traditionel gård i original stand med fire længer og småhuse. Der var store naturværdier og et voldsted. På vegne af kommunen blev gården drevet af en bestyrer og senere forpagtet ud. Gården indgik som en del af Morslands Historiske Museum. Et stort antal frivillige og beskæftigelsesprojekter blev over tid forankret på gården. 

Museet havde mange andre opgaver og der skulle ske en forandring. Det mundede ud i at en forening af frivillige fra år 2022 skulle forestå opgaven med at skabe aktiviteter på gården, udnytte naturens potentialer og minderne om landbokulturen. Foreningen fik navnet Skarregård Kultur- og Naturcenter. Morsø Kommune har hvert år en Frivilligfest med op til 400 deltagere, hvor foreninger og idrætsudøvere bliver nomineret og de heldige hædret med priser. Som formand for Kulturelt Samvirke på Mors havde vi i bestyrelsen besluttet at hædre Skarregård Natur- og Kulturcenter. De var glade for prisen og for at være med til at bevare minderne om landbokulturen. 

Rundt i landet er der flere steder, hvor landbokulturen fra en bestemt tidsperiode er det bærende. Fx på herregården Hessel i Vesthimmerlands Kommune. Herregården har fire længer og studedrifterne var tidligere livsgrundlaget. På Fyn har Real Dania Fondet restaureret en gård der er godt og vel 100 år gammel. Den er meget autentisk og bygget i gode materialer af dygtige håndværkere. I årsmødet i Sønderjyllandskredsen i år 2022 besøgte vi gården Klægager, der er kåret som Danmarks smukkeste bondegård. Endelig er der landbrugsmusset Gl. Estrup på Djursland hvor Slægtsgårdsarkivet havde til huse. Der er landbrugsmiljøer på museet Hjerl Hede og Frilandsmuseet i Lyngby. Samt andre steder, det vil føre for vidt at nævne her. Det er godt at der tages initiativer til at bevare minderne om en landbokultur, der er trængt af nye tider og krav. 

Indførelsen af en CO2 afgift er endnu ikke aftalt politisk – og godt det samme måske. Regnskabstallene for de forskellige driftsgrene er oplyst og mest overraskende er vel at en del mælkeproducenter har tjent rigtig gode penge. Noget anderledes ser det ud for svineproducenter, hvor forskellen i noteringen mellem Danish Crown og den spanske notering har været 7,00 kr. i spaniernes favør. Slagterierne har ualmindelig svært ved at forklare forskellen for deres leverandører.

Formandsindlæg til blad nr. 476. Udk. 1. marts 2023.
Af Gunhild Olesen Møller
Forretningsudvalget havde møde i efteråret og her talte vi om det faldende medlemstal. Der var 622
medlemmer der havde betalt kontingent i år 2022. Medlemmerne er fordelt på 12 kredse. Medlemstallet er jævnt dalende i år 2020 var der 729, i år 2021 var der 667. Dvs. et fald på 105 over de sidste to år. Sidst der var forslag om en nedlæggelse af foreningen var i år 2015, da den tidligere formand havde ønsket en nedlæggelse til afstemning. Det forslag blev som bekendt forkastet på årsmødet. Siden er medlemstallet halveret. Ribe Kredsen var dengang nylig nedlagt, siden er Bornholmskredsen nedlagt og de to kredse i det sydlige Jylland er med forretningsudvalgets indsats i 2019 samlet til én kreds.
Forretningsudvalget ser det som sin opgave at udvise rettidig omhu og påpege foreningens udfordringer. Disse udfordringer består dels i et stadig faldende medlemstal og en aldring af de personer der udgør kredsbestyrelserne og af dem der sørger for at foreningen fungerer, dels at der fremadrettet vil blive driftsunderskud. Det kan klares ved at forbruge af formuen løbende to til fire år ud i fremtiden og opretholde den nuværende drift. Driften skal jo nødvendigvis sikres midler til at køre videre så længe foreningen eksisterer. Nu er det sådan at en eventuel nedlæggelse skal vedtages på to på hinanden følgende årsmøder, så den første afstemning kan tidligt blive i 2024. Formændene for kredsbestyrelserne blev her i januar 2023 spurgt hvordan de så på fremtiden. Forespørgslen mundede ud i at foreningens fremtid sættes på som et diskussionspunkt på årsmødet i juni 2023, så kan bestyrelsen tage bestik af årsmødets synspunkter. Tre kredse svarede på forespørgslen at de var for en nedlæggelse i nær fremtid, to havde nye formænd der ikke mente at kunne udtale sig. Andre kredse havde et fint fremmøde til deres arrangementer. Medlemmerne forsvinder ved naturlig afgang, konkurser og afvikling af bedriften, men også begrundet i at de savner aktivitet i deres lokalkreds.
Vores medlemmer på slægtsgårdene er udfordret. Selvejet er stærkt på retur. Det er selskabsdannelser der overalt i Danmark opkøber gårdene i raskt tempo. Gårdene nedlægges som familielandbrug og landbrugsmedhjælpere fra Østeuropa flytter ind i stuehusene. Det giver ikke Slægtsgårdforeningen nye medlemmer.
Der er voldsomme krav på vej til landbruget om ESG-kædeansvar, dokumentationskrav, krav om at
nedbringe udledningerne, 4% brakkrav på jorden, krav om klimaneutralitet, krav om dyrevelfærd og endelig spøger en CO2 afgift, hvis den indføres på landbruget i Danmark fremfor på europæisk niveau, vil det medføre en reduktion af produktionen her til lands, men en flytning til andre lande der producerer mindre effektivt og med større udledning til følge. Alene udgiften til at dokumentere alle disse krav kræver et vist volumen, så konsulentbranchen får virkeligt meget at lave. Antallet af arbejdspladser vil gå samme vej som hønsene skraber. Slagterisektoren er allerede hårdt ramt. Rentestigninger truer vores kapitaltunge erhverv. På de faglige møder der afvikles i stor stil i skrivende stund, er der mange bekymrende scenarier på vej.
Endelig er der hele Pfas problematikken. Stoffet er nu fundet overalt i Danmark og selv i økologiske æg. Det startede med at det blev fundet Pfas i noget kødkvæg hos et kogræsserlaug på Korsøregnen og så startede lavinen. Hvor det ender er der ingen der ved. Heller ikke hvor giftigt Pfas egentlig er. Industrien siger at de ikke kan undvære Pfas.
Kontingentopkrævningen for år 2023 er på vej ud. Tag vel imod den.

Formandsindlæg til blad nr. 475. Udk. 1. dec. 2022

Formand Gunhild Olesen Møller

Her ved det forestående årsskifte til 2023 må vi tørt konstatere at Verden ikke er noget fredeligt sted. I skrivende stund har Rusland igen fået sat en stopper for eksporten af hvede ud af Ukraine. Adskillige skibe ligger for anker i kø og venter på at få lov til at sejle ud af Sortehavet ved Bosporus, men får de lov? Enhver der har bare lidt kendskab til kornopbevaring ved at korn der ligger i et skib uden mulighed for beluftning mister værdi og næringsindhold. Russerne vil også hellere udskibe deres eget korn, men alt andet lige skaber det stor ustabilitet og især på det afrikanske kontinent. Uroen betyder stigende priser til forbrugerne og foderomkostninger til landmændene.

Nu er det jo ikke sådan at det hele kommer til os udefra. Herhjemme afventes en rapport om hvordan landbrugets CO2 udledning kan afgiftsreguleres. For en sådan afgift kommer og her i valgkampen er det ren overbudspolitik og der kommer det ene forslag efter det andet om produktionsreduktioner og afgifter på landbruget, som nogle partier dog siger at de vil tilbageføre, men til hvem og hvilket bureaukrati skal der sættes i værk for at udføre den plan? Det synes helt glemt at planter faktisk optager CO2 og det vil være en afgift på naturlige processer. Der har godt nok været mange udtalelser i valgkampen og indholdet af rapporten er endnu ikke offentliggjort. Det vil formodentlig være for meget at håbe på at konklusionen vil blive at landbruget skal reguleres på et fagligt grundlag.  Her i år er det besluttet i EU at 4% landbrugsjorden skal braklægges og i valgkampen kom der yderligere forslag om at 200.000 ha skulle tages ud af drift. Det er da godt nok et stort areal!

Vil en CO2 afgift på landbruget betyde højere fødevareudgifter? Ja, uden tvivl. En omstilling til planteprodukter fremfor kødproduktion vil ramme vores forædlingsindustrier. Fremstilling af plantebaseret kød er heller ikke nogen CO2 neutral proces. Smagen kan også diskuteres.

Tilbagestår også en opgave for FT-politikerne som de har påtaget sig med at pålægge transportbranchen CO2 afgifter. Det betyder en fordyrelse på al transport og der er kun et sted at sende regningen hen, nemlig til forbrugerne. Det er ikke nogen gratis omgang at sætte klimamål, hvor teknologien endnu ikke er opfundet eller i sin vorden. En inflation på omkring 10% bunder i høj grad i de stigende energi- og fødevarepriser. Hvorvidt det lykkes at få bragt inflationen under kontrol henstår, men mange med små indkomster kan allerede nu ikke betale for el og naturgas til fyret. En CO2 afgift vil i høj grad ramme landdistrikterne hvad enten det drejer sig om fødevareproduktion eller transport. Affolkning vil være følgen. Håndværkere vil miste deres levebrød for det er jo industri og landbrug der giver dem et eksistensgrundlæg.

Der er godt nok meget at tage fat på for det nye Folketing. Uvist af hvilken grund har den geopolitiske situation i Verden stort set været fraværende i valgkampen. Sabotagen mod naturgasledningerne ved Bornholm og droneobservationer tæt på kritisk infrastruktur og olieplatforme indikerer at der er behøv for at Danmark påtager sig sin Natoforpligtigelse med at afsætte 2% til forsvarsbudgettet. Den 2. september i år da jeg kørte til et møde i Vestsjællandskredsen og passerede Storebæltsbroen sejlede den russiske atom bevæbnede ubåd 140 meter lang under broen. Det sker jævnligt for de har fripassagen i de danske bælter. Ubåden er underobservation af danske krigsskibe, men også ledsaget af egne krigsskibe.  Der bliver talt om og vedtaget gigantiske energi-øer med vindmøller. Spørgsmålet er om de ikke vil være alt for sårbare og hurtigt kan sættes ud af kraft.

Det vigtigste er at bevare friheden og råde i eget hus.

Med de ord vil jeg sige tak for året der svandt og ønske Gladelig Jul og Godt Nytår.

Formandsindlæg til blad nr. 473. Udkommer den 1. juli 2022

Landsformand Gunhild Olesen møller

Dansk Slægtsgårdsforening her afholdt årsmøde i dagene 27-29. maj 2022 i Sønderjyllandskredsen. Deltagerne boede på den nærliggende Kirkeskovgaard og Agerskov Kro, hvor selve årsmødet og en del af programmet foregik. Årsmødet er nærmere beskrevet andet steds i dette blad. Det var interessante besøgssteder på familielandbrug og et godt program i øvrigt. Vi hørte især om kvægbruget, der spiller en stor rolle i dette område. Hermed en stor tak til Sønderjyllandskredsen. Personligt synes jeg at det var et rigtig godt årsmøde med et ret pænt deltagerantal. Jeg blev genvalgt som landsformand og det siger jeg hermed tak for.

Ruslands invasion af Ukraine er meget bekymrende for stabiliteten i Verden. Når de store landområder i nærheden af fronterne ikke kan dyrkes er konsekvensen at der produceres færre fødevarer især hvede og madolier er hovedproduktionen i de berørte områder. Det er snart høst igen og lagrene er ikke afskibet men ligger stadig på gårdene. Sortehavet er mineret. Der bliver forsøgt at bringe korn ud af Ukraine via jernbaner mod vest, men ved grænsen til Europa skal kornet omlades eftersom skinnebredden er forskellig, så det er en møjsommelig proces. Lastbiler er også inde i billedet, men forslår ligesom ikke meget.

MEP Asger Christensen fra Venstre som nogle af os besøgte på slægtsgården Nørupgaard havde for nylig været i Ukraine og med egne øjne set krigens rædsler og talt med nogle af ofrene. Han var inde på at forståelsen for den mangelsituation der kan opstå på fødevareområdet på verdensplan, ikke er gået op for politikerne i Vesteuropa. Uden gødning bliver udbytterne små og manglen på brændstof forhindrer samfærdslen og dyrkningen af markerne.

Hvad vil der ske på sigt? Manglen på fødevarer i Afrika vil sætte nogle folkevandringer i gang med kurs mod Europa. Det har vi set flere gange. Står vi overfor et paradigmeskifte i holdningen til produktion af fødevarer i EU? Det er jo ingen tvivl om at produktionen kan øges i Europa med adgang til større gødningskvoter på markerne. Det hele er en balance og under Coronaepidemien blev luften ganske rigtigt ren når de allerfleste fly stod på jorden, men nu er det fortid. Ferietiden står for døren og flytrafikken er tilbage. Godt nok er der bekymring om stigende renter og dermed dyrere husleje for de fleste, men sommerferien skal der ikke røres ved.

Situationen med de høje kornpriser er global. Mange danske landmænd har solgt årets høst til gode priser. Nu må vi jo håbe på at der kommer regn så forventningerne til høsten kan indfries. Omvendt er situationen i svinesektoren bekymrende og mange sætter besætningen ud begrundet i de meget lave priser og dyrt indkøb foder. Bytteforholdet er ekstremt dårligt. Noteringen har nærmest stået stille i månedsvis og grillvejret har vi til gode. I Danmark vil det betyde et betydeligt fald i slagtningerne og saneringen for sygdommen PRRS vil forstærke denne udvikling.

Hvis du ikke har flået betalt dit medlemskab for år 2022, så gør det nu. Når dette blad når ud til vore medlemmer er det højsommer, men forny dit medlemskab hvis du stadig vil modtage bladet. Som en medlemsbaseret forening kræver det et vist grundlag og medlemmer der slutter op. Tag ud til de ting der arrangeres i kredsene og deltog i nabokredsenes arrangementer. På den måde får du mest for dit medlemskab.

Jeg vil ønske jer alle en God Sommer.

Formandsindlæg til blad nr. 472. Udk. 1. maj 2022
Gunhild Olesen Møller
Da jeg for to måneder siden sidst skrev et indlæg til denne spalte, vidste vi ikke hvad der ventede forude. At der foregik en massiv russisk militær opbygning ved grænsen til Ukraine, havde kunnet iagttages via
satellitfotos med bekymring. Det varslede ikke godt. Den 24. februar 2022 gik russerne ind i Ukraine og har siden gennemført massive bombardementer af både militære installationer og civile mål. Det har medført paniktilstande, sult, mangel på alt og omfattende ødelæggelser. Store flygtningestrømme har søgt tilflugt i nabolandene, men også internt fordrevne civile forsøger desperat at komme til mere fredelige området.
Over fire millioner mennesker er flygtet til især Polen og andre lande i Vesteuropa. Her i Danmark har vi foreløbig modtaget 20.000, men mange flere er på vej. Eftersom mange landmænd har haft ukrainere ansat
har en del flygtninge søgt til især Nord- og Vestjylland. Andre landmænd har oplevet at deres ansætte er taget hjem for at gå i krig.
Krigen har medført stigende energipriser og hvis Rusland lukker for gashanerne, vil der opstå mangelsituationer. Vesteuropa – og ikke mindst Tyskland er stærkt afhængige af naturgas. Krigen har medført stigende afgrødepriser. Hvede er handlet her på Mors til kr. 298 kr. Det er det højeste nogensinde. Selv om svinenoteringen er steget på det seneste produceres der stadig med underskud, så det skal snart vende. Rapsprisen har tangeret 1000 euro per ton, hvilket også er rekord. Madolier betyder utrolig meget i
visse lande. Foråret står for døren – og også i Ukraine, men når der mangler både udsæd, gødning og dieselolie tegner det til en katastrofe for en af verdens største korneksportører. Det samme gælder for infrastrukturen til transport af afgrøderne til udskibningshavnene. Der er mange lande der er afhængige af import af fødevarer og især i Afrika er problemet påtrængende. Lagrene er små og høsten tegner flere steder i Verden ikke særlig lovende. Det kan forudses at der vil komme nye bølger af flygtningestrømme.
Noget af det positive i denne ufattelige tragedie er at USA og Europa har stået sammen og hjulpet med både våben og nødhjælp til et fredeligt land der er blevet invaderet af Rusland med ufattelige lidelser til følge og enorme værdier der er destrueret. Hvordan situationen ender ved ingen.
Her i Danmark tegner afgrøderne godt efter vinteren. Det har været et tørt forår så forårsarbejdet har forløbet godt. Kvægsektoren nyder godt af gode priser til trods for at oksekøbet bliver udråbt som en klimasynder. Plantebaseret kød markedsføres i stigende grad, men på restauranternes menukort at der stadig oksekød i de vanlige udskæringer.
Der er mange andre ting der kunne skrives om. Fx stigende renter, gode priser på minkskind, PFOS- forureninger, kommunernes ukontrollerede spildevandsudledninger, sprøjteforbud i nærheden af vandværker og Naturnationalparker. Alt sammen ting der fylder i hverdagen for rigtig mange mennesker.
Vedrørende årsmødet i Sønderjyllandskredsen er der 67 tilmeldte til hele- eller dele af programmet.
Tilmeldingsfristen er endnu ikke udløbet for deltagere der selv sørger for logi eller bor hjemme. Der venter deltagerne et alsidigt program med nogle interessante besøgssteder.
Til slut vil jeg opfordre jer til at forny medlemskabet af Dansk Slægtsgårdsforening og sige tak til dem der allerede har gentegnet sig.

Formandsindlæg til blad nr. 471 deadline 1. feb. 2022. Udk. 1. marts

Landsformand Gunhild Olesen Møller

Her den 1. februar 2022 ophæves de allerfleste Coronarestriktioner. Corona skal ikke mere benævnes som en samfundskritisk sygdom. Så vidt så godt. Jeg håber virkelig at det holder denne gang og der ikke på ny kommer tilbageslag. For vel er daglige smittetal på over 40.000 meget alarmerende, men døds raten er da heldigvis stærk for nedadgående.

På årsmødet i Vingsted Centret den 6. september 2021 oplyste jeg at året til dato havde 667 medlemmer betalt kontingent. Det blev også det endelige tal for året. Året før i 2020 var der 729 betalende medlemmer. Det er et minus på 62 medlemmer. Der er kommet nye medlemmer i årets løb, men det kan ikke opveje afgangen, der ofte kan henføres til dødsfald og salg af slægtsgården. Betalingsinformation for år 2022 er på vej og jeg vil bede jer forny medlemskabet når henvendelsen kommer. Det er et stort arbejde for medlemsadministratoren at rykke for betaling.

Jeg har netop været ved at lægge sidste hånd på programmet for årsmødet i Sønderjyllandskredsen i dagene 27-29. maj. Kredsen har leveret ideer til et interessant og alsidigt program som jeg håber vi kan afvikle på bedste vis.

I skrivende stund har en foderstofhandler d.d. budt 240 kr. for en tønde byg, men han fik den ikke. Foderstofpartiet blev overbudt af nogle tyskere og eksporteret. Aldrig har kornet været så dyrt og bytteforholdet så dårligt med at opfede slagtesvin til en notering på kr. 7,90 per kg. Tabet per produceret svin er opgjort til kr. 262. Det siger sig selv at det er en uholdbar situation for alle og især dem der ikke har korn til eget forbrug. Det er jo ikke bare foderet der er steget, men alle omkostninger afledt af fragtraternes himmelflugt. Stigende energipriser deler vi i landbruget med de øvrige befolkningsgrupper. Hvordan CO2 afgifterne kommer til at virke kan jo godt hensætte én i nervøs spænding.

Miljøminister Lea Wermelin har ikke stor succes med de foreslåede Naturnationalparker. Der er modstand fra mange sider og kommunerne ønsker ikke at påtage sig dette værtskab. Det står hen i det uvisse om det bliver dem påtvungen. Folk er nervøse for om det vil forhindre almindelig færdsel i områderne til fods eller på cykel. Det påstår ministeren at det ikke gør. Det gør det vel heller ikke hvis man bruger sin sunde fornuft, men os der omgås husdyr ved jo også at der kan opstå utilsigtede situationer. Kendskabet til at omgås store dyr på friland er ikke almen viden og en hund kan jo let blive opfattet som et rovdyr og en naturlig fjende.

I min familie har vi tradition for at mødes 2. juledag. I år skulle det så foregå her på Bronzehave. Familien, mine to søskendes børn og børnebørn, ser frem til at mødes. Vi er dog ved at blive temmelig mange og i år var vi 26 og kunne være blevet flere. Der er en del små børn og de kan jo ikke være tjent med at der ikke sker noget, så min mand og jeg havde lavet et program hvor vi skulle besøge naboen der har en malkekvægbesætning og kalveopdræt. Herefter kunne der tilbydes en tur på traktor. Senere tændtes juletræet og vi sang de velkendte julesange. Det er en stjernestund at høre børn ned til tre år synge med af karsken bælg.

Besøget i stalden gav mig stof til eftertanke for der var mange i familien der aldrig tidligere havde været inde at se en moderne malkebedrift og ved selvsyn opleve hvor mælken kommer fra. Det kunne jo konstateres at det var den ægte vare. Mælk er ikke noget supermarkedet producerer og stiller i køledisken i kartoner med fine billeder. Historien er længere. Engang var der over 2½ mio. stk. kvæg i Danmark nu er tallet næsten halveret i løbet af de sidste 50 år til under 1½ mio. Kalvene er jo særlig populære og vil gerne klappes. Jeg vil her rose alle de bedrifter der holder ”åben stald” og er med til at være ambassadører for vores erhverv.

Indlæg til blad nr. 470. udk. 1. december 2021

Fmd. Gunhild Olesen Møller

Der var for nylig nye tal fremme om strukturudviklingen i dansk landbrug. Det går ret stærkt for øjeblikket og et økologiske gennemsnitlandbrug er på over 200 ha. Det er mere end gennemsnittet for et konventionelt landbrug. Det drejer sig overvejende om kvægbrug og her er kravene om adgang til økologisk foder steget. Der er i år handlet en del større bedrifter til gode priser, noget er selvfølgelig familiehandler, men også gårde i fri handel. Der er stigende interesse fra udlandet i at erhverve landbrug i Danmark. Det er formodentlig ud fra en betragtning om at der er en reel værdi i jord og ikke så meget afkasts graden.

Afgrødepriserne er ret gode og for både korn og raps, men det er jo ærgerligt for dem der har solgt for lang tid siden til betydelig lavere priser. Det er straks værre for dem der skal fodre svin med dyrt indkøbt foder. Så længe at grisene kan afsættes til slagtning i Danmark er tabet begrænset, men det er en katastrofe for dem der er nødt til at afsætte produktionen til udlandet. Hvad foråret vil bringe omkring manglen på gødning til markerne, står i skrivende stund hen i det uvisse. Det tegner ikke godt.

Det går mod vinter og de stigende priser på vore hjælpestoffer som energi og olie deler vi med hele befolkningen. Transportsektorens prisstigninger kan ikke undgå at smitte af på det generelle omkostningsniveau. Containerne på havnekajer verden over med bl.a. julegaverne håber sig op og når måske først frem i det nye år.

Det har været fremme i pressen at der i Odsherred er stor modstand mod bygningen af et nyt biogasanlæg.

En sådan modstand er jo ikke ligefrem ukendt. Her på Mors har vi et velfungerende anlæg, der for nogle år siden blev solgt til private. De fik det til at køre godt og anlægget betjener mange landmænd. Det er etableret i en tidligere grusgrav i et ret øde område og er ikke til gene. I Nordsalling er der et kæmpeanlæg under opførelse. Byggepladsen lægger beslag på flere hektar og er situeret i et industrikvarter i nærheden af en losseplads og lige op til A26. Hvorvidt der har været folkelig modstand mod dette store anlæg er mig ubekendt. Anlægget skal foruden de kendte fraktioner fra landbrug og industri også håndtere affald fra muslingeindustrien, der har et stort omfang her i området.

Det er ligesom at hver gang jeg har skrevet i denne spalte, har der været et erhverv der har fået indskrænket deres muligheder. Det er sket igen og nærmest en katastrofe som vil ændre livsvilkårene for mange familier. Med et snuptag er livsgrundlaget for fiskeriet forsvundet. Et vigtigt eksporterhverv hvor fiskekvoterne er beskåret med op til 87% for visse arter. Det er der ingen der kan overleve og bådene bliver taget ud af drift og ophugget. De kan ikke bare sejle et andet sted hen for bådene er ikke bygget til fx det barske Vesterhav. Her er der også konkurrence om fisken. Brexit har gjort det vanskeligt. Det er der også en del englændere er mærker på den hårde måde for tiden. Det er jo ikke kun fiskeriet det går ud over, men også mange følgeerhverv, nøjagtig som vi har set det med minkerhvervet.

Covid 19 som vi håbede var på retur er blusset op igen og smittetallene er stigende. Visse kommuner står formodentlig foran skærpede restriktioner. Jeg håber at vi i år kan få en jul hvor vi igen kan besøge familie og venner. Det er ligesom når der bliver lettet lidt på restriktioner kommer der en ny Corona-variant. Folk er begyndt at rejse ud igen og til områder hvor smittet aldrig har været på samme lave niveau som her i landet. Lad os håbe at vi undgår mødeforbud, mundbind og sprit.

Tak til vore frivillige hjælpere og alle der har ydet en indsats for Dansk Slægtsgårdsforening.

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle og jeres familier

Indlæg til blad nr. 469. udk. 1. okt. 2021
Formand Gunhild Olesen Møller
Den 6. september afholdt foreningen årsmøde/generalforsamling i Vingsted Hotel & Konference.
Denne gang var de fleste Coronarestriktioner væk. Der stod dog håndsprit overalt, ligesom vi stadig ser det mange steder. Foreningen havde besluttet at indsætte en bus fra Sjælland til Vingsted, men interessen var meget ringe og kun ca. ti havde meldt sig. Ole G. Nielsen og forretningsudvalget havde forventet en større interesse for turen, men det tog vi så til efterretning og sparede de penge bussen ville have kostet. De der har betalt for busturen kan få pengene tilbage.
Der deltog 30 i årsmødet som forløb godt under Anker Lunds ledelse. Der kan læses mere om mødet andet steds i bladet. Jeg blev genvalgt som landsformand og takker hermed for valget. Faldende medlemstal er et
vilkår, som foreningen deler med mange andre organisationer med tilknytning til landbruget og for den sags skyld med hele det frivillige foreningsliv. Foreningen har en pæn formue og det giver alt andet lige en
vis frihed til at disponere.
Formandskabet, næstformand Niels Ole Volhøj og undertegnede, har holdt et møde med Sønderjyllandskredsen hos formanden Paul Henrik Hansen i Alslev ved Rødekro. Der deltog fire fra kredsbestyrelsen i mødet og vi fik drøftet det meste af et årsmødeprogram for år 2022 igennem. Der er mange interessante besøgsmuligheder, så det kræver overvejelser. Efterfølgende var formandskabet på Agerskov Kro og fik en snak om hvad de kunne tilbyde foreningen. Desværre har de ikke så mange værelser som vi kunne ønske os, men kroen vil være behjælpelig med at finde andre og nærliggende overnatningsmuligheder.
Høsten er overstået. Udbytterne var ikke på højde med sidste år, men bortset fra vårbyggen vel acceptable.
Efter en periode midt i høst med regnbyger kom det gode vejr. De fleste har bjærget halm i store mængder og de gigantiske stakke står overladt i landskabet på Mors. Her på gården nåede vi det vi skulle efter reglerne for markdrift, hvor landmænd er underlagt et ret besynderligt datotyranni. Markplanen ville bestemt ikke se sådan ud hvis vi kunne styre efter godt landmandskab. Så bedet har været overordentlig godt. Det er meget sjældent at mulden smuldrer så fint her på vores meget stive lerjord. Nu mangler vi kun noget vand for det er ved at være meget tørt i markerne. Svinepriserne er under pres og mange må sælge til meget lave priser. Det hænger ikke sammen og foderpriserne er i en stigende op trend.
Der foregår intense landbrugsforhandlinger i disse dage. Hvordan de ender ved ingen i skrivende stund. Det der er kommet ud hidindtil, indikerer at arealstøtten omlægges og underlægges nye krav. Krav som andre lande ikke bliver underlagt. Landene har en stadig større råderet til at graduere støtten på forskellig vis til deres landmænd og ellers anvende støttemidlerne efter politisk forgodtbefindende.
Landbrugsforhandlingerne har stor betydning for hvilke rammevilkår vi skal arbejde under i fremtiden og om det i det hele taget bliver muligt at få et nogenlunde rentabelt erhverv.
Der er meget jeg kunne skrive om i denne spalte. Noget af det der har stor betydning for hvordan vores erhverv reguleres, er spildevandsrensningen eller snarere mangel på samme og laden stå til med store overløb i de kommunale rensningsanlæg. Kommunerne går så vidt som til at kalde det kontrollerede overløb. Fakta er at det er urenset spildevand, der bidrager med øget forurening. De gigantiske nedbørsmængder i Tyskland for nylig er afledt via floder til Nordsøen. Her er vandet strømmet langs vestkysten rundet om Skagen og ned langs østkysten af Jylland. Det kan måles og bedrager just ikke til at forbedre forholdene i de indre danske forvande. Jeg har for et par år siden, da man stadig kunne rejse, stået og set på flodvandet i Tyskland og Holland. Det lignede nærmest opvaskevand.

Beretning 6. september 2021 Vingsted. Dansk Slægtsgårdsforening. Fmd. Gunhild Olesen Møller
Den 11. marts 2020 var jeg I København. Da jeg skulle hjem med fly til Aalborg blev det ene fly efter det andet aflyst. Jeg kom med på Norwegeans sidste tur til Aalborg i flere måneder, men det vidste ingen. Som dagen skred frem, var der kommet den ene mere bombastiske udmelding
fra Regeringen efter den anden. Mette Frederiksen meldte ud: Alt skulle lukkes ned grundet faren for Corona smitte. Skolerne skulle lukke og børnene undervises digitalt. Restauranter og nattelivet skulle holde lukket. Virksomhederne skulle omlægge til hjemmearbejdspladser, hvor det var muligt, men ellers holde produktionen i gang.
Folk skulle leve i en boble og kun se et par mennesker. Vi skulle holde os fra al selskabelighed. Syge og døende måtte ikke få besøg af familien. Et hav af restriktioner blev lagt ned over os. Der blev eksperimenteret med medicin og behandlinger, men intet var effektivt.
Hjemme på gården mærkede vi måske ikke så meget til det. Vi skulle holde os fri for Corona og ellers passe landbruget som vi plejede.
Landbrugseksporten blev holdt i gang. Kød og mejeriprodukter rullede stadig over grænsen i stort set samme omfang som hidtil. Øvelsen i virksomhederne gik på at holde smitten ude.
Corona er også skyld i at vi mødets her i dag, men jeg vi gå tilbage til 2019, hvor vi holdt årsmøde i Himmerlands Kredsen i Rebild. Jeg blev genvalgt som formand. Det blev vedtaget nye vedtægter for foreningen under dirigent Niels Qvist ledelse. Årsmødet foregik på Lundbæk landbrugsskole, hvor sidstnævnte have været leder. Peder Christensen tidligere ejendomskonsulent for foreningen og uddannet i forvaltningsret, havde udarbejdet de nye vedtægter. Steffen Buch Juul orienterede om det kommende årsmøde i Vejle Kredsen
På det efterfølgende hovedbestyrelsesmøde blev Niels Ole Volhøj valgt til næstformand og Hans Jørgen Hansen Lolland /Falster til FU medlem.
Næstformand for Bornholms Kreds Torben Videbæk meldte sig i Sorø klar til at overtage medlemsadministrationen efter Inger Marie Wibholm som havde ønsket at stoppe.
Overtagelsen af medlemsregistreringen og adgang til banken skete efter en meget omstændelig korrespondance med Nordea Bank op til den 1. januar 2019. Det gik som bekendt ikke godt og medlemmerne kunne ikke komme i kontakt med den nye medlemsadministrator. Det gik bare ikke og et enigt forretningsudvalg besluttede at afbryde samarbejdet. Tidligere medlemsadministrator Inger Marie Wibholm overtog igen opgaven ultimo 2019. Der blev samlet op på de frafaldne medlemmer.
I år 2019 blev Slægtsgårdsarkivet afviklet. Foreningen have indgået en aftale med Statens Arkiver om overtagelse af det materiale de fandt bevaringsværdigt. Materialet blev vurderet af deres indsamlingsansvarlige og det er overdraget til den ypperste sagkundskab. De to arkivarer
Inge Nissen og Else Skovbo Jensen var behjælpelige med afviklingen. Herefter kom Danske Slægtsforskere ind i billedet. De overtog ca. 1200 bøger til Slægtsforskernes Bibliotek i Albertslund. Bøgerne bliver løbende indscannet af frivillige. Nogle bøger kom til Det Grønne Museum og ligeledes nogle af møblerne. Det resterende blev destrueret, her i blandt, nogle gamle arkivserier som havde stået urørt i 26 år fra Dansk Folkemindesamling, udtjente møbler og gamle numre af Slægtsgården. Herefter var der et firma der tog sig af hovedrengøringen og arkivudvalget havde en afleveringsforretning med Det Grønne Museum. Det var rettidig omhu at få udfasningen af arkivet afsluttet i 2019. I år 2020 havde det jo nærmest ikke kunnet lade sig gøre grundet Corona. Der var et års opsigelse på arkivet, men i 2020 fik vi kun en regning for ½ år fra Det Grønne Museum. Museet behandlede os godt.
I foråret 2020 blev der afholdt et FU-møde på Fyn. Hans Jørgen Hansen var sygemeldt, så i stedet deltog Steffen Buch Juul fra Vejle Kredsen. Emnet var bl.a. det forestående årsmøde i Kredsen. Der var i god forståelse lavet et godt og alsidigt program, som vi glædede os til.
Samme dag hold FU et økonomimøde med kasserer Connie Neuman og et møde med redaktør Ole G. Nielsen.
Kort derefter blev der indkaldt til et hovedbestyrelsesmøde, det møde blev først flyttet og senere aflyst og erstattet af et skriftligt hovedbestyrelsesmøde. Corona satte en stopper for alt.
Senere besluttede hovedbestyrelsen at aflyse årsmødet i maj 2020 i Vingsted.
Den menneskelige omstillingsevne er formidabel. Snart var det en naturlig ting at holde afstand og spritte af. Mundbind blev en del af hverdagen og ikke mere noget der var forbeholdt asiatiske turister i lufthavnen. Håndtrykket blev erstattet med en albuehilsen. Vi er ikke ude af det endnu
og for nylig var fire sogne nedlukket. Vore nabolande oplever store problemer.
I min hjemlige Kreds, Midtjysk Kreds havde vi lavet et fint årsprogram i januar 2020 med fire arrangementet, men kun et blev gennemført. Det samme gælder for de øvrige kredse. Helt generelt er der stadig en stor frygt og bekymring blandt folk.
Det samme gælder her i år 2021, hvor vi hidtil kun har afholdt generalforsamling i Midtjysk Kreds, dog med næste 40 deltagere. Heldigvis har vi beholdt være medlemmer og kun mistet et medlem. Medlemmer i hele Danmark kontakter medlemsadministratoren og undertegnede og
beklager at der ikke er arrangementer i kredsene, men det er svært at få nogen til at åbne dørene.
Når jeg ser mig rundt i medlemsskaren i Midtjysk Kreds er der ikke mange der har en søn eller datter der er klar til at overtage slægtsgården i et generationsskifte. Der sker hele tiden opkøb af ejendomme til sammenlægning, så der bliver færre og færre landbrug.
Rammevilkårene ændrer sig løbende. Forude venter nogle svære landbrugsforhandlinger og hvem ved hvad de bringer. Det tegner ikke godt.
På globalt plan blev der sat rigtig mange ressourcer ind på at lave en vaccine. Normalvis kan det vare op til 20 år at lancere en ny vaccine, så det er en gigantisk landvinding at det er lykkedes indenfor kort tid at skaffe så mange midler og forskningsressourcer at det lykkedes af frembringe vacciner. Alle her har fået to vaccinationer og kan fremvise det eftertragtede Coronapas.
I Danmark er vi sluppet nogenlunde nådigt fra pandemien. Sådan er der langtfra alle steder og mange millioner mennesker er døde rundt om i Verden.
I marts 2021 afholdt Forretningsudvalget et møde hos undertegnede på Mors. Der var stadig et forsamlingsforbud på fem og alle mødesteder var lukkede. Lidt senere blev hovedbestyrelsesmødet igen aflyst og erstattet af et skriftligt møde. Den daglige drift blev planlagt og regnskabet udsendt.
Regnskab for år 2020 er præget af små udgifter, men det er en engangsforeteelse og afspejler ikke en normal drift. Der er udarbejdet et nyt budget for år 2022. Vejle Kredsen, ved formand Steffen B. Juul ønskede ikke at være vært her i år 2021.
Ringkøbing Kredsen havde meldt sig som interesseret i et værtskab og herefter gik arbejdet i gang. Formandskaberne mødtes og drøftede et program.
Kredsen havde et ønske om Nymindegab Hotel som mødested, men blev bedt om at finde et andet hotel, eftersom det ville blive en alt for dyr lokation. Det blev så i stedet indgået en meget fleksibel aftale med Bechs Hotel i Tarm.
Formandskabet har fuldt med i genåbningen af Danmark med stor interesse. Da der kom en melding om, at den 21. maj 2021 blev mødeforbuddet hævet til 50, var der håb om at årsmødet kunne gennemføres. For to år siden var der omkring 50 deltagere i det meste af programmet i Himmerlands Kredsen. Kun et par elementer af programmet havde flere deltagere. Sådan var det også i år, men eftersom Bechs Hotel pointerede skarpt at antallet 50 under ingen omstændigheder måtte overskrides, var bestyrelsen nødt til at aflyse selve generalforsamlingen.
FU havde forespurgt om deltagerne som et alternativ kunne overvære årsmødet i et tilstødende lokale, men hotellet meldte klart fra. Der kom flere fantasifulde forslag om at deltagelsen kunne begrænses til én deltager per medlemskab, men det duer naturligvis ikke at begrænse deltagelsen i generalforsamlingen på den måde. Så der er indkaldt til en generalforsamling her i dag. Demokratiet skal respekteres.
Årsmødet i Ringkøbing Kredsen forløb godt trods restriktioner, sikkerhedsforanstaltninger og forevisning af Corona pas. Tak til kredsen for et alsidigt program og den indføring i egnens forhold som formand Harry Jensen og næstformand Jens Ulrik Tarpgaard gav fredag aften.
Besøget i Ringkøbing Kredsen er udførligt beskrevet i Slægtsgården nr. 468. Eftersom der ikke var nogen generalforsamling havde jeg et indlæg om foreningen. Vi mindedes også foreningens tidligere webmaster Henning Hansen der døde den 18. april 2021.
Aftenfesten i Tarm var også overtegnet.
Tilmeldingerne foregik efter først til mølle-princippet og det gjaldt også ventelisterne som kasserer Connie Neumann førte. De, der ikke blev plads til, blev opfordret til at melde tilbage hvis de ønskede at deltage i de programpunkter, hvor der stadig var plads. Det benyttede nogen
sig af. Bechs Hotel have straks udlejet den overflødige værelseskapacitet, men de der have tilmeldt sig rettidigt inden det magiske tal på 50 var nået kunne deltage.
Dette medførte at deltagerlisten ændrede sig næsten dagligt med afmeldinger og tilmeldinger.
Interessen for at deltage i busturen var begrænset, så med 19 betalende hænger turen ikke sammen. Vi havde gjort hvad vi kunne for at få så mange deltagere med som muligt under de restriktioner vi var underlagt.

I september/oktober 2018 arbejde FU for at få gang i arbejdet i det sydlige Jylland. Formanden i Sønderlyllands Kredsen havde ingen e-mail og arbejdet var helt gået i stå. Ligeledes i Haderslev kredsen hvor formanden meldte sig ud af foreningen. Jeg gik i gang med at indsamle e-mails på
medlemmerne og fik mange gode snakke om hvordan de så på fremtiden. I oktober 2018 blev der indkaldt til et møde på Røde Kro. Her blev der stiftet en kreds kaldet Sønderjyllandskredsen og valgt en bestyrelse på fem personer med Paul Henrik Hansen som formand. Denne bestyrelse
har tilbudt at forestå værtskabet for årsmødet i 2022. Det bliver på Agerskov Kro i dagene 27-29. maj. Desværre er der et begrænset antal værelser til rådighed, men der er andre overnatningsmuligheder i nærheden. Næstformand Niels Ole Volhøj og jeg har deltaget i et møde med kredsen og forventningsafstemt tidsplanen.
Det lykkedes at få gang i Sønderjyllandskredsen. Bornholms Kredsen besluttede på en generalforsamling i sommeren 2020 at nedlægge kredsen med udgangen af år 2020.
Corona har ikke gjort noget godt for foreningslivet og heller ikke for Dansk Slægtsgårdsforening.
Jeg skrev i blad nr. 467 i år at 113 medlemmer var i restance ifølge medlemsadministrator Inger Marie Wibholm. Dengang havde 568 betalt årskontingentet. Restanterne er nu rykket igen og flere har betalt her på det seneste, så nu har 667 betalt. Da jeg skulle forberede denne beretning, kiggede jeg i de gamle medlemstal. Til jeres information var der 1066 betalende medlemmer i år 2016. Det er så en medlemstilbagegang på 400 over fem år.
Det er et stort arbejde for Inger Marie Wibholm med alle disse rykkere. Jævnligt finder vi så ud af at medlemmet er afgået ved døden.
Der er stadig op mod 100 medlemmer der ikke har opgivet en e-mailadresse. Det er kredsformændenes opgave at følge op på det. Det vil lette arbejdet for Inger Marie Wibholm.
Nu til noget helt andet.
For en del år siden stiftede det barnløse ægtepar Carl Aage Hansen og Gudrun Hansen fra Sjælland to fonde. Gudrun Hansen døde i 2019 og herefter kunne dødsbobehandlingen gå i gang. Det skulle først afklares om de påtænkte beløb til fondene kunne overføres skattefrit. Det blev afklares og der er ca. 2,5 mio i hver fond. Den ene fonds formål er ”Hjælp til overtagelse af slægtsgårde i Danmark” og her er jeg indsat som nuværende formand for Dansk Slægtsgårdsforening sammen med Nicolai Dyhr fra Horten Advokaterne og Cathrine Riegels Gudbergsen fra Broksø Hovedgård. I den anden fond ”Landmandsfonden” sidder Henrik Lysemose Jensen fra Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Problemerne har været mange og bunder i at tiden helt er løbet fra fonde af denne størrelse og der stort set ikke er et afkast at udlodde eftersom omkostningerne skal udredes løbende. Der er ad flere omgange forespurgt i Civilstyrelsen om muligheder og en hurtigere udlodning, men svaret var et nej selv om afkastet ikke svarer til udgifterne til revision. Hver gang, der skulle forespørges eller være en
bankkontakt, er jeg blevet bedt om at afgive ID oplysninger. Det kan ikke mere tælles på én hånd.
Det fører så over det næste jeg vil nævne. Hovedbestyrelsen blev bedt om at afgive ID oplysninger til Dansk Slægtsgårdsforenings bankforbindelse Nordea Bank. Der blev efter forespørgsel givet en anvisning på at det kunne gøres i en lokalafdeling af Nordea Bank så foreningens kasserer ikke involveres. Her et par måneder senere har jeg stadig ikke hørt fra fem
medlemmer i hovedbestyrelsen om de har fået det bragt i orden. Det er et krav til bestyrelsesmedlemmer at de skal afgive disse oplysninger i relation til Hvidvaskforordningen.
Denne forordning overtrumfer også persondataforordningen. Hver gang der har været ændringer i personkredsen i Dansk Slægtsgårdsforening er jeg blevet bedt om at afgive ID. Det er nu udstrakt til at det er hele bestyrelsen der skal afgive ID. Hvidvasklovgivningen gælder for
samtlige bestyrelser der har en bankforbindelse.
Tak til redaktør Ole G. Nielsen for udgivelsen af Slægtsgården. Den udkommer fem gange årligt og det gælder også for år 2022. I forårets første nummer bringes årsmødeprogrammet. Hvis der er forslag til behandling i årsmødet, skal de bringes i næste nummer omkring 1. maj.
Tak til Inger Marie Wibholm for det store arbejde med medlemsadministrationen.
Tak til kasserer Connie Neumann og dine hurtige svar på henvendelser og forespørgsler. Det var en hektisk tid med de mange afbud og tilmeldinger til årsmødet i Ringkøbing.
Tak til de hovedbestyrelsesmedlemmer der har været involveret i årsmøderne i beretningsperioden. Mads P. Christensen, Steffen Buch Juul, Harry Jensen og Paul Henrik Hansen.
Tak til den øvrige hovedbestyrelse for jeres indsats.
En særlig tak til næstformand Niels Ole Volhøj, som jeg har arbejdet tæt sammen med i en årrække.
Tak til medlemmerne for at I har gentegnet jer og dem der er mødt op her i dag.
Tak for ordet.

Formandsindlæg til blad nr. 468. udk. 1. juli 2021
Landsformand Gunhild Olesen Møller
Dansk Slægtsgårdsforening afviklede i dagene 28-30. maj 2021 årsmødet i Ringkøbing Kredsen. Hermed en tak til kredsen for et alsidigt program. Arrangementet bød på gode besøgssteder og en del naturoplevelser.
Store landskaber har været underlagt naturens- og menneskenes luner. Historien om Skjern ådalen, Ringkøbing Fjord, der er i gang med at gro til og militærets ekspropriationer i Oksbøl fik vi serveret af vidende personer. Det musiske indslag lørdag aften med sange fra højskolesangbogen forestod to unge mennesker og det gjorde de rigtig godt. Parret er slægtsgårdsejere in spe. Eftersom årsmødet var underlagt Corona restriktioner og et mødeforbud med højst 50 deltagere var der nogle interesserede der ikke kunne deltage. Det gjaldt festaftenen og selve generalforsamlingshandlingen. Den blev så udsat og der indkaldes af hensyn til medlemsdemokratiet i dette blad nr. 468 til et nyt årsmøde den 6. september kl. 13.00 på Vingsted hotel og konference. Det var der det aflyste årsmøde i 2020 i Vejle Kredsen skulle være foregået.
De fleste af vore medlemmer er ved at være færdigvaccinerede, så jeg vil opfordre til igen at gå i gang med at afholde lokale arrangementer i kredsene. Vil vidende at besøgsstederne stadig er meget tøvende med at invitere indenfor på virksomheder. Smitten er stadig blandt os og nye varianter af vira opstår løbende. Det har medført at hele sogne bliver pålagt tvangs nedlukning, men forhåbentlig venter mere normale tilstande forude.
Afgrøderne står gennemgående godt. Især de efterårssåede afgrøder har klaret sig godt. Dog står det rigtig dårligt til med sent såede vårbygmarker. De har ikke haft godt af de store mængder regn i maj måned, som har klasket jorden sammen. Det samme gælder majsen og her har både regn og kulde gjort det vanskeligt i det hele tage at få sået. Det så vi mange eksempler på under Ringkøbing turen.
Der forestår nogle vigtige landbrugsforhandlinger om hvor meget landbruget skal fylde i Danmark. Det er en essentiel diskussion om vi skal opretholde den animalske produktion eller om vi skal se på at den flytter til udlandet og der blive produceret under andre og lempeligere vilkår. Vilkår, der ikke er reguleret af de mange restriktioner for dyrehold og plantebekæmpelsesmidler som danske landmænd over tid er blevet pålagt. Et er helt sikkert – folk vil have noget at spise hver dag, så fødevarerne skal nok blive produceret, men med større brug af hjælpemidler og dermed mere ressourceforbrugende end den effektive danske fødevareproduktion.
Det leder over i næste betragtning – nemlig om statsskovene skal være vilde. Hidtil har der foregået en almindelig skovdrift med gavntræ og juletræsproduktion. Nu skal skovene passe sig selv og give plads til biodiversitet og rådne træer. Hvorvidt det vil give plads til mere vildt, er tvivlsomt. For det er de mange vintersåede afgrøder og især raps der giver føde til vildtet. Vildtet vil gerne opholde sig i de seksrækker læhegn som Hedeselskabet har plantet i tusindvis af kilometer og ellers til stor ærgrelse for mange haveejere supplere med lidt afvekslende kost i haverne. Det kender vi alt for godt her på Bronzehavegård på Mors.
Nok engang er en af landbrugets driftsgrene blevet ramt af sygdom. Først var det minkene der skulle aflives grundet Corona, så kom turen til fjerkræet med fugleinfluenzaen og nu er turen åbenbart kommet til dambrugene og put & take søer. De er i stort tal blevet inficeret med en smitsom virus ved navn IHN-virus.
Jeg hørte forleden at den også har ramt Stauning Lowland ejet af Birgitte Winding, som vi besøgte på Ringkøbing turen. Jeg håber der kommer styr på det.
I ønskes alle en god sommer og vi ses i Vingsted.

Indlæg til blad nr. 467. udkommer den 1. maj 2021
Landsformand Gunhild Olesen Møller

Der er et ordsprog der hedder ”stop mens legen er god”. Til maj har jeg været landsformand i seks år. I år 2015 havde den tidligere landsformand P. Mouritsen bebudet sin afgang, hvis ikke der var et flertal for at nedlægge foreningen. På det forudgående HB-møde i foråret 2015 var vi to formand der syntes at det ville være ærgerligt. De øvrige elleve kredsformænd var for en nedlæggelse. Et par dage før årsmødet var jeg blevet kontaktet, at eftersom jeg gik ind for en fortsættelse af foreningen om jeg så i tilfælde af, at der skulle vælges en ny formand, ville være villig til at påtage mig opgaven. Det var en overraskende henvendelse, men eftersom jeg har været leder og bestyrelsesmedlem i mange foreninger påtog jeg at stille mig til rådighed. Der var et flertal for at fortsætte foreningen. Det har været en blandet og mangesidet formandsopgave at overtage i en forening uden ansatte, men ene og alene drevet af frivillige. Den største og fortløbende opgave har været at vejlede kredsene omkring årsmøder, så deltagerbetalingen ikke løber helt løbsk. Valg af dyre hoteller, store lokalelejer og høje entrépriser har været diskussionsemner. Her har jeg haft en rigtig god hjælp af næstformand Niels Ole Volhøj som har været med i årsmødeplanlægningen i en længere årrække.
Jeg har i alle årene vægtet en god økonomi og påpeget nødvendigheden af løbende at skære omkostningerne til og ellers havde foreningen også været lukket. De nødvendige tiltag har været overgang til e-mail i foreningens medlemskommunikation, udfasning af Slægtsgårdsarkivet og en reduktion fra seks til fem numre af Slægtsgården per år. Jeg har talt med Niels Ole Volhøj om min afgang og han har opfordret mig til stadig at stille mig til rådighed som formand et par år endnu. Jeg har stadig en baggrund som aktiv slægtsgårdsejer og en gård i fuld drift, så på den måde er den del også i orden, men jeg er ingen taburetklæber. Så hvis der er et medlem der har lyst til at overtage formandsposten, kan jeg kontaktes for yderlig information. Jeg har selv været initiativtager til for få år siden at få ændret vedtægten så ethvert medlem kan vælges til formand. Selv har jeg dog det ønske at den næste formand igen bliver en aktiv slægtsgårdsejer med hånden på kogepladen og stort indblik i erhvervets udfordringer. Alle foreninger følger solens bane med solopgang (år 1941), zenit og solnedgang og 80 årsjubilæum her i år 2021. Det er ingen tvivl om at Dansk Slægtsgårdsforening er i sin solnedgangsfase med stadig færre medlemmer og stort se ingen indmeldinger. Det er fuldstændig den samme kurve som det øvrige landbrugserhverv har gennemgået. Antal bedrifter med svin ligger i nærheden af 2.500 og et estimat siger at om ti år vil antallet ligge på 1.000 i hele Danmark.
Her på gården har vi for nylig haft kontrolbesøg af Fødevare-Erhverv og en Danish Control fra slagteriet Danish Crown med 150 spørgsmål. Alt sammen for at kontrollere at vi behandler dyrene godt og alt går godt og lovligt til. Så det er da noget af et paradoks at læse om hvordan dyrene behandles og sulter i Naturparken Mols Bjerge. Regeringen vil have mere vild natur og kommuner konkurrerer om hvem der er mest vild. Det er dog ikke vild natur at lukke heste og kreaturer ind på et begrænset areal og lade dem
passe sig selv uden vinterfodring, hvis der ikke er andet at æde end træer og gyvel. Der er krav om at landmænd skal tilse deres dyr hver dag, men i naturparker kan både heste og kreaturer få lov til at dø af sult uden dagligt opsyn. Jeg vil håbe at der bliver sat en stopper for den slags inden der bliver udlagt flere naturparker og udsat flere dyr.
I efteråret var der minkerhvervet der blev udfaset. Her i foråret har det været fugleholdet der har været ramt at smitsom fugleinfluenza. Løsningen har været at begrænse smitten og aflive fugleholdet. Eftersom vore kyster tiltrækker trækfugle i stort antal, er Danmark til stadighed udsat for en smitterisiko.
Tak til jer der har fornyet jeres medlemskab af Dansk Slægtsgårdsforening.

Indlæg til blad nr. 467. Skriftligt hovedbestyrelsesmøde og forretningsudvalgsmøde
Af fmd. Gunhild Olesen Møller
Hovedbestyrelsen for Dansk Slægtsgårdsforening plejer at afholde et HB-møde her i foråret. Eftersom der er mødeforbud og alle mødesteder er lukkede har det ikke kunnet lade sig gøre i år. Forretningsudvalget, næstformand Niels Ole Volhøj, Hans Jørgen Hansen og undertegnede har dog afholdt et FU-møde her i mit hjem den 14. marts. Her opdaterede vi vejledningen til kredse angående praktiske ting og de opgaver der løses i et fællesskab omkring afviklingen af et årsmøde. Det er især vigtigt at indhente flere tilbud på overnatning, være opmærksom på lokalelejer og dyre entreer. Målet er at afvikle et årsmøde som deltagerne vil betale for og med relationer til foreningens virke. Den øvrige hovedbestyrelse har været indkaldt til et skriftligt HB-møde angående de mest aktuelle emner. Ikke alle kredse svarede. Regnskab og budget godkendtes og indstilles til behandling på årsmødet.
Årsresultatet udviser et overskud på kr. 60.000, derfra skal dog fratrækkes en ubetalt regning på godt kr. 5.000. Det gode resultat sker desværre på baggrund af den meget tragiske situation med Corona virus hærgen. Således blev der kun afholdt et FU-møde, intet HB-møde og årsmødet i Vejle Kredsen blev aflyst, som følge deraf har der ikke været udgifter til de frivilliges og formandens deltagelse i årsmødet med ægtefæller. Det er den måde at de frivilliges arbejde i foreningen bliver påskønnet. Redaktørens udgifter var også halveret. Efter forhandling med Det Grønne Museum skulle der kun betales halv husleje i opsigelsesåret 2020.
Budget for år 2021 og 2022 er opdateret med udgangspunkt i de aktuelle medlemstal ultimo 2020. Det var godt at Inger Marie Wibholm igen overtog posten som medlemsadministrator primo 2020 og fik samlet op på mange af de frafaldne medlemmer fra år 2019.
I år 2018 var der 882 medlemmer, år 2019 748 medlemmer og år 2020 var antallet 729 betalende. Dvs. et medlemstab på 153 fra år 2018-2020. Det betyder en mindre indtægt på kr. 45.900,00 i årene fremover.
Medlemstabet følger det mønster der har været i en årrække med et jævnt fald og stort set ingen nye medlemmer. Foreningens formue andrager kr. 540.000. Ved den nuværende drift må der påregnes stigende underskud i årene fremover og at der tæres på formuen.
Det indstilles at kontingentet forbliver uændret kr. 300 i år 2022 og der udsendes fem numre af Slægtsgården. Desuden blev takstbladet for år 2021 med rejsegodtgørelse, mv. vedtaget.
Bestyrelsen håber at årsmødet i Ringkøbing Kredsen kan afvikles som planlagt og der ikke er forsamlingsforbud og andre restriktioner der forhindrer afviklingen. Der er fortsat stor usikkerhed om vaccinationsprogrammet og det må påregnes at deltagerne i årsmødet skal fremvise en negativ coronatest eller et coronapas der viser at de er vaccinerede.
Næstformand Niels Ole Volhøj opfordrede til at jeg fortsætter som landsformand.
Der planlægges at afholde et hovedbestyrelsesmøde i andet halvår af år 2021

Formandsindlæg blad nr. 466. Udkommer 1. marts 2021
Landsformand: Gunhild Olesen Møller
Godt Nytår.
I skrivende stund bliver de sidste mink i Danmark aflivet. Avlerne håbede til det sidste på at beholde nogle avlsdyr. Det er afslutningen på et erhverv hvor Danmark har været markedsledende i Verden. Der er for ganske nylig kommet en hjælpepakke. Det har holdt hårdt at få forhandlingerne på plads. Der udbetales kompensation til minkavlerne og til de følgerhverv som også har måttet se deres forretningsgrundlag forsvinde fra den ene dag til den anden. Som hjælpepakken er konstrueret, kan minkavlen startes igen og måske allerede i år 2022, men eftersom avlsdyrene er slået ned, har det meget lange udsigter at komme i gang igen og må vel betragtes som udsigtsløst. Kompensationen bliver i visse medier udråbt til en overdækning af tabet. Eftersom avlernes vilkår er meget forskellige, kan det vel forekomme. Det er dog svært at sætte en pris på avlsarbejdet og et smadret livsværk. Forhåbentlig dækker erstatningen gælden, fjernelse af uanvendelige produktionsbygninger og giver et rygstød til at komme i gang med en ny tilværelse, men ærgerligt har det været. Der venter sikkert retslige efterspil forude.
Der er forslag fremme om at udtage lavbundsjord for at sænke landbrugets CO2-udslip. Nu er jord jo ikke noget der pludselig kommer mere af og der afgives hvert år store arealer til veje, byggeri, golfbaner og andre rekreative formål, mm. Problemet for landbruget er at lavbundsarealer indgår i bedrifternes areal- og harmonikrav. For hvis det betyder at husdyrholdet skal skæres ned vil interessen for udtagning være til at overse. Især hvis der heller kan erhverves erstatningsjord i området. Eftersom der er mange ejendomme til salg, kan Staten jo erhverve dem, men vel og mærke til dagsprisen. Det kan jo ikke være rigtigt at landbruget skal afgive produktionsrettigheder til en symbolsk betaling!
Afgrødepriserne på verdensmarkedet har vist stigende momentum. Det tyder på at tallene i visse lande ikke er særlig pålidelige og købsinteressen har overrasket. Den soya, vi importerer til kvægfoder, er et restprodukt og eftersom minkene nu er udfaset står fiskeindustrien med et affaldsprodukt, som hidtil har kunnet afsættes med fortjeneste. Der stadig et enormt pres på vore svineslagterier og kapaciteten udnyttes til det yderste. Priserne har været vigende i Vesteuropa, men den danske notering holdes oppe af eksporten til de asiatiske lande. Hvorvidt den kan fortsætte, må tiden vise og det betinger at svinepesten holdes ude og foderudgiften ikke stikker af så produktionen stadig giver en positiv bundlinje. Jeg læste for nylig at Polen nu er den største aftager af danske smågrise, så der sker markedsforskydninger over tid.
Covid-19 er stadig ibland os og nye mutationer opstår rundt omkring i Verden. Vaccinerne er på vej og dem må vi sætte vores lid til. Der er stadig skrappe restriktioner og et forsamlingsforbud på fem personer. Jeg håber at vi snart kan vende tilbage til en mere normal hverdag uden sprit og mundbind.
Jeg har for nylig færdiggjort programmet for årsmødet i Ringkøbing Kredsen. Kredsen har foreslået et alsidigt program. Eftersom vi har fået en god aftale med hotellet i Tarm bliver prisen noget billigere end det vi har set de seneste år. Der er en tendens til at kredsene ser sig lune på et bestemt hotel i deres område, jeg pointerer hver gang at jeg foretrækker hoteller der er til at betale. Det vil også i år tilbydes en bustur fra Sjælland.
Opkrævningen for årets kontingent udsendes i februar/marts. Det koster kr. 300. Jeg vil her opfordre til at betale ved modtagelsen. Ved for sen betaling opkræves et rykkergebyr på kr. 50, da det medfører en del ekstra arbejde. Aflever venligst jeres e-mailadresser til medlemsadministrator Inger Marie Wibholm. Der er stadig medlemmer vi ikke kan kontakte via mail efter fem år med opfordringer til at få det på plads.

Formandsindlæg blad nr. 465. Udk. 1. dec. 2020
Gunhild Olesen Møller
Covid-19 er blusset op igen. Den fejer hen over Danmark. Hele Europa er underlagt skrappe restriktioner i bevægelsesfriheden. Her gik vi og håbede på at vi undgik en ny bølge med nedlukninger. Værst ramt i landsbrugssektoren er minkavlerne. Minkene har vist sig meget modtagelige for covid-19. Dyr og mennesker smitter hinanden og nye varianter af sygdommen er dukket op og vira breder sig. Dyr i tusindvis er aflivet og minkavlen skal, som det ser ud nu, udfases mange år frem. Mange har mistet deres livsværk baseret på et årelangt avlsarbejde. Det er en gåde hvordan sygdommen har kunnet brede sig. For nogle år siden indbragte minkavlen 14 mia og nu ligger det hele i ruiner. Staten skal udrede millioner i erstatning. Samtidig er syv nordjyske kommuner lukket helt ned med forbud mod at krydse kommunegrænserne i fire uger mens minkaflivningen står på.
Jeg skrev i blad nr. 465 at nye madvaner presser sig på. Regeringen har netop fremsat et politisk forslag med et påbud om at der skal være to kødløse dage i Statens kantiner, dog ikke Snapstinget. Forslaget faldt ikke i god jord alle steder og er siden trukket tilbage.
Der er sket en udskiftning i toppen af dansk landbrug. Formanden for ”Landbrug & Fødevarer” Martin Merild havde bebudet sin afsked. Jeg var glad dengang Merild tiltrådte og var helt sikker på at med ham ville erhvervet få en markant formand og det har han til fulde levet op til. Jeg havde truffet Merild i min tid som amtspolitiker og sjovt nok kendte jeg også den tidligere formand Niels Jørgen Pedersen fra hans politiske virke i Thisted Kommune. Den nye formand for ”Landbrug & Fødevarer” er Søren Søndergaard fra det sønderjyske. Han var den eneste der kandiderede til posten. For os på slægtsgårdene er det vigtigt at have en markant og indsigtsfuld person i spidsen for erhvervet. Vi kan naturligvis ikke være enige i alle dispositioner og forslag, men helst være enige om at trække i samme retning.
Vi skal gøre os helt klart i landbruget at vi lever i en højkonjunktur. Der er blevet høvlet af på gælden og landbruget har konsolideret sig de seneste år. Ikke mindst den lave rente har bidraget positivt. De, der skal have refinansieret lån i dette efterår, kan glæde sig over at der er udsigt til meget lave eller negative renter.
Der er også malurt i bægeret og snart bliver alle formodentlig ramt af at skulle betale for at have penge i banken. Der er stadig produktionslandbrug i mit bagland og det øvrige Danmark, der her elleve år efter Finanskrisen, ikke kan få en bankforbindelse og en kassekredit. De er bundet i et jerngreb og kan ikke bygge og udvikle deres bedrift.
På slægtsgårdene skal vi leve af produktionen. Der er stigende krav til dyrevelfærd i alle sektorer. Mælkeproducenterne oplever at der er to priser på mælk i relation til soyafoder og tre slags proteinfoder.
Endelig er der en kampagne mod oksekødsproduktion. Svineproducenterne oplever at der er stærk kritik af halekupering. Brugen af zink er på vej ud. Medicin til syge dyr udfases uden fagligt belæg. Der forestår yderligere krav til løsgående søer i farestierne. Hele tiden er der stor bekymring om hvordan den afrikanske svinepest kan holdes i skak. Der er efterhånden fundet en del inficerede vildsvin i det østlige Tyskland.
Covid-19 smitte blandt medarbejderne på slagterierne har sat flere slagterier ud af kraft, presser smågrisepriserne og lukker nogle eksportmarkeder. Der efterspørges bæredygtighed. Det gælder også for byggeriet. Ingen tvivl om at der er udført meget elendigt byggeri, også her er fagligheden under pres.
Til sidst kan jeg oplyse at der er en ung kvinde i gang med at skrive en opgave på Aarhus Universitet om slægtsgårde i Danmark. Hun er selv vokset op på en slægtsgård ved Grenå. Hun har orienteret sig på foreningens hjemmeside og fundet adresserne på vores lokalafdelinger, så ud fra det vil hun lave en research. Jeg håber at Verden går mod lysere tider og at foreningen til næste år kan holde årsmøde i Ringkøbing Kredsen. Formandskabet, Niels Ole Volhøj og undertegnede, har haft møde med kredsen og reserveret Bechs Hotel i Tarm.

Indlæg Blad nr. 465. Udk. 1. dec. 2020. Midtjysk Kreds og fødselsdagsomtale af Steffen B. Juul
Fødselsdagsomtale af Steffen Buch Juul
Medlem af hovedbestyrelsen siden 2007, Steffen Buch Juul, fylder den 29. december 2020 70 år. Juul har været formand for Vejle kredsen siden 2007. Jeg har i forbindelse med planlægningen af årsmødet i Vejle Kredsen i år 2020 haft et ret tæt og konstruktivt samarbejde med Juul om hvad vi skulle se og høre om i år. Det skulle dreje sig om dansk Landbrug og de familier der arbejder på gårdene. Kort sagt vores kærnemedlemmer. Desværre skulle det ikke gå sådan at vi kom til årsmøde i Vejle Kredsen, eftersom corona-epidemien kom i vejen. Hovedbestyrelsen besluttede i forståelse med Juul at aflyse årsmødet. Juul blev spurgt om han havde lyst til at gentage programmet i år 2021. Det var ikke tilfældet, men ærgerligt var det med alt det arbejde der var lagt i forberedelserne fra flere sider.
Juul beretter selv om sit virke. ”Jeg ejer Jægergård sammen med min hustru Hanne Daugaard. Vi overtog halvdelen i 1977 fra min far og mor, det var første gang der var skiftet uden en aftægtsydelse. Resten af gården overtog vi i 1982. Der var 60 malkekøer og 52 ha jord til gården. Jeg er tiende generation på gården og vi har papir på gården fra år 1708. Jægergården hørte dengang under Koldinghus (Ryttergods). Gården blev frikøbt til selveje på auktion i år 1765, men skødet blev først udstedt i januar 1767. Der har formodentlig været bebyggelse her på stedet længere tilbage, eftersom der er fundet ting på gården der er af ældre dato end år 1708. Vi satte malkekøerne ud i år 2000 og herefter tog vi arbejde udenfor landbruget.
I år 2004 ombyggede vi den gamle kostald og indrettede den til hestebokse og byggede desuden en ridehal. Vi forpagter den flade agerjord ud og skrænterne bruger vi selv til heste og kødkvæg. Vi har avlet rideheste sammen med vores søn. I dag har vi kun rideheste opstaldede for andre ryttere, som jeg passer.”
Hjertelig Tillykke til Steffen Buch Juul. Jeg håber du får en god dag. Tak for dit engagement i Dansk Slægtsgårdsforening og især i Vejle Kredsen. Tak for din forekommende tilgang til opgaverne og den tillid du altid har vist mig, når vi skulle have tingene til at glide.
Landsformand Gunhild Olesen Møller

Indlæg fra Midtjysk Kreds til blad nr. 465. udkommer 1. december 2020
Kredsformand: Gunhild Olesen Møller
Covid-19 hærger i vores samfund. Midtjysk kreds har i samråd med Søby, tidligere Søby Silo måttet aflyse mødet den 7. oktober. Aftalen er at vi kan vende tilbage til virksomheden og få aftalt en ny dato i år 2021.
Jeg håber virkeligt at det bliver muligt til næste år igen at mødes uden at være nervøs for at pådrage sig en smitte.
Jeg vil sige tak til medlemmerne i Midtjysk Kreds og bestyrelsen. Vi havde lagt et årsprogram til rette og håbet at skulle se mange af jer medlemmer i 2020, men en virus kom i vejen. Jeg vil sige tak for i år og ønske jer en Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Indlæg til blad nr. 464. udk. 1. september 2020
Af. Landsformand Gunhild Olesen Møller
Coronakrisen er stadig det altoverskyggende emne og nu tales der om faren for nye smitterunder. Hidtil har Danmark klaret krisen rimeligt. Nedlukningen løsnes og åbner gradvist for større forsamlinger, men stadigt
med fokus på at holde afstand og spritte af. Slagterisektoren i Tyskland har været ramt og det trækker tråde til Danmark og skaber mangel på opskæringskapacitet. På det seneste har Danish Crowns afdeling i Ringsted fået konstateret covid-19 smittede medarbejdere. Det udbrud skulle gerne snart komme under kontrol. Slagteriet Tican i Thisteds trængsler har skabt mangel på ledige slagtesvinestalde i Thy og på Mors alt mens produktionen kører videre. Sommeren har vist sig fra en våd og klam side og grillsæsonen har hidtil været en kold fornøjelse. Ærgerligt for de mange danskere som har valgt at holde ferie indenlands grundet de mange rejserestriktioner.
Høsten står for døren og den tegner rimeligt med en middelhøst. Især på de lettere jorder har den megen nedbør gavnet og vandingsmaskinerne har kunnet holde stille det meste af tiden og sparet mange arbejdstimer til flytning og andre udgifter. Til gengæld er minkavlerne hårdt ramt af meget lave priser og mange giver op. Håbet var at årets auktioner ville bedre indtjeningen, men det er desværre ikke sket. De nye efterafgrødekrav virker meget lidt gennemtænkte og tvinger nogle afgrødevalg igennem som medfører ekstra udgifter til jordbearbejdning og dyrkning af vårafgrøder. Der er ikke mange afgrøder der kan konkurrere med en velpasset hvedemark, der er sået rettidigt. Majs og kartofler tegner også fint, men hvordan det skal gå med sidstnævnte afgrøde er uvist hvis sprøjtemidlet Reglone skal udfases. Mange sprøjtemidler har intet alternativ og godkendelsen af nye midler er en langsommelig proces. På det sidste har priserne for økologisk korn og konventionelt dyrket korn nærmet sig hinanden. Det sætter økologien under et vist pres, men markedsmekanismerne gælder også der. Der bliver fra politisk hold stadig opfordret til at øge det økologiske areal.
Nye madvaner presser sig på. Kødløse dage, ja endog fravalg af kød og hvem ved, måske opstiller Veganerpartiet til næste folketingsvalg. Nogle må ikke spise svinekød og andre undgår oksekød, det er det landskab vi på slægtsgårdene skal navigere i. Fælles for det hele er at der skal være økonomi i det vi foretager os. De politiske rammer betyder meget og kan det ikke lade sig gøre at producere i Danmark flytter produktionen ud og efterlader effektive dansk landmænd på perronen, hvorimod klimabelastningen øges i andre lande hvor lovgivningen er mindre restriktiv og effektiviteten er lavere. Udbruddet af svinepest i Kina og især i Østeuropa har fået kapitalinteresser til at trække sig fra de gigantiske investeringer der er opbygget og nu inficeret. Svinepesten er overhovedet ikke under kontrol og nu opføres der også et hegn mellem Tyskland og Polen i et forsøg på at inddæmme svinepesten.
Årsmødet på Vingsted Centret i Vejle Kredsen blev aflyst og nu arbejdes der på et årsmøde i Ringkøbing Kredsen i dagene 28-30 maj 2021.
Landsformand Gunhild Olesen Møller

Indlæg til blad nr. 463. udk. 1. juli 2020
Af. Formand Gunhild Olesen Møller
Coronakrisen har vendt op og ned på hverdagen i næsten alle danske hjem og frygten lurer. Sådan indledte jeg min leder i blad nr. 462 for to måneder siden. Det gælder stadig, dog er der sket en begyndende opblødning af de meget voldsomme restriktioner vi alle er pålagt. Senest blev der lempet på adgangen ved grænserne, så vores nabolande Norge, Island og Tyskland kan besøges og turister derfra komme til os. For sommerferien står for døren, men for dem der har drømt om sol og sommer under varmere himmelstrøg er det stadig no go. Flytrafikken er sat i stå og der er stadig god plads på vejene de fleste steder. Turismen har stor betydning for indtjeningen. Det samme kan man sige om landbruget, men det er ligesom at det ikke rigtig har fyldt i debatten med nedlukningen, hjælpepakker i stor stil til erhvervslivet, lønkompensation, m.v. at vores landbrugseksport hver dag bedrager til at holde Danmark i gang med en stor valutaindtjening til følge. Priserne er vigende for covid-19 har også ramt slagterier, dog mest i Tyskland. Grillsæsonen forestår, men det er jo trods alt turister, fester og restauranter der aftager de dyre udskæringer. Ligesom alt andet frivilligt foreningsliv er Dansk Slægtsgårdsforening også ramt af forsamlingsforbuddene. Først og fremmest årsmødet, men også de lokale møder, som dog så småt er ved at komme i gang igen. Vi kan vist tørt konstatere at covid-19 har ændret på vores måde at omgås på, noget der vil trække dybe spor i fremtiden.
Det er netop blevet offentliggjort at den danske svineproduktion har det laveste co2 aftryk i hele verden, så alt andet lige vil tiltag og krav der får den til at udflytte give en højere co2 udledning.
Et andet emne der har fyldt i debatten er sagen om udledningen af 290.000 kubikmeter urenset spildevand der skulle ledes ud i Øresund af Københavns Kommune. Det er dog blevet udsat til efteråret. I dagspressen
er det kommet frem d.d. at Gentofte Kommune har udledt massive vandmængder lige ud for Bellevue Strand, en populær strand hvor mange badegæster kaster sig i bølgerne. Det har medført massive protester
fra lokalbefolkningerne og TV-Lorry har taget emnet op. Det urensede spildevand er noget vi landmænd gang på gang har påpeget og det finder sted over hele landet. Ved store regnmængder kan rensningsanlæggene ikke følge med og der sker overløb. Et paradoks i forhold til den måde at landbrug nidkært bliver reguleret på og selv små overskridelser medfører massive træk i arealstøtten.
Tak til I medlemmer der har fornyet jeres medlemskab. Jeg håber at kredsene vil lave nogle gode arrangementer hen over sommeren. Der mangler stadig e-mailadresser på 150 medlemmer, så hermed en opfordring til at kontakte medlemsadministratoren og få det bragt i orden.
Landsformand Gunhild Olesen Møller

Indlæg til blad nr. 462. udk. 1. maj 2020
Af. Formand Gunhild Olesen Møller

Coronaviruskrisen har vendt op og ned på hverdagen i næsten alle danske hjem og frygten lurer. Alt er stort set lukket og forsamlinger over ti mennesker er forbudte med få undtagelser som fx i private hjem, i den kollektive trafik og på arbejdspladserne. Ingen havde vel forestillet sig at det kunne komme så vidt i vores demokratiske samfund. Jeg kan godt undre mig over at det kan gå så hurtigt at komme fra fuld beskæftigelse og buldrende højkonjunktur på en måned til at der skal iværksættes massive hjælpepakker til stort set alt. Vi landmænd har altid fået at vide at vi skal konsolidere os. Det er det så ikke alle der er lykkedes med, men når der allerede nu dukker så mange tragiske konkurser og skæbner frem tyder det på at konsolideringsmulighederne i Danmark generelt er for dårlige. Statsminister Mette Frederiksen meldte den 11. marts 2020 de første stramninger ud og siden er grænserne, undervisningsinstitutioner, restaurationsbranchen, næsten alle butikker undtagen byggemarkeder, dagligvarebutikker og havecentre krævet lukket. Der ses allerede nu massiv arbejdsløshed og konkurser og der tales om et fald i bnp på mellem 5-10 %. Hjælpepakkerne kommer ikke alle til gavn og der skal jo nogen til at betale. Det er den produktion der overlever krisen der får regningen. Rigtig mange produktionsvirksomheder og turismen er ramt. Heldigvis er der lyspunkter og det gælder bl.a. landbruget som producerer fødevarer på stort set
uændret vis. Lastbilerne ruller ned over grænsen og skibscontainerne fyldes. Folk skal stadig have noget at spise, men det øvrige forbrug er banket i bund. Selv bankerne er ved at blive glade for at have landmænd som kunder, som det stabile element i en ond tid. Priserne er rimelige på mælk og svinekød, men vigende på oksekød. Gad vide om det omgivende samfund skønner på den indsats der gøres ude på gårdene i stald og mark her i den travle forårstid, hvor vi som alle andre har isoleret os med håndsprit og handsker og nøjes med at vinke til naboerne. Her på slægtsgården passer vi meget på og håber at vi kan holde os raske for grisene skal jo passes og markerne tilsås. Når denne coronakrise forhåbentlig engang er forbi bliver det et anderledes samfund og digitaliseringen vil tage til. For regningen skal betales og i en åben økonomi som den danske er det nødvendig at have nogen at handle med, så vi må håbe at der igen kommer styr på tingene ikke bare i Danmark, men også hos vores handelspartnere.
For første gang i foreningens historie har vi aflyst årsmødet. Jeg håber at I medlemmer vil forny jeres medlemskab og at kredsene vil lave nogle gode arrangementer hen over sommeren. Der mangler stadig e-mailadresser på 150 medlemmer, så hermed en opfordring til at kontakte medlemsadministratoren og få det bragt i orden.

Formandsindlæg. Blad nr. 461 udk. 1. marts 2020

Af Gunhild Olesen Møller

En nu afdød herre med samme efternavn som jeg gik ind for at vise rettidig omhu. Det er en god leveregel at have for øje. Dansk Slægtsgårdsforening har i år 2019 ifølge kassereren haft 748 betalende medlemmer hvilket er 134 færre end i år 2018. Som følge heraf en mindre indtægt på 40.000 kontingentkroner. Medlemstabet fordeler sig jævnt over hele landet og to kredse har under 40 medlemmer. For fem år siden på HB-mødet ville den tidligere formand Peter Mouritsen have foreningen nedlagt og fik HB´s opbakning til den idé. Undtagen to kredse Lolland/Falster og Midtjysk Kreds, hvor vi var to nyvalgte formænd, der syntes at det var ærgerligt. Der er forsvundet mange medlemmer i de fem år der er gået, så jeg syntes at det var ved tide at få nogle svar på hvordan man så på situationen ude i de enkelte kredse, så jeg bad i mit nytårsbrev kredsene om de ville komme med en tilkendegivelse inden den 15. januar 2020. Ikke alle kredse har svaret og en enkelt kreds har først møde i februar. Det overordnede svar var at der er stemning for at landsforeningen fortsætter, så det er der vi står nu. Jeg kan lige indføje at det ikke alle steder er de samme formænd som for fem år siden. Kun Bornholms Kredsen svarede at de ønskede foreningen nedlagt, dog uden at sætte årstal på, men at de med udgangen af indeværende år 2020 nedlagde sig som kreds. Det er jo også sket tidligere at kredse har opgivet arbejdet. Fx er Midtjysk Kreds genstartet for en del år siden. Der har jo også engang været en kreds der har dækket den vestlige del af Sønderjylland.

Det siger jo sig selv at det koster at drive en forening der udgiver et blad i papirform fem gange om året og drifte en landsdækkende forening, men eftersom der ikke er tilgået HB ved undertegnede noget forslag om nedlæggelse her per 1. februar kommer der ikke noget forslag til behandling i årsmødet i Vejle maj 2020. En eventuel nedlæggelse skal behandles i to på hinanden følgende årsmøder. Det glæder mig meget at der er så stor opbakning til at holde gang i foreningen så lange økonomien tillader det. Der er stadig en formue i foreningen, men der tæres på den. Så det er godt at arkivalierne fra Slægtsgårdsarkivet nu er sikret på bedste måde og arkivdriften udfaset. Det var rettidig omhu.

Vi har fået ny medlemsadministrator idet Inger Marie Wibholm fra Maribo nu igen er tiltrådt. Torben Videbæk tiltrådte 1. januar 2019, men et enigt forretningsudvalg besluttede kort før jul at afbryde samarbejdet med T. Videbæk da opgaven som medlemsadministrator ikke var forløbet som forventet. Dels var medlemslisterne ikke ajourført så der var sendt blade ud i december til 844 medlemmer ifølge trykkeriet, hvilket næsten er 100 mere end der har betalt kontingent. Dvs. 500 blade på et år. Jeg havde gentagne gange rykket for hovedlisten, men modtog den først den 20. dec. I. M. Wibholm arbejder nu med listerne, så det håber vi der kommer styr på.

Jeg har for nylig deltaget i to møder i Landboforening Limfjord i Skive. Det var begge gode arrangementer med godt 100 deltagere. Ved Nytårskur 2020 var tidl. kommunikationsdirektør i Danish Crown Anne Villemoes hovedtaler og de satiriske udtalelser om landbrugets mange organisationer fik en gevaldig bredside. For som hun påpegede i dansk landbrug står vi i selvforståelsen sammen, men alle disse organisationer skal jo mene noget for ellers har de ingen berettigelse. Ved generalforsamlingen forleden blev ordet givet til endnu en Anne, denne gang direktør på Axelborg for Landbrug & Fødevarer Anne L. Ahnung, en gæv kvinde med solide rødder i landbruget. Her var budskabet lidt det samme, ryk sammen i bussen og fortæl hvad I står for. Landbruget bliver mere og mere fjernt for mange mennesker. Vi har masser af gode historier at byde på og ikke mindst os på slægtsgårdene.

Ellers har jeg brugt en del tid på at få årsmødeprogrammet færdigt i samarbejde med Steffen Buch Juul i Vejle kredsen. Det er et godt og alsidigt program som vi kan se frem til.

Formandsindlæg til blad nr. 460. Udkom 1. dec. 2019
Af: Gunhild Olesen Møller

Der har været talt meget om klima i år 2019. Klimaforandringer får skyld for mangt og meget og det er der ikke noget nyt i. Klimaændringer har forekommet i hele klodens udviklingshistorie. De sidste 55 millioner år
har sat deres klimaftryk i de hjemlige molerforekomster her på Nordmors. Sidste år bagte solen fra en skyfri himmel i tre måneder og her i efteråret 2019 har vi haft rekordstore nedbørsmængder. De fleste landmænd fik bjerget en ganske fin kornavl. Herefter kom regnen og vanskeliggjorde efterårssåningen.
Mange mangler for indeværende stadig at høste majs og tage kartoflerne op. Nogen afgrøder må anses for tabte. Svinepesten i Kina og Sydøstasien breder sig stadig og giver mangel på svinekød. Det har betydet den højeste slagtesvinenotering i rigtig mange år. Det var også tiltrængt efter flere år med anstrengt økonomi og en del konkurser. Konkurserne har nu ramt minkproduktionen og mange har givet op.

Folketingsvalget i juni gav et rødt flertal og i deres partiprogrammer indeholdt forslag til at øge beskatningen på arv og formue, så det kan ikke komme bag på nogen at det fylder i debatten. Hvad det endelig resultat bliver er stadig uvist, men det er ikke noget der vil virke fremmende på generationsskifter i familieejede virksomheder. Der er også stor usikkerhed om de nye ejendomsvurderinger der er udsat igen, igen. Der forekommer ejendomsoverdragelser hvor der betales tinglysning af for høje ejendomsvurderinger uden der er mulighed for klage. Andre steder giver lave ejendomsvurderinger skattemyndighederne mulighed for at afvige den almindelige praksis i overdragelse mellem nærtstående. Skattemyndighederne har også skabt stor usikkerhed om hvordan det afgøres om en ejendom er en landbrugsejendom eller en boligejendom og som følge heraf kan ende i en højere beskatningsklasse. Hidtil har ejendomme over en vis størrelse været betragtet som et landbrug, hvis det blev drevet landbrugsmæssigt forsvarligt. Det bliver der også stillet spørgsmål ved. På det seneste er der stillet forslag om at de boligejere der forventer at skulle have penge tilbage i for meget betalt ejendomsskat kan få et beløb refunderet, men med den betingelse at de ikke efterfølgende kan klage over beløbet. Jeg synes ikke at det klæder en retsstat at behandle borgerne således at der ikke er en ankemulighed.

Et andet besynderligt forslag er det Radikale forslag om at udlægge en tredjedel af Danmarks landbrugsjord til naturformål som en forebyggelse mod drivhuseffekten. Der overføres hver eneste dag landbrugsarealer
til andre formål som fx nye boligarealer, erhvervsgrunde, veje og sportsfaciliteter. Regeringen tøver også med at lade Statens egne landbrugsarealer overgå til natur, som den tidligere regering havde besluttet angående nogle større ejendomme. Man må jo tørt konstatere at den nye tids radikale har fjernet sig gevaldigt fra De Radikale husmænd og tidligere kærnevælgere der engang i fordums tid i deres ansigts sved opdyrkede ny jord og udmark i forbindelse med de mange herregårdsudstykninger. Udtrukket om 100 år er alting glemt passer meget godt på den nye situation.

Indlæg til blad nr. 459. Udkommer 1. september 2019

Af: Landsformand Gunhild Olesen Møller

Dansk Slægtsgårdsforenings nye medlemsadministrator Torben Videbæk udsendte opkrævninger på kontingent i foråret. Dels på mail som de fleste i dag betjener sig af og dels per brev. Der blev udsendt 200 opkrævninger per brev og det er stadig alt for mange. Så meddel venligst jeres e-mailadresse. Desværre er der også alt for mange der ikke har betalt kontingentet på kr. 300 rettidigt til den 1. april. Herefter er der tillagt et rykkergebyr á kr. 30 på kontingentet. I år var der 200 medlemmer der ikke have betalt rettidigt. Det er både dyrt og arbejdskrævende med denne rykkerprocedure. For indeværende er vi så langt henne på året, at der et udsendt tre blade, så jeg kan da kun appellere til at få betalingen på plads for restanterne hvis det ikke allerede er sket.

Hovedbestyrelsen (HB) tog i år 2018 den beslutning at ville udfase Slægtsgårdsarkivet og det har der været arbejdet med siden. I foråret år 2019 blev jeg af HB bemyndiget til at underskrive et tilbud fra Rigsarkivet og her efter sommerferien vil en transportgruppe afhente de aftalte arkivalier. Afhentningen er ikke datosat endnu. Herefter kommer afviklingen af det øvrige arkivmateriale. For indeværende er der aftalt et møde med Det Grønne Museum på Gl. Estrup, så må vi jo se hvad dette møde bringer. Dette museum har et større bibliotek i forvejen, så transporten vil være overkommelig.

Sidste år var HB meget spændte på hvordan Rigsarkivet ville se på vores anmodning om overtagelse af arkivet, da de er meget restriktive i deres tilgang til afleveringer. Nu kan vi glæde os over at afleveringen sikrer at historien om de danske slægtsgårde for eftertiden bliver varetaget af den højeste sagkundskab.

I skrivende stund står høsten for døren og de fleste steder tegner det godt. Der har unægtelig været meget stor forskel på vækstforholdene fra de sidste års tre måneders sommertørke til i år hvor afgrøderne i overvejende grad har fået vand med passende mellemrum. Kraftige tordenbyger har på det sidste givet problemer i både korn og høstmodent raps.

Kort før sommerferien kom der en ny regering. Der er da ingen tvivl om at det vil bringe forandringer, men foreløbig har der været sommerferie og lovmøllen har stået stille. I regeringspartiet- og støttepartiernes valgoplæg var der lagt i kakkelovnen til øgede afgifter på generationsskifter og formuebeskatning. Så i stedet for nødvendige generationsskifter vil det få tingene til at sande yderligere til. Renten er lav eller direkte negativ, men de der skal på lånemarkedet kan ikke få en fornuftig finansiering på plads ved en påtænkt ejendomshandel. Så det gamle ord, har du penge kan du få, men har du ingen må du gå, passer stadig.

Indlæg til blad nr. 458. Udkommer 1. Juli 2019

Af: Landsformand Gunhild Olesen Møller

Dansk Slægtsgårdsforening har netop afviklet sit årsmøde i Himmerland. Der var 71 tilmeldte og efter et navneopråb blev det talt op til at der var 37 stemmeberettigede til stede. Jeg indledte mødet med at byde velkommen og bad herefter forsamlingen mindes Finn Bang Olsen, foreningens næstformand, der var død i april 2019. Kort tid før han ville være fyldt 70 år. I Hovedbestyrelsen (HB) og især i forretningsudvalget (FU) har vi arbejdet tæt sammen og vi har altid sat stor pris på Finns tilgang til tingene og vores tillidsfulde samarbejde i FU. Finn har også gjort et stort arbejde i Fyns kredsen. Ære være Finns minde.

Dirigent på årsmødet og festtaler var tidligere forstander Niels Quist-Jensen fra Lundbæk Landbrugsskole.

Årsregnskabet for 2018 udviste et godt resultat. Her i år 2019 kommer udgiften til udfasning af arkivdriften men det kan klares ved at bruge af formuen for at sikre arkivalierne for eftertiden.

Et fast punkt på årsmødet er valg af landsformand. På vegne af HB indstillede medlem af forretningsudvalget Niels Ole Volhøj undertegnede til genvalg. Jeg blev genvalgt, der var ikke andre kandidater. Modsat de to foregående år var der ikke kampvalg denne gang.

Efter årsmødet var der som vanligt et kort hovedbestyrelsesmøde og der var 12 af 13 kredse repræsenteret. Jeg undlod at stemme på vegne af Midtjysk Kreds.

Som ny næstformand blev valgt Niels Ole Volhøj fra Vendsyssel Kredsen og som nyt forretningsudvalgsmedlem blev nyvalgt Hans Jørgen Hansen for Lolland/Falster Kredsen. 

Eftersom der ved Finn Bang Olsen død var blevet en post ledig i fondsbestyrelsen for Jens og Anna Jensens Fond, skulle HB indstille et nyt medlem og valget faldt på Gunnar Hansen fra Fyns Kredsen. Angående denne fond modtog jeg som nytiltrådt formand i 2015 en henvendelse fra medlem af fonden Carl Martin Christensen at han ønskede at blive afløst i fondsbestyrelsen. Det blev dog aftalt at fonden ville arbejde videre med en afvikling i form af at lægge fonden sammen med andre fonde på Dalum Landbrugsskole. Siden er der sket et par dødsfald i fondsbestyrelsen i år 2017, bl.a. den ministerielt udpegede. Fondsbestyrelsen består af tre personer og her igen ved Finn Bang Olsens død i 2019. Det ene fondsbestyrelsesmedlem skal udpeges af Fødevareministeriet og to af hovedbestyrelsen for Dansk Slægtsgårdsforening. Jeg går ud fra at der stadig arbejdes på en sammenlægning, vel vidende at Civilstyrelsen er tung at arbejde med. Finn Bang Olsen oplyste på FU-mødet i foråret at der ikke have været møde i fonden i år. Fonden kan søges af unge i hele Danmark. 

Dansk Slægtsgårdsforening har haft faldende medlemstal gennem mange år og hermed færre indtægter til sin disposition. Det har været nødvendigt løbende at se på udgifterne. HB tog i 2018 den beslutning at ville udfase Slægtsgårdsarkivet og det har der været arbejdet med siden. I foråret 2019 blev jeg af HB bemyndiget til at underskrive et tilbud fra Rigsarkivet og efter sommerferien vil en transportgruppe afhente de aftalte arkivalier. Herefter kommer afviklingen af det øvrige. 

Vi var sidste år spændte på hvordan Rigsarkivet ville se på vores anmodning om overtagelse af arkivet, da de er meget restriktive i deres tilgang til afleveringer. Nu kan vi glædes over at det sikrer at historien om de danske slægtsgårde for eftertiden bliver varetaget af den højeste sagkundskab. Som en udløber af denne udfasning af arkivet var det mest hensigtsmæssigt at få vedtægterne konsekvensrettet og få skrevet Slægtsgårdsarkivet ud. Ligeledes har foreningen heller ingen ansatte, så også her var der behov for at tilrette i overensstemmelse med de faktiske forhold. Vedtægtsændringsforslaget blev vel modtaget på årsmødet og lægges på hjemmesiden slaegtsgaardsforeningen.dk

Indlæg til blad nr. 457. Udkommer 1. maj 2019

Af: Landsformand Gunhild Olesen Møller

I skrivende stund kan vi se tilbage på en mild vinter stort set uden sne. Afgrøderne har de fleste steder overvintret fint. Dog er der kommet rekordstore regnmængder her i marts, som gør det svært at færdes på markerne. På det seneste er priserne på svin steget, hvilket også var meget tiltrængt. Den ekstremt tørre sommer 2018 gav en meget lille avl og mange er nødt til at supplere med indkøbt foder i disse måneder til høje priser. Baggrunden for noteringsstigningen er desværre ret dyster. Et ukontrollabelt udbrud af svinepest i Kina, gør at de nedslagter svin i stor stil. Det får de vel styr på over tid og får gang i egenproduktionen igen. Så det gamle ordsprog om den enes død, den andens brød er vel ikke ramt helt ved siden af.

Dansk Slægtsgårdsforening har haft faldende medlemstal gennem mange år og færre indtægter til sin disposition. Det har været nødvendigt løbende at se på udgifterne. Derfor tog Hovedbestyrelsen (HB) den beslutning sidste år at ville udfase Slægtsgårdsarkivet. Eftersom denne omkostning belastede foreningen med en stadig større andel af kontingentet. I Nyt fra Hovedbestyrelsen er det beskrevet at Rigsarkivet er interesseret i at overtage omtrent halvdelen af arkivets indhold. Et tilbud som jeg er bemyndiget til at underskrive på vegne af HB. Det medfører at det er nødvendigt at få ændret vedtægterne. Sidste år spurgte jeg på HB-mødet om nogen ville være behjælpelig med det. Ingen meldte sig. Heller ikke en forespørgsel i Slægtsgården i år 2018 efter en person med juridisk indsigt gav resultat. Forretningsudvalget tog kontakt til vores tidligere ejendomsrådgiver Peter Christensen, som har undervist i forvaltningsret på Aarhus Universitet. Han påtog sig opgaven og har foretaget en gennemskrivning af vores vedtægter. De blev sidst revideret og vedtaget på årsmødet i år 2016. Vedtægterne har løbende været ændret over tid og trængte til en opstramning. Foreningen er ikke registreret som arbejdsgiver og begrebet ansatte er luget ud. Der er ingen ansatte og alle arbejder frivilligt i foreningen. Det samme gælder alle de steder hvor arkivet var omtalt i vedtægterne. Ved en opløsning af foreningen er det årsmødet der tager stilling til en eventuel formues anvendelse.

Forretningsudvalget holdt møde på Fyn 3. marts og ved denne lejlighed blev årsregnskabet for 2018 gennemgået med kasserer Connie F. Neumann. De to revisorer har godkendt det uden bemærkninger.

Samme dag blev der afholdt møde med redaktør Ole G. Nielsen og emnet for dette møde var indholdet i de næste blade. En stor del af Slægtsgården er optaget af forberedelserne til årsmødet. Desuden er det vigtigt at kredsene melder ind om aktiviteter, så nabokredsene er underrettet om det der foregår. Alle kan jo deltage i alle arrangementer, men nogle kræver tilmelding.

Vedtægtsændringsforslaget blev vel modtaget på HB-mødet og det anbefales hermed også til vedtagelse på årsmødet. Vedtægtsforslaget bringes her i dette blad og de nuværende vedtægter kan tilgås på foreningens hjemmeside slaegtsgaardsforeningen.dk

Der er ikke indkommet andre forsalg til behandling på årsmødet i Rebild.

Tilmeldingerne er i gang til årsmødet. Færre vil overnatte, men foreningen håber på en god tilslutning til den øvrige del af programmet. Som nogen måske har bemærket, falder årsmødets sidste dag på søndag den 26. maj 2019. Denne dato er der også valg til Europa-Parlamentet. Hvis man ikke tror man kan nå at stemme i sin hjemkommune er det jo en oplagt mulighed at brevstemme nogle dage i forvejen. Folketingsvalget nærmer sig også, så hvem ved om vi denne dag får mulighed for at sætte to kryds.

   

Formand Gunhild Olesen Møller
Indlæg til blad nr. 456 februar 2019.
Igennem nogle år har der været tilknyttet to ejendomskonsulenter til Dansk Slægtsgårdsforening. Peder Christensen fra LMO i Viborg og Michael Munthe Fog fra Gefion på Sjælland, sidstnævnte gennem en længere periode. I løbet af år 2018 stoppede begge i deres ansættelsesforhold. Efterspørgslen efter deres ydelser fra vores medlemmer har været yderst begrænset de senere år. Eftersom landbocentre er sluttet sammen i stadig større enheder med specialviden, kan vores medlemmer søge rådgivning der i forbindelse med generationsskifte eller salg af ejendommen til fremmede. Et ejendomssalg er en kompliceret sag og den rigtige rådgivning er utrolig vigtig og kan flytte mange penge på bundlinjen.
Foreningen har sendt en hilsen til de to ejendomskonsulenter og takket for indsatsen gennem årene.

Det er stadig en udfordring at få indsamlet e-mails i nogle kredse. De fleste kredsbestyrelser har taget opgaven på sig og gået aktivt ud til deres medlemmer, men nogle kredse halter stadig bagefter. Stort set alle har i dag en e-mailadresse, så nok engang vil jeg opfordre medlemmerne til at sende deres e-mail til den nye medlemsadministrator Torben Videbæk, som netop har taget over efter Inger Marie Wibholm. Hvis I skifter e-mail eller postadresse er det vigtigt at meddele det til administratoren, så bladet Slægtsgården ikke ryger tilbage til afsenderen.

Forretningsudvalget søgte i sidste blad efter en person med juridisk indsigt der ville være behjælpelig med nogle tilpasninger og konsekvensrettelser af vedtægterne. Det var der ingen der meldte sig til i år 2018, men siden er det lysnet så vedtægterne kan blive bragt op to date i forhold til den måde foreningen drives på i dag.

Her på det seneste er aftaler og de praktiske ting omkring årsmødet i Himmerlandskredsen i Rebild i dagene 24-26. maj 2019 faldet på plads. Det er et alsidigt program, som jeg hermed vil opfordre jer til at deltage i. Der er mulighed for at deltage i dele af programmet, hvis man ikke kan afsætte hele weekenden.

Op til jul blev jeg igen overrasket med en helt uventet julegave. Vores medlem Peter Sørensen på Hjembækgaard i Sangstrup ved Grenå havde igen begået en bog som udkom lige op til jul. Det digre værk på 560 sider har titlen fra Urtid til Nutid ved Djurslands Kalkklinter. En rejse på 65 mio. år. Peter Sørensen har altid holdt af sin hjemstavn og det gennemsyrer bogen som han har samlet notater til gennem 50 år. Det er en flot bog, som jeg kan anbefale. Den handler om nogle landsbyer på Djursland, men beskriver en udvikling som hele Danmarks småbyer og landbrug har gennemløbet. I bogen beskrives dagliglivet og pudsige hændelser med afsæt i ting der virkelig er foregået. Peter Sørensens navn virker måske bekendt for nogle af Slægtsgårdens læsere? Han var guide på en tur til klinterne da
Aarhus Kredsen i år 2009 havde årsmøde og en kvinde spurgte ”Har I kørt hvide sten på stranden? Jeg har takket Peter Sørensen for bogen og invitationen til at besøge Hjembækgaard til sommer.

Formandsindlæg til blad nr. 455. (udkom 1. december 2018)
Ved. Formand Gunhild Olesen Møller
Eftersommeren har været en travl tid for forretningsudvalget med en del opgaver til følge. Siden sidst er der sket det at formand og næstformand i Ringkøbing Kredsen har byttet plads. Det skete så sent at jeg ikke fik det med i min leder i sidste blad. Den nye formand er Harry Jensen fra Skjern. Jens Ulrik Tarpgaard overtager næstformandsposten og fortsætter i Arkivudvalget, da han kender arkivet og Arkivdriften er under udfasning.

Vedrørende Haderslev Kredsen nedlagde formanden Gunnar Kloppenborg- Skumsager formandshvervet og meldte sig ud af foreningen i august 2018. I Det sydlige Sønderjylland ønskede Chr. A. Krogh den 5. oktober ikke at fortsætte i bestyrelsen for den nye kredsdannelse af personlige årsager. I
begge kredse har arbejdet ligget stille i over to år. Se mere under Nyt fra Kredsene, hvor mødet i Rødekro den 5. oktober er nærmere omtalt. Den nye kredsdannelse får navnet Sønderjyllandskredsen og ny formand blev Paul Henrik Hansen fra Rødekro.

På det organisatoriske plan er der også ændringer på vej. Inger Marie Wibholm fra Maribo stopper som medlemsadministrator efter at have gjort et stort arbejde bl.a. i relation til registreringer og indsamlingen af e-mails. På årsmødet i maj var vi så heldige at Torben Videbæk fra Aakirkeby på Bornholm meldte sig til at overtage opgaven som ny medlemsadministrator. Så foreningen har været i gang med at få adgangene i banken på plads. Der er et stort arbejde med løbende at få opdateret adressekartoteket. Vi er heller ikke helt i mål med indsamlingen af e-mails, så det kan stadig nås. Det er op til vores medlemmer at holde kartoteket opdateret med flytninger og nye e-mailadresser. Opkrævning per e-mail er alt andet lettere end hvis der skal opkræves per brev. Hvis der ydermere skal rykkes for kontingentet
koster det både tid og penge. Hermed en tak til de der har ydet en frivillig indsats for foreningen og velkommen til de nye.

Der har været afholdt møde med repræsentanter for Statens Arkiver (SA) på Slægtsgårdsarkivet på Gl. Estrup med henblik på udfasning af arkivet og overdragelse af arkivalierne til sikring af oplysningerne for eftertiden. SA har efterfølgende meddelt med navns nævnelse det materiale de er interesseret i at overtage. Det drejer sig om knap halvdelen af arkivet indhold. Det Grønne Museum på Gl. Estrup har i forvejen et bibliotek på 18.000 bøger og vil også godt kigge på at det kan suppleres yderligere med
materiale fra Slægtsgårdsarkivet. Slægtsforskernes Bibliotek og andre arkiver udgør også nogle muligheder som vi skal se på til foråret når bestyrelsen har taget stilling. Endelig er der en del materiale der står til kassation, herunder materiale som tiden er løbet fra. I disse tider hvor man kan finde meget på nettet, stilles der andre krav. Der har ikke været praktiseret nogen formel indsamlingspolitik på arkivet, så der er også materiale der intet har med slægtsgårde at gøre.

Jeg har netop modtaget meddelelse om at Slægtsgårdsforeningen er betænkt i et testamente med kr. 20.000. Nærmere kan ikke oplyses, da det er omfattet af fortrolighed.

Hvordan kan medlemmerne hjælpe bestyrelsen med at finde frem til potentielle medlemmer der ikke kender vores forening? Fx ved at deltage i møder eller ”Åbent Hus” arrangementer og gøre opmærksom på foreningen. Den 12. september var jeg til Åben Stald i en nybygget svinestald i Vestervig. Hvis I kender datoen for lignende arrangementer i god til kan Ole G. Nielsen sende nogle ekstra blade til jer til uddeling.

Indlæg til blad nr. 453. Juni 2018.

afs. Landsformand Gunhild Olesen Møller

Igen i år kunne vi afholde årsmøde i strålende solskin. Det var et godt og veltilrettelagt årsmøde der blev afviklet i Sjællandsyd Kredsen med overnatning på Hotel Comwell i Sorø. Da vi var flest deltagere var der 80. Det er færre end sidste år, men stadig et fint deltagerantal. Geografisk bevægede vi os ind i nabokredsene. Der var ingen bus til rådighed og den blev fravalgt tidligt i planlægningsfasen, da der alle steder var gode parkeringsmuligheder. Deltagerne fra Jylland foretrækker kørsel i egen bil, da det er forbundet med stor risiko for hærværk at efterlade sin bil på en pendlerplads langs motorvejen.

Forturen i Sorø var tilrettelagt af redaktør Ole G. Nielsen og 50 personer deltag. Det var to meget vidende guider der viste rundt. Hermed en tak til alle der har medvirket til årsmødets afvikling.

Årsregnskabet udviste et overskud på kr. 8.338 hvilket var tæt på det budgetterede. Vedrørende år 2019 er kontingentet uændret fastsat til kr. 300. Med det udgiftsniveau der estimes vil det give et underskud på kr. 32.000. Derfor er det nødvendigt at se på besparelsesmuligheder. Det optalte jeg også i min sidste leder i blad nr. 452. Eftersom at Slægtsgårdsarkivet har kostet mellem kr. 57.000-70.000 at drive i de senere år er det nødvendigt at se på denne udgift i takt med at medlemstallet har været jævnt faldende. Antallet af landbrug falder stadig og det smitter også af på antallet af slægtsgårde, om end lidt langsommere. Derfor bliver en af arbejdsopgaverne i det kommende år at finde ud af hvordan oplysningerne i arkivalierne kan opbevares for eftertiden. For indeværende er der en forespørgsel hos Rigsarkivet og de har udbedt sig mere udførlige beskrivelser af hvad Slægtsgårdsarkivet indeholder. Rigsarkivet er meget selektivt når det gælder om at modtage materiale fra privatarkiver og der er brugerbetaling på afleveringer. Der har ikke været besluttet nogen indsamlingspolitik for Slægtsgårdsarkivet, så der forefindes meget andet end materiale om slægtsgårde. Det tegner til at der forestår et større arbejde med at finde ud af hvor de forskellige arkivmaterialer kan genplaceres.

På årsmødet generalforsamling var der for andet år i træk igen kampvalg. Jeg var indstillet til genvalg af et flertal i hovedbestyrelsen, som allerede nævnt i blad nr. 452. Tidligere forretningsfører Inger Hansen stillede op med det formål at give Slægtsgårdsforeningen et roligt otium. Den linje var der 4 der tilsluttede sig. 4 stemte blankt og 37 støttede mit kandidatur. Det er jeg glad for. Jeg står for linjen med at fortsætte foreningsdriften, så lange der er mulighed for det. Det kræver naturligvis løbende tilpasninger af økonomien. Derfor er jeg glad for at både næstformand Finn Bang Olsen og forretningsudvalgsmedlem Niels Ole Volhøj fortsætter på posterne, Arkivudvalget forblev også uændret.

Hvorvidt forretningsudvalget er nødt til at gå ind og hjælpe de lokalkredse der ikke fungerer må komme an på en prøve. Det er før sket. Det kan for indeværende dreje sig om indsamling af e-mail adresser og om manglende afholdelse af en generalforsamling. Det er lokalkredsene der har ansvaret for medlemsplejen lokalt og det er også dem der skal sørge for at der afholdes nogle arrangementer. Det er ærgerligt når folk melder sig ud begrundet i manglende aktivitet. I år udkommer Slægtsgården 5 gange og det er også besluttet at fastholde den kadence i år 2019.

Jeg vil her benytte lejligheden til at sige tak til de medlemmer der har gentegnet sig. Vi mangler at følge op på nogle medlemmer, så hvis du har en opkrævning der ligger på dit medlemskab kan jeg kun opfordre til at få den betalt. Vi samler stadig e-mails ind og vil gerne modtage disse. Det letter administrationen hos Inger Marie Wibholm. Der har bebudet sin fratræden med udgangen af dette år. Det er både dyrt og arbejdskrævende at udsende breve med postvæsenet.

Formandsindlæg til blad nr. 452. maj 2018
Afs. Gunhild Olesen Møller

Der er intet som foråret når dagene længes, lærken synger og alt grønnes. Landbruget er et af de få erhverv der er afhængig af vind og vejr. For godt nok er der travlt i marken, men jeg bliver også mindet om hvorfor jeg egentlig valgte at blive landmand når jeg ser ploven vende jorden bag mig og den sorte jord blive vendt op og de frække måger i hundredvis venter på at der skal blive serveret en godbid. Her fra Bronzehavegaards marker er der udsigt til Limfjorden. Jeg har god tid til at nyde udsigten og overveje verdenssituationen når jeg kører frem og tilbage.
Det har været et travlt år i foreningen. Forretningsudvalget (FU), Finn Bang Olsen, Niels Ole Volhøj og undertegnede, har været omme ad rigtig mange ting. Også ret trælse ting ind i mellem. I FU har vi været enige om tingene og nødvendigheden af fortsat at modernisere foreningen. Snakken om at lukke foreningen er ligesom ikke aktuel. Forleden på hovedbestyrelsesmødet på Gl. Estrup var der fin opbakning fra kredsformændene til at blive årsmødeværter de næste fire år.
Et fast punkt på hovedbestyrelsesmødet er valg af formand på årsmødet. Der blev forlangt skriftlig afstemning blandt de 14 stemmeberettigede. Kun mit navn blev foreslået og så skred man til afstemning. 11 stemte for mit kandidatur, to var blanke og en undlod at stemme. Jeg hæfter mig mest ved de 11 der vil i samme retning som jeg og ruste foreningen til fremtiden, fremfor de der synes at det hele skal køre i samme spor.
Det leder over i det næste. Slægtsgårdsarkivet har i disse dage været på Gl. Estrup i 25 år. Dengang havde foreningen op mod 3.000 medlemmer til at betale arkivudgifterne. Nu er tallet på godt 900 og eftersom tallet har været jævnt faldende belaster Slægtsgårdsarkivet foreningen med en stadig større andel af kontingentindtægterne. Arkivdriften har andraget mellem kr. 55.000-70.000 de senere år og det er uholdbart på sigt. Budgetforslaget i foreningen er for år 2019 et minus på kr. 32.000.
Der er samlet rigtig meget på arkivet, også ting som rettelig hører mere hjemme på lokalarkiver og noget på Det Kongelige Bibliotek. Brugerne af arkiver har en anden forventning til tilgængelighed i dag, end tidligere.
Folk er vandt til at kunne sidde hjemme ved deres pc og tilgå oplysningerne. På Slægtsgårdsarkivet kan folk tilgå oplysningerne ved at besøge stedet eller bede arkivarerne kopiere nogle få sider. I år 2017 var der 30 besøgende og forespørgsler per mail. Der er et meget stort digitaliseringsefterslæb, som ikke kan udføres i de fire timer arkivet har åbent om ugen.
FU, arkivudvalget og en arkivar har haft møde med ledelsen på Det Grønne Museum og det ligger alle stærkt på sinde at bevare oplysningerne om slægtsgårdene for eftertiden. Museet har tidligere været inddraget i overvejelser om arkivets fremtid og dengang som nu har de meddelt at de vil være behjælpelige med at finde en løsning, men arkivdrift er ikke noget de hverken kan eller må påtage sig eftersom det ikke er inden for deres ansvars område. Ledelsen på museet anbefalede at kontakte Statens Arkiver, men oplyste samtidig at der er brugerbetaling ved afleveringer. På hovedbestyrelsesmødet blev det besluttet at afsøge mulighederne hos Statens Arkiver.