SLÆGTSGÅRDSFORENINGENS AKTIVITETER

Alle er velkomne til at deltage i det, der har interesse, uanset om det er egen kreds eller en anden kreds. 

BORNHOLMSKREDSEN  (nedlagt ultimo 2020)

SØNDERJYLLANDSKREDSEN

FYNSKREDSEN

HIMMERLANDSKREDSEN

Kære Medlemmer.

 

Så faldt besøget omtalt i bladnr. 479 hos Bygumlund I/S på plads.

Det afholdes mandag d. 13.november kl.13.30, hvor vi samles på Bygumlund I/S,

Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup, hvor Nicolai og Martin Pinholt vil fortælle og vise rundt

på bedriften, som er nået til 7.generation og 435 velfungerende køer, med opdræt.

De er ved af lave et generationsskifte, hvor Martin vil fortælle om,hvordan de mange meninger

om CO2 og en mulig afgift, vil påvirke bedriften i fremtiden.

Kl.15.00 kører vi til et spændende sted, hvor vi vil nyde kaffe/te,med noget godt til,

mens vi kan høre mere om Martins store arbejde, med at forklare alle,både til højre og

venstre, om hvorfor landbruget ikke kan klare, mange politikeres ambitioner om en CO2 afgift.

Som jo også kan skubbe til fremtidens struktur i landbruget, samt foreninger omkring erhvervet.

 

Tilmelding til denne spændende eftermiddag, i den mørke og noget regnfulde tid.

Er senest lørdag d.11.november, hvor i bedes ringe/SMS til 21555950 eller mailadr.     mathy@postkasse.net

Prisen for besøget og kaffe/te er 100,00 kr.pr.person

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

LOLLAND/FALSTER KREDS

MIDTJYSK KREDS

Indlæg til blad nr. 480. Udk. 1. dec. 2023. Fmd. Gunhild Olesen Møller

Udledning af urenset spildevand til havmiljøet har stået på i årevis. Ved store regnmængder kan de kommunale rensningsanlæg ikke følge med. Når man tænker på den nidkærhed der udvises fra kommunal side overfor landbruget med kontrol af alt muligt, kan man undres over at kommunerne bare lader stå til og ikke tager deres opgave overfor egne udledninger seriøst. Kommunerne er tilsynsmyndighed og de skal føre register over udledningerne. Derfor er det glædeligt at Rigsrevisionen har tænkt sig at gå efter at få dette mørketal frem. Det er alarmerende læsning. Der mangler tilladelse til overløb i 82 % af tilfældene. Desuden er kommunernes tal ifølge en rapport fra DTU i år 2019 forbundet med en usikkerhed på 150-200 procent. Med andre ord er disse udledninger behæftet med en megastor usikkerhed, med iltsvind og lignende er det meget bekvemt at kaste skylden på landbruget. Det er noget af et paradoks når man ved at udledningen fra de store europæiske floder lander i Østersøen og Kattegat. Det samme sker i Vesterhavet hvor udledningerne fra floderne i Tyskland og Holland trækker op lands den Jyske Vestkyst og strømmer ind i Limfjorden ved Thyborøn. Nu er det sådan at iltsvind har forekommet jævnligt i historisk tid og selv middelalderlige annaler omtaler iltsvind, det er ikke noget nyt. Iltsvind forekommer om sommeren når det ikke har blæst et stykke tid og vandet er blevet varmt og stillestående i fjorde og søer. Om sommeren er der en meget begrænset udledning fra landbrugets drænrør eftersom rørene for det meste kun er vandførende i vinterhalvåret.

Forude venter at der bliver lovgivet om en CO2-afgift. Flertallet i Folketinget har bestemt at den skal implementeres. Der er stadig uenighed om hvordan. Ligeledes er der spredte pip for at en afgift skal lægges i køledisken, så udenlandsk producerede varer også rammes, fremfor en ensidig afgift på dansk landbrug. Fødevareminister Jacob Jensen (V) turnerer landet rundt og for nylig var han i Thisted. Han er ikke på nogen let opgave, men går ind for at det opkrævede provenu skal tilbageføres til landbruget. Den sang har vi hørt før med afgifter der skulle tilbageføres, men som regel er det ikke primærlandbruget, men diverse fonde og styrelser der tilgodeses. J. Jensen er uddannet cand.merc.jur. fra CBS og har arbejdet i en årrække ved A.P. Møller, men er også slægtsgårdsejer af en gård ved Tølløse på Sjælland. Han fortalte at det var en slægtsgård, der i 1924 blev købt af hans oldefar, så familiens ejerskab af Langholmgård har snart varet i 100 år. Det er efterhånden en del år siden at en minister med landbrugsbaggrund har haft en så vigtig post i relation til landbruget. Hvorvidt en CO2-afgift bliver spiselig for landbruget må tiden vise, men alle parader bør være oppe. En CO2-afgift på landbruget er på vej for at tækkes en flertal i Folketinget og for at få et regneark til at gå op. Biologiske processer lader sig ikke styre, så om en ko bøvser i Danmark eller i Tyskland er globalt set ligegyldig, men en udflytning af landbrugsproduktion vil ramme dansk landbrug. 

Sverige er blevet ramt at afrikansk Svinepest også kaldet AFS. En frygtet sygdom der får eksportmarkeder til at lukke ned. Sverige er dog ikke noget stort eksportland for svinekød. Helt anderledes ville det være hvis det var sket her i Danmark, der dog har etableret vildsvinehegn ved grænsen til Tyskland. Det ser ud til at svenskerne har fået nogenlunde styr på hvor de syge dyr befinder sig. Det kan kun undre hvordan sygdommen pludselig kan vise sig i et område nord for Stockholm. Da efterårssåningen her på Bronzehave var tilendebragt tog min mand og jeg på otte dages ferie i Skåne. Skåne har en meget stor bestand af vildsvin i tusindvis og overalt var der skilte som advarede mod vildsvin på vejene.

Majshøsten er i skrivende stund i gang. Det har regnet voldsomt og der er sat nedbørsrekorder. Det har været en udfordring at færdes i markerne. Selv om udbytterne er høje er det et ret trøstesløst syn mange steder med gevaldige hjulspor i markerne. Strukturskader i jorden er dyre og kan erkendes i op til 20 år.

 

Indlæg fra Midtjysk kreds til blad nr. 475. Udk. 1. december 2022

Af: Fmd. Gunhild Olesen Møller

Den 27. september 2022 besøgte Midtjysk Kreds Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg. Kredsens næstformand Jens Skytte havde modtaget invitationen til kredsen og har desuden handlet med fabrikken flere gange. Flere havde en lang køretur og det begrænsede deltagerantallet. Kredsen blev budt velkommen af projektkonsulent Jakob Aarlit Gade, som mange har truffet og som forestod aftenen. Der blev indledt med en introduktion af fabrikken der var startet i 1960 af gårdejer Jens Chr. Løkke., som startede med at byge et mobilt korntørringsanlæg. Sådan et ville naboerne så også have. Det er stadig Løkke familien ved Frits Günther Løkke der er ejer, men hans børn, den nye generation, er også ansat i firmaet.

J. A. Gade havde været ansat i firmaet i en længere årrække, men også prøvet andet. Vi beså produktionsanlægget, der var udvidet betydeligt over tid. Den overvejende produktion var stadig anlæg til korntørring og håndtering af afgrøder. Samt en afdeling der udfører bestillingsopgaver på opskæring af jern. Desuden var der en afdeling der arbejder med gulvbelægninger af hårdt træ fra Bolivia. Vi så også en underleverance af indsatser til pejse. Der er en stor efterspørgsel efter pejse som følge af de stigende energipriser for tiden, hvor mange er ramt af store regninger på naturgas og træpiller.

Vi så udviklingsafdelingen hvor tingene prøves af og hørte om udfordringerne. Jernet importeres fra Kina. Der er 50 ansatte i virksomheden og der indkøbes løbende nye maskiner og robotter til at lette arbejdet. Der var gang i udpakningen af to nye maskiner indkøbt i Tyskland.

J.A. Gade kender mange landmænd fra besøg på gårdene både herhjemme og i udlandet. Anlæg skal tilpasses den enkelte bedrift. Et anlæg opbygges i større godstykkelser end mange konkurrenters. Løkkes Maskinfabrik er meget serviceorienteret – og også i høsten hvis tingene brænder på. Flere af aftenens deltagere udtrykte tilfredshed med de anlæg de havde derhjemme og firmaets service.

Maskinfabrikken var vært ved et kaffebord og eftersom J.A. Gade virkelig har sat sig ind i korntørrings problematikker var spørgelysten stor og deltagerne fik mange nyttige fifs med sig hjem.

Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne sige tak til Midtjysk Kreds for jeres opbakning i årets løb. Glædelig jul og Godt Nytår til jer og jeres familier

NORDSJÆLLANDSKREDSEN

RINGKØBINGKREDSEN

SJÆLLAND SYD

VEJLEKREDSEN

VENDSYSSELKREDSEN

VESTSJÆLLANDSKREDSEN

ÅRHUS KREDSEN

ÅRSMØDE 2023

Dagsorden til årsmødet i Vestsjællandskredsen lørdag den 3. juni 2023 på Saltoftehus

1. Sang og velkomst.
2. Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
3. Formandens beretning.
4. Beretningen drøftes.
5. Godkendelse af regnskab og budget.
6. Indkommet forslag fra bestyrelsen. Foreningens fremtid drøftes.
7. Valg af landsformand.
8. Valg af revisorer.
9. Mødested for årsmødet i 2024.
10. Eventuelt.

Beretning. 3. juni 2023. Dansk Slægtsgårdsforenings årsmøde. Fmd. Gunhild Olesen Møller

Det er dejligt at vi kan mødes igen.

Jeg vil lave forskellige nedslag undervejs i beretningen.

Jeg vil gå tilbage til det konstituerende møde efter sidste års generalforsamlingshandling den 28. maj 2023 på Agerskov Kro. Her blev jeg genvalgt til landsformand. 11 kredse ud af 12 var repræsenteret i det efterfølgende konstitueringsmøde. Dog var to kredse repræsenteret ved en stedfortræder i stedet for formanden. Niels Ole Volhøj fra Vendsyssel Kreds blev genvalgt som næstformand og han er desuden reservekasserer. Torben Knudsen fra Sydsjælland blev nyvalgt til forretningsudvalget (FU). I årets løb var Jørgen Elholm udtrådt af FU grundet personlige årsager.

 

Årsmødet i Sønderjylland var et fint og alsidigt årsmøde, der stod i familiebrugets tegn. Vi besøgte flere kreaturbesætninger bl.a. Asger Christensen MEP på forturen på gården Nørupgård ved Jordrup, på gården Skatkær i Skodborg besøgte vi Christian Lund, der er søn af den nuværende formand for Sønderjyllandskredsen Anker Lund. Desuden et hollandsk ægtepar Wilma og Marcel van den Hengel på Enggården i Hjemsted. 

Forturen gik til Keramikmuseet Clay i Middelfart. Fredag aften var der foredrag om byen Christiansfeld og Herrnhuterne v. kunsthistoriker Bente Schutz-Petersen. Stedet er på Unescos liste over verdensarv. Lørdagsfrokosten blev indtaget på gården Klægager. Der i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård. Der var desuden besøg på Branderup Mejeri. Søndagens frokost blev indtaget på det historiske sted, Bennetgård. Gudstjenesten var henlagt til Bovlund Frimenighedskirke. Der var flere indlæg undervejs, bl.a. på busturen, ved mejeriet og ude på gårdene.

 

Der var en god interesse for at deltage i årsmødet 2022 hvor vi kunne mønstre 43 stemmeberettigede. I alt deltog 76 i generalforsamlingshandlingen og 73 i den efterfølgende aftenfest. Det var betydelig flere end vi er til stede her i dag.  Agerskov Kro havde særdeles rimelige priser og det betyder alt andet lige noget for interessen for at deltage.

Det har ikke skortet på opfordringer fra undertegnede til at indhente flere tilbud på årsmøder. Alligevel har Forretningsudvalget flere gange oplevet at man lokalt havde forelsket sig i et hotel, der viste sig at være alt for dyrt og afvist tilbuddet. Vestsjællandskredsen var også ret sent ude. Årsmødet for år 2024 i Vejle kredsen var på plads før Vestsjællandskredsen fandt frem til Saltoftehus. Her blev hovedforeningen afkrævet et depositum ved aftalens indgåelse og resten betalt inden årsmødet. Det er første gang vi har været ude for det. Heldigvis har foreningen en formue og kunne honorere kravet. 

Der er kommet tre nye kredsformænd siden sidst. Umiddelbart efter sidste årsmøde trådte formanden for Sønderjyllandskredsen Paul Henrik Hansen ud. Han er siden afløst af Anker Lund. I Ringkøbing Kredsen er Harry Jensen stoppet som formand og afløst af Bente Kjærgaard. I Aarhus Kredsen er Vibeke Binnerup stoppet og afløst af Christian Kirk. 

 

Der kommer jævnligt forskellige henvendelser til mig som landsformand. Mest fra pressen som fx har spørgsmål om mit syn på landbrugets forhold eller landbokultur. Eller mit gæt på antallet af slægtsgårde, eller hvad hvor mange år en slægt skal have ejet en gård, før man kan sige at en gård er en slægtsgård. Det er jo ikke alle der er medlem hos os, så det er lidt svært at svare på. Vi kan jo altid henvise til vores medlemstal, så det får i også her. 

Kassereren har meddelt at året til dato har 567 betalt kontingent. Nogle har fået én opkrævning og to påmindelser, så medlemsadministrator Inger Marie Wibholm udfører at stort arbejde. Sidste år betalte 628 kontingent, men der når vi slet ikke op til i år med 61 i restance.

Det der dem der deltager i årsmødet der bestemmer foreningens fremtid. I år lander det antal formodentlig på at under 5% af medlemmerne er til stede. 

 

Det er forskel på hvor gode kredsene er til at holde på deres medlemmer. De steder hvor der er aktiviteter går det bedst. Kredsene skal afholde en generalforsamling hvert år. Det håber jeg de gør.  Den mindste kreds er på 30 medlemmer og den største har 71 medlemmer. 

Der har for nylig været en forespørgsel fra en forsker Bent Jørgensen, der ville til at forske i marknavne efter at han var gået på pension. Det er nok også på høje tid for kulturlandskabet ændrer sig med lynets hast i disse år og marknavnene går i glemmebogen. 

I mit lokalområde bliver gårdene solgt til sammenlægning og ofte til selskabsdannelser. Køberne bor andet steds i landet. Bygningerne nedrives eller der flytter medarbejdere ind. I nabolandsbyen er der ingen danske børn overhovedet, men elleve børn med udenlandske forældre. Forældrene arbejder på gårdene eller i industrien. Det giver ikke nye medlemmer i Dansk Slægtsgårdsforening ved generationsskifte af en gård. 

Selv i et udpræget landbrugsområde som Midtjysk Kreds er der langt imellem generationsskifter inden for familien. De, der i dag er medlem hos os, er sidste generation på stedet. 

 

Landbruget afgiver jord til mange formål. Veje, byudvikling, industrianlæg og der påtænkes udtaget 100.000 ha lavbundsjord af dyrkningen. Her på det seneste skyder der solcelleparker op overalt. I stedet for planteavl satses der på solpaneler og vindmøller. Det er mere givtigt.  Det ændrer på landskabet. Det er nok de færreste der synes, at det er attraktivt at bo nabo til marker med solceller, så kommunerne indbyrdes er på arbejde for at finde løsninger, der om jeg så må sige fordeler sol og vind uden at alt for mange borgere stiller sig kritisk. 

Der bliver der lokket med medejerskab fremfor fjerneje og så glider det lettere ned med at finde placeringer. De fleste går vel ind for den grønne omstilling. Den voldsomme krig i Ukraine har været et brat wake-up call. Meget har ændret sig og vi danskere er blevet klar over at vi er meget afhængige af produktion af lokal energi.

Vedrørende bladet Slægtsgården har der desværre været ret store forsinkelser i udgivelsen i forhold til det er ar aftalt med udgivelsesdatoer og fem blade per år. Hovedbestyrelsen har bedt redaktør Ole G. Nielsen om at stramme op på deadlines og få bladet sendt til trykning så det udkommer som aftalt. Bladet skal ikke holdes tilbage for at en kreds kan få et arrangement med.  Der er aftalt udgivelser den 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. december.  I skrivende stund den 31. maj har jeg d.d. modtaget blad nr. 477. Jeg har kendskab til at de første medlemmer fik bladet den 22. maj. Så modtagelsesdatoen har varieret med ni dage. Det må jo kunne lade sig gøre at få bladet udsendt så ikke alle de omtalte arrangementer har fundet sted, som det er sket i denne måned. Vi udgiver jo trods alt også bladet for at invitere nabokredsene med til arrangementer og for at informere de af vores medlemmer der stadig ikke er på e-mail. Det drejer sig stadig anslået om henved 50 medlemmer. Det er kredsenes opgave at indsamle e-mailadresser.

Vedr. Jens og Anna Jensens Fond.

I 1960 blev der oprettet en fond af en enke som ønskede at midlerne fra hendes bo skulle indgå i en fond med henblik på at udlåne penge til nemmere gennemførelse af generationsskifte for unge landmænd. Det fungerede også meget godt i en årrække ifølge Carl Martin Christensen, men efterhånden som værdien af udlodningerne blev udhulet blev fondens formål ændret til at understøtte unge landmænd med videreuddannelse og studieophold i udlandet. Fondsbestyrelsen arbejdede i en årrække med at få fonden lagt sammen med andre fonde med et lignende formål, men det lykkedes ikke. Krav til revision udhulede de beskedne afkast. Den lave rente og et kurstab har medført at det ikke er muligt at få et passende økonomisk udbytte af værdipapirerne. Fonden har været i en løbende dialog med Civilstyrelsen og eftersom egenkapitalen den 1. marts 2022 var på 1.308.081,67 og i det næste halve år reducerede kurstab kapitalen med 10%, har fondsbestyrelsen fået grønt lys af Civilstyrelsen til at nedlægge fonden. Fondsbestyrelsen afholder et møde i juni 2023 og uddeler pengene til en række landbrugsskoler med henblik på at støtte studierejser på driftslederuddannelsen. Det forventes at beløbet til uddeling er på ca. 1,1 mio. 

Fondsbestyrelsen har bestået af en repræsentant fra ministeriet og Dansk Slægtsgårdsforening har haft en repræsentant i fondsbestyrelsen det har været Gunnar Hansen fra bestyrelsen for Fyns Kredsen. Den tidligere landsformand Carl Martin Christensen har været formand i en årrække og han har meddelt mig at fonden nedlægges her i juni 2023. Dansk Slægtsgårdsforening har ingen indflydelse på fonden, men har fra tid til anden fået underretning om dens aktiviteter. Ligeledes har der løbende været annonceret i Slægtsgården om muligheden for støtte til uddannelse for unge landmænd. Tiden er løbet fra de små fonde der blev oprettet i en anden tid.

De unge, der skal overtage gårdene, skal være dygtige. Efter at kvægbrugene har haft en fornuftig økonomi i flere år tegner det nu til at konjunkturerne vender. Svinesektoren er meget udfordret og ikke mindst vores slagterier. Tørkeindekset giver for indeværende bekymring til planteavlerne. En lille avl til små priser tegner sig i horisonten. Landbruget gæld er belastet af et stigende renteniveau.

Dansk Slægtsgårdforenings økonomi.

Fra dag ét hvor jeg for otte år siden i 2015 blev valgt til landsformand har jeg været meget bevidst om nødvendigheden af en god økonomi i foreningen. Det har forretningsudvalget også bakket op om i den løbende drift. For otte år siden havde bestyrelsen besluttet at bruge af formuen eftersom man forventede at foreningen ville blive besluttet nedlagt på næste årsmøde. Det blev den som bekendt ikke og tabet blev genoprettet. Eftersom ingen ved om denne forening nedlægges om to år, fem år eller om 10 år vil jeg stærkt advare imod at bruge af formuen før beslutningen er endelig. Hvis der var brugt løs af formuen og ikke løbende tilpasset, ville denne forening også være lukket for flere år siden. Tiltag. Det er hidtil lykkedes at tilpasse økonomien trods et stadigt faldende medlemstal. Det vil ikke kunne lade sig gøre i fremtiden. Foreningen er gået fra breve til e-maikommunikation, men er stadig ikke i hus. Foreningen har reduceret antallet af blade til fem per år og har udfaset Slægtsgårdsarkivet som kostede kr. 70.000 at drive per år. Det var godt at det blev udfaset i året 2029 før Corona ramte os. For så ville det have været vanskeligt at gennemføre en afvikling. 

Årsresultatet for år 2022 er dog stadig i plus hvis vi ser bort fra den store forudbetaling på kr. 66.930,00 kr. til Saltoftehus, men eftersom der er meget få deltagere her på årsmødet, må det forudses at år 2023 bringer et underskud på årsmødet. Vedrørende afholdelse af årsmødet er der nogle grundomkostninger, der ikke er afhængige af hvor mange der deltager. Ligeledes er der grundudgifter til den daglige drift og grundudgifter til at producere bladet. Trykning er ikke særlig afhængig af antal blade og heller ikke udgiften til at producere bladet. Her tænkes fx på udgiften til redaktørens rejser i Danmark og indsamling af billedmateriale. Det koster naturligvis mindre at udsende færre blade. Kontingenter har været kr. 300 over en længere årrække og det er billigt med fem blade per år og driften af en landsforening. 

Rettidig omhu var der en berømt herre der altid talte om. Hr. Møller

Forretningsudvalget og senere bestyrelsen drøftede foreningen forhold. Eftersom det til næste år er ni år siden, at der sidst var en afstemning om foreningens beståen vil den blive sat til afstemning på årsmødet i 2024. I år er der så at et punkt på om foreningens fremtid. Vi er klar over at alle i foreningens administration bliver ældre og der er mange opgaver der skal udføres for at foreningen kan køre som hidtil. Der skal være nogen til at tage over.

 

De fleste kredse afholder formodentlig gode møder og de fleste medlemmer har vel stadig tilknytning til en gård, men adressen på mange er flyttet til et parcelhuskvarter eller lignende. Overalt i landet er der senior klubber for tidligere landbrugere og der dyrkes også fællesskaber, som tillige understøttes af landboorganisationerne. Det er noget af det vi er oppe imod. 

Der er nogle af jer her i dag der stadig driver en slægtsgård, men også adskillige der ikke har den daglige drift inde på livet. Så vores medlemmer er en blandet skare.

 

Der har for nylig stået i vores fagblade at i år 2030 vil der anslået kun være 5.000 heltidsbrug i Danmark og 7.200 deltidsbrug. Allerede nu er det vel rimeligt klart at kun de færreste bedrifter kan honorere alle de krav der stilles. Det kræver et vist volumen.  År 2030 er lige om lidt, så derfor har vi taget foreningens eksistens op til debat.

Til slut vil jeg sige tak til alle dem der har lavet et stykke arbejde for foreningen både med administration og ude i kredsene. Vi er jo alle frivillige.

Jeg kunne have omtalt meget andet i min beretning, men til forskel fra Statsminister Mette Frederiksen har jeg selv lavet beretningen og ikke betjent mig af kunstig intelligens og ikke haft en Chatbot GPT til hjælp.

Tak fordi I lyttede.

 

Referat af årsmødet i Vestsjællandskredsen lørdag den 3. juni 2023 på Saltoftehus

Dagsorden:

1. Sang og velkomst:

Formand Gunhild Olesen Møller bød velkommen og foreslog at synge ”Vort land vil vi prise med klit og strand” af Kr. J. Højberg

1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere:

Niels Erik Schultz-Petersen blev valgt til dirigent

Knud Erik Clausen og Anker Olsen blev valgt til stemmetællere

Indkaldelse til Årsmødet skal ske 2 mdr. før.

Dirigenten konstaterede at indkaldelsen til Årsmødet var lovlig varslet. I blad nr. 475 var Årsmødet adviseret og i blad nr. 476 kom dagsordenen

1. Formandens beretning:

Gunhild Møller Olsen kom vidt omkring med foreningen, landbruget, bladet ”Slægtsgården” og Foreningens fremtid. Beretningen sættes i bladet.

1. Beretningen drøftes:

Ove Andersen Vestsjællandskredsen takker for beretningen. Fortæller hvor svært det har været at finde et hotel til afholdelse af årsmødet. Dyre hoteller.

Der var kritik af langsommelig udsendelse  af bladet af PostNord. Det sidste blad er modtaget af medlemmer fra 16. maj til 31. maj.

Beretning godtaget.

1. Godkendelse af regnskab og budget:

Regnskabet udviser et underskud på 44.968,88 kr. her er et a conto-beløb på 66.930 kr. til Saltoftehus indkluderet, ellers kunne regnskabet have vist et overskud på 22.000 kr.

Inger Marie Wibholm synes at det er utroligt at foreningen kan driftes for de penge.

Regnskabet godkendt.

Budgettet viser et underskud på 56.000 kr. Budgettet er lagt efter bedste evne.

Forespørgsel om Bladkompagniet kan udbringe bladet billigere.

Jens Brogård Jensen Nordsjællandskredsen mener, at med den formue der er, kan foreningen holde til et underskud på 40-60.000 kr. 

Budgettet godkendt

1. Indkomne forslag fra bestyrelsen.

Foreningens fremtid drøftes:

Formanden opfordrer til, at man kommer med meninger for foreningens fremtid. Formanden oplyser at alderen på redaktøren er 73 år, kassereren 73 år, medlemsadministrator er 82 år, næstformand 72 år og formanden 74 år.

Kommentarer:

Niels Erik Schultz-Petersen:  Slægtsgårdsbladet og Gunhilds leder holder foreningen i gang.

Christian Kirk Århuskredsen: Den fremskredne alder er ingen hindring for foreningen. Ungdomsforeningerne mangler ledere. Der bliver færre og færre landbrug.

Benedicte Knudsen Næstved: Lave mere reklame for os selv. Gøre klart hvad ens formål er. Gøre det interessant at være med i foreningen.

Jens B. Jensen: Det drejer sig om rettidig omhu.  Havde læst i de gamle blade og i Sønderborg var der 1380 medlemmer

Niels Erik Schultz-Petersen: Fortælle om vores forening i Landbrugsavisen.

Hans Jørgen Hansen Lolland/Falsterkreds: Vi har et overskud på 22.000 kr. Hvornår slutter vi? Plan: 2026? Ved 85 eller 90års jubilæum? Medlemmerne skal tilgodeses på en eller anden måde.

Inger Marie Wibholm: Bladet betyder rigtig meget. Der er 6 medlemmer på Bornholm. Mine 3 sønner og jeg bliver. Vi skal stride for foreningen. Vi skal bruge mere energi for at få vores budskab ud. Vi er ikke nok synlig i medierne.

Fmd. Gunhild Olesen Møller: Vi støtter allerede årsmødet. Skal vi støtte endnu mere? Et glas vin til aftensmåltiderne koster 95 kr. Det er besluttet at det giver foreningen i år. Det løber op i 7.500 kr. Der betales for de frivilliges deltagelse og formandens deltagelse i årsmødet. + der støttes med 5.000 kr. for at nedbringe udgiften til deltagelse i selve generalforsamlingen. Det eneste blad, som er interesseret i foreningen er Kristeligt Dagblad. Andre blade optager ikke væres stof.

Connie F. Neumann Kasserer: Kan vi blive ved med at skaffe frivillige (alder)? Steffen B. Juul: Medlemmernes gns. alder er måske 80 år og næste år er den 81 år. Foreningens fremtid afhænger meget af hvor længe redaktøren vil blive ved.

Torben Knudsen Sjælland Syd Kredsen: Har lagt eksemplarer af bladet hos Gefion. Der har ingen respons været.

Inger Marie Wibholm: Kan lokale foreninger bestå, hvis landsforeningen nedlægges?

Fmd. Gunhild Olesen Møller: Beslutning på bestyrelsesmødet om afstemning næste år. Det er forbundet med stor usikkerhed at ville bruge af formuen. Ingen ved om denne forening kukker om to eller om ti år. Det er det sidste årsmøde der afgør hvordan en eventuel formue skal anvendes. 

Knud Erik Clausen:  Foreslog 2 punkter hvert år til årsmødet. Afvikling eller fortsættelse. Vi er en god aldersgruppe.

1. Valg af landsformand:

Gunhild Møller Olesen blev genvalgt. Der var ikke andre forslag.

1. Valg af revisorer:

Gunnar Hansen og Morten Lynggaard Pedersen blev genvalgt

1. Mødested for årsmødet i 2024:

 Steffen Buch Juul Vejlekredsen: Vi afholder næste års årsmøde. Har fundet et sted på en højskole. Mulige emner: Grisegård med biogas, slægtsgård med planteavl, grisebørnehave, kvæggård, kunst i grusgrav, Vejle Ådal, gammel købmandsbutik og Nørup Kirke

1.  Eventuelt:

Inger Marie Wibholm: Ros til formanden for at gøre så meget godt for økonomien og foreningen. Også ros til redaktør Ole G. Nielsen og bladet.

Hans Jørgen Hansen Lolland/Falster kreds: Vi vil gerne afholde årsmødet 2025. Har skaffet hotel m. 70 værelser.

Gunhild Olesen Møller Formand: Tak for god ledelse af årsmødet til dirigent Niels Erik Schultz-Petersen. Tak til Morten L. Pedersen for at referere. 15. juni 2023 er der deadline til bladet. Tak til alle for deltagelse i årsmødet. Tak for mit genvalg til formand.

 

Referat: Morten Lynggaard Pedersen

 

Dirigent: Niels Erik Schultz-Petersen

Dato for underskrift: 

 

 

Konstituerende møde i Dansk Slægtsgårdsforening den 3. juni 2023 på Saltoftehus

I umiddelbar forlængelse af årsmødets generalforsamlingen blev der som sædvanligt afholdt et konstituerende møde.

Af de tolv kredse var otte repræsenteret i mødet: Midtjysk Kreds, Vejle Kreds, Sønderjyllands Kreds ved en stedfortræder for formanden, Fyns Kredsen, Lolland/Falster Kreds, Sydsjællands Kredsen, Vestsjællandskredsen og Nordsjællandskredsen. 

Følgende kredse var fraværende: Vendsyssel Kreds. Himmerlands Kreds, Aarhus Kreds og Ringkøbing Kreds.

Gunhild Olesen Møller og netop genvalgt som landsformand blev valgt som ordstyrer.

Niels Ole Volhøj blev genvalgt som næstformand og Torben Knudsen blev genvalgt som menigt medlem af forretningsudvalget. Forretningsudvalget består af ovennævnte tre personer.

Herefter var der et punkt til behandling vedrørende udgivelsen af Slægtsgården, hvor alle udgivelser i det seneste år har været præget af forsinkelser. Redaktør Ole G. Nielsen blev bedt om at indlede og efterfølgende blev det besluttet at deadline for stof skal være 1½ måned før de aftalte udgivelsesdatoer som er 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. december.

Alle bedes respektere deadlines.

Referat: Gunhild Olesen Møller

 

ÅRSMØDE 2022

Beretning 28. maj 2022. Dansk Slægtsgårdsforening. Agerskov Kro. Fmd. Gunhild Olesen Møller

Det er jo ikke så lang tid siden jeg sidst aflagde beretning. Nærmere betegnet den 6. september 2021 i Vingsted Centret. Baggrunden var at selve generalforsamlingshandlingen var overtegnet med en lille halv snes deltagere på Bech Hotel i Tarm. Der var et mødeforbud på 50 personer den 29. maj 2021. Det var foreningen nødt til at reagere på. For alle der ønsker det, har ret til at deltage i en generalforsamling/her kalder vi det årsmøde. Som konsekvens blev der indbudt til et møde i Vingsted og den 6. september var der samlet 30 personer, heraf var de 25 stemmeberettigede. Vi er flere her i dag. Forlede gjorde jeg tallet op til 73 deltagere. Der er én stemme per medlemskab. Så dette tal kendes først når stemmesedlerne er udleveret.

På mødet den 6. september 2021 oplyste jeg at 667 havde betalt årskontingent til denne dato. Det blev også det endelige antal betalende i år 2021. Den 29. april i år gjorde vi i administrationen tallet op på betalende året til dato. Det var på 566. dvs. at der var 100 i restance. Siden har flere betalt, men vi har endnu ikke nået 600 betalende. Det er et meget stort arbejde at medlemsadministrator Inger Marie Wibholm udfører med at udsende rykkere. Langt fra alle er på e-mail kommunikation selv om det er seks år siden der blev besluttet i bestyrelsen. Det er kredsformændenes arbejde at indsamle e-mail. Nogle kredse har e-mail på alle medlemmer og har haft det i mange år.

  

I Vingsted håbede vi vel alle at vi havde lagt Corona bag os, men nej i løbet af efteråret fik vi igen forsamlingsforbud og det strakte sig til sidst i januar 2022. Det var en ny Coronavariant der huserede. Heldigvis var de fleste borgere vaccinerede og folk blev heller ikke så syge. Det er da klart at med op til 50.000 smittede per dag er der mennesker der ikke står det igennem. Forleden udtalte Statsminister Mette Frederiksen at vi kunne forvente igen at blive udsat for Corona til efteråret 2022 eftersom der var megen smitte ude i Verden. Vi får se.

 

Den 24. februar 2022 fik vi andet end Corona at tænke på. Den dag invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Her godt tre måneder senere fortsætter krigen med uformindsket styrke. Den vestlige forsvarspagt NATO hjælper efter en noget tøvende start med våben og forsyninger. Krigen kan få katastrofale følger for Verdens fødevareforsyning eftersom både Rusland og Ukraine er storeksportører af hvede og madolier. Oveni alt dette tegner høsten på verdensplan ikke optimalt. Her i Danmark har vi fået meget lidt regn og afgrøderne tørster. Foråret har været tørt og det gælder ikke bare i Danmark, men stort set hele Europa.

I sidste uge var min mand og jeg i Norge og der var der knastørre marker og vandstanden var sunket så meget i floder og søer, så flodbunden var synlig. Det gør også at der ikke kan produceres ret megen strøm ved hjælp af vandkraft. Det er en giftig cocktail med knappe olieforsyninger og dyr naturgas. Sidstnævnte har de vestlige lande i stort omfang importeret fra Rusland, som nu drejer gashanerne. Vesteuropa har fået en brat opvågning, men heldigvis har der vist sig et sammenhold og en fælles holdning til de grusomheder vi hører om i pressen.

Med 6 millioner ukrainere på flugt eller internt fordrevne er der behov for massiv hjælp. Danmark har vel omtrentligt taget imod 25.000-30.000. Der var vel før krigen op mod 25.000 ansatte af ukrainsk herkomst beskæftiget i landbruget og industrien.

Situationen i Verden omkring os berører i høj grad landbruget ude på gårdene. Gødning er meget afhængig af energi og er blevet meget dyr at producere. Foderet er staget for husdyrproducenterne og nye kontrakter går kun en vej og det er stejlt stigende. El, olie, reservedele og prisen på arbejdskraft stiger. Afsætningspriserne på svinekøb dækker ikke udgifterne og mange vil stoppe produktionen i indeværende år. Der er også stillet krav om sanering for sygdommen PRRS i svinebesætninger, som mange får vanskeligt ved at opfylde. Ved en genopblussen af sygdommen er der stillet stramme sanktioner om træk i afregningspriserne på slagterierne i udsigt. Det vil ramme slagterierne og eksporten.  Med mælkepriserne og oksekød er det gået bedre. Det hørte vi ved besøget hos Asger Christensen i går. Afgrødepriserne har nået nogle højder vi ikke har set før og mange har allerede solgt avlen til høsten 2022 til meget høje priser. Ingen ved hvor det ender.

Der er en del politikere der mener at vi har alt for mange husdyr i Danmark, men landbrugseksporten er stadig i høj grad med til at finansiere velfærdssamfundet. De penge kommer til at mangle på bundlinjen. De samme politikere snakker meget om de ti naturnationalparker og her skal der netop gå store græssere og her mener man vel køer og heste. Ikke alle steder er folk begejstrede for disse naturnationalparker og folk er bekymrede for om det er trygt at færdes til cykel eller til fods.

 

Kredsene

Vi må jo sige at aktiviteten ude i kredsene har stået i Coronaens tegn de seneste par år. Det har ikke gavnet foreningen. Folk vil gerne deltage i arrangementer, hvis de føler det er betryggende. Dansk Slægtsgårdsforening er en decentral forening og det er i høj grad kresbestyrelsernes ansvar at der sker noget i kredsene. Det er stor forskel på aktiviteten og jeg kan da kun opfordre til at løfte dette ansvar. Suppler bestyrelserne med folk der har ideer til arrangementer. Få jeres arrangementer i bladet, så også nabokredsende kan få gavn af dem. Det vil være til gavn for alle. Nogle kredse bruger stort set ikke Slægtsgården til PR for arr.

Det er jo noget træls at høre fra Inger Marie Wibholm at folk vil melde sig ud fordi der ikke sker noget i deres lokale kreds. Det er jeg også blevet kontaktet om, men så har jeg opfordret til at tage kontakt til den lokale kredsformand, navnet står jo på side to i bladet Slægtsgården.

Der har været nogle udfordringer i de senere år med at kredsene, der har påtaget sig et værtskab for årsmødet. De har været alt for sent ude med at foreslå et mødested. Der har heller ikke været særlig stor lyst til at indhente alternative tilbud. Sidstnævnte er ret vigtigt for at få en pris frem der er til at betale. Både i Sjælland Syd og i Ringkøbing Kredsen var vi nødt til at flytte mødested grundet prisen. I år har problemet været at Sønderjyllandskredsen ikke havde en håndfast aftale med Agerskov Kro om et tilstrækkeligt antal værelser, men var nødt til at acceptere at supplere med værelser på Kirkeskovgaard.  Stort set den samme situation har der været i Vestsjællandskredsen som har påtaget sig at arrangere årsmødet i år 2023. Oprindeligt sammen med Nordsjællandskredsen, som så alligevel ikke ville være medarrangør.

Vestsjællandskredsen havde bragt et hotel i Røsnæs ind i billedet, men det blev droppet af praktiske grunde eftersom festmiddagen ikke kunne være på hotellet. Årsmødet bliver i stedet for på godset Saltoftehus i Svebølle. Her har de heller ikke et tilstrækkeligt antal værelser, men der skal bo deltagere andre steder. Som noget nyt blev vi pålagt at betale halvdelen af beløbet for hele årsmødet ved kontraktens indgåelse. Det beløb kunne foreningen heldigvis forudbetale. Saltoftehus samarbejder med et nabogods om værelser, men tilbyder ikke nogen kørselsordning.

Vedrørende årsmødet i 2024 har jeg for nylig været i kontakt med Vejle Kredsens formand Steffen Buch Juul og efter overvejelse vil kredsen påtage sig værtskabet i år 2024. Der er allerede kontakt til et overnatningssted. Det er rigtig godt og to år før er en passende tidshorisont.  Årsmødet i 2021 skulle jo have fundet sted i Vejle Kredsen, men blev aflyst grundet Corona. Så det er glædeligt at Vejle Kredsen igen vil påtage sig opgaven.

Efter årsmødet i Vingsted Centret afholdt hovedbestyrelsen et konstituerende møde og Niels Ole Volhøj blev genvalgt som næstformand og nyt forretningsudvalgsmedlem (FU) blev Jørgen Elholm, som senere blev ramt af sygdom og ønskede at udtræde af forretningsudvalget. I stedet deltog dengang næstformand Torben Knudsen i et FU-møde 22. februar og repræsenterede senere Sjælland Syd Kredsen i et hovedbestyrelsesmøde som blev afholdt på Fjelsted Skov Kro 23. marts. Vi var ikke så mange til dette bestyrelsesmøde eftersom Aarhus Kredsen og Vest- og Nordsjællands Kredsene var fraværende.

Vedr. Revision: Revisor Harly Nielsen fra Vestsjællandskredsen var blevet syg og kunne ikke påtage sig at revidere årsregnskabet. Eftersom kasserer Connie Neumann bor på Fyn henvendte FU sig til Fyns Kredsen og herfra påtog kredsbestyrelsesmedlem Gunnar Hansen at hjælpe i situationen. Så det er et nyt navn der står på regnskabet.

 

Det bliver sjældnere og sjældnere at en slægtsgård går i arv. Det afspejler sig også i vores medlemsregister. Min hjemlige kreds har for nylig besøgt gården Karlslyst ved Tjele. Gården blev solgt fra Tjele Gods for 100 år siden. Så foreningen var inviteret i anledning af at slægten havde 100- års jubilæum på gården. Det er nu fjerde generation, Allan Wieck-Hansen, der står som ejer. Det er dog tredje generation Kate og Bo Wieck-Hansen der bor på selve gården. Kate har været udearbejdende og er uddannet kemiingeniør. Familien havde lavet en fotoserie af ejerne gennem tiderne og gårdens historie blev fortalt med lune og flot garneret af mange billeder. Ejerne havde foruden solide landbrugsuddannelser mange andre erfaringer og kompetencer i bagagen. Det var en god aften med 30 deltagere og en nybagt slægtsgårdsejer, der dog bor på en nærliggende gård med sin kæreste. Hovedproduktionen på gården er opfedning af kyllinger, men suppleret med mange andre ting og en intension om at åbne gården for folk udefra. Det var et godt eksempel på en slægtsgård, der er ejerskiftet indenfor familien.

 

Nu er tiden kommet til at sige tak til dem der får denne forening til at fungere. Slægtsgården er udkommet fem gange i år 2021 og det er også hensigten i år 2022. Tak til redaktør Ole G. Nielsen for arbejdet med Slægtsgården.

Der er ikke indkommet forslag til behandling så der har ikke været noget at bringe i det blad der udkom op til den 1. maj 2022.

Tak til Inger Marie Wibholm for arbejdet med medlemskartoteket. Du er god til at tage en snak med vores medlemmer. Du er også hurtig til at svare hvis der er noget jeg skal have afklaret.

Tak til kasserer Connie Neumann. Du udfører et fint stykke arbejde og har et godt overblik over tingene. Som sædvanligt har det været ret hektisk her op til årsmødet med ændringer og afbud.

Tak til hovedbestyrelsesmedlemmerne og de lokale kresbestyrelser. En særlig tak til næstformand Niels Ole Volhøj. Du er en god sparringspartner.

Tak til Harry Jensen fra Ringkøbing Kredsen for et godt årsmøde i 2021.

Tak til Paul Henrik Hansen fra Sønderjyllandskredsen. Ligeledes en særlig tak til Anker Lund, som jeg især har samarbejdet med om årsprogrammet. Ligeledes tak til Anker Olesen og Niels Erik Schultz-Petersen som var med i det indledende møde med kredsen, hvor vi aftalte de store linjer.

Tak til medlemmerne fordi I har gentegnet jer. Tak til jer der er mødt op her i dag.

Tak for ordet.

Gunhild Olesen Møller

Årsmødet 27.–29. maj 2022 – beskrivelse:

Dansk Slægtsgårdsforenings årsmøde på og omkring Agerskov Kro blev en stor succes. Sønderjyllandskredsen var indbyder, og kredsbestyrelsen – med formand Paul Henrik Hansen i spidsen – havde gjort deres forarbejde godt.

Fredagen

Forturen fra Sjælland med opsamling på Fyn bød på to gode oplevelser.

Først et besøg på Clay – Keramikmuseum Danmark ved Middelfart, hvor man både kunne beundre porcelæn gennem flere hundrede år til nutidigt pottemageri. I Museets café klarede vi også frokosten.

Det andet besøg var Nørupgård ved Jordrup, hos gårdejer Asger Christensen. Asger Christensen, der er medlem af Europaparlamentet, og han fortalte levende om sit landbrug, der omfatter 440 ha og 645 malkekøer. Asger Christensen sagde, at som medlem af Europaparlamentet var han for lidt hjemme til at følge driften, så hans søn, Peter Schelde, er driftsleder og står for at overtage slægtsgården.

Til afslutning fortalte Asger Christensen om et nyligt aflagt besøg i Ukraine, da han ved selvsyn ville samle viden om situation. Det var en meget gribende skildring af situationen.

Efter landsformand, Gunhild Olesen Møllers tak forlod vi Nørupgård, og søgte til vort herberg i Agerskov.

Efter middagen fortalte kunsthistoriker, cand.mag. Bente Schultz-Petersen om Christiansfeld. Udgangspunktet var, at Christiansfeld i 2015 kom på Unescos liste over umistelig kulturarv.

Bente Schultz-Petersen forklarede, at når byen er kommet på Unescos liste over verdensarv, kan man søge penge i hele verden, men Unesco kontrollerer at byen holder sit niveau og holdes vedlige.

Derefter fulgte en redegørelse for Herrnhuterne, som grundlagde Christiansfeld. Det er en luthersk-evangelisk tro, som gjorde meget for missionen på Grønland, Trankebar og de vestindiske øer.

På Grønland var der brødremenigheder fra 1733 til 1900.

Herrnhuterne købte – med kong Christian den Syvendes billigelse – herresædet Tyrstrupgård og opførte byen Christiansfeld på dens mark. Det første hus blev opført i 1773.

For medlemmer af Brødremenigheden, gælder det om i alle situationer at gøre sit bedste.

I Christiansfeld lever endnu 150 medlemmer af Brødremenigheden og der er 450 medlemmer i hele landet. I alt er der på verdensplan 1.300.000 Herrnhuter.

Foredraget om Christiansfeld og Brødremenigheden var en fantastiske afslutning på dagen.

Lørdagen

Lørdag formiddag samledes de fleste af årsmødedeltagerne i bussen fra Sjælland, hvor Anker Lund fortalte. Anker Lund har drevet i større landbrug i Skodborg, og derfor er han en stsor kender af sin egn. Anker Lunds fortælleevne og -glæde begrunder, hvorfor det er nyttigt at lade sig befordre i fællesskab, hvor vi bliver oplyst om det vi ser.

Vi nåede frem til Enggården i Hjemsted, hvor Wilma og Marcel van den Hengel har drevet landbrug siden 1993. De etablerede sig med 35 ha og 60 køer. Nu er der 385 ha og 380køer. Vi så os om i stalde og maskinhal. Besøget sluttede i haven, hvor vi kunne beundre det smukke stuehus i vestslesvigsk stil.

På Enggården sluttede Christian Lorenzen sig til os, og i bussen fortalte han om marskegnen, ikke mindst om renoveringen af Ballum Østerende. Christian Lorenzen var før generationsskiftet ejer af Klægager, og hans gård blev også ført tilbage til det oprindelige. Derfor blev den i 2017 kåret som Danmarks smukkeste bondegård.

På Klægager stod frokosten klar. Ruth Lorenzen forklarede, at hun serverede: Tre små landgangsbrød fra Digebageren i Højer med egnsspecialiteter:

Fisk: Rømørejer, Fanølaks og rilette af bakskuld.

Pålæg: Lammespegepølse, Marskland Spegeskinke og den gode leverpostej fra Højer.

Ost: Brie og Kornblomst fra Jernved, Goudan fra Naturmælk.

Pynt: bl.a. syltede rødløg, kvædemarmelade, naturgrønt.

Så fortalte Christian Lorenzen mere om Klægager, og vi gik rundt i gården, hvor der er kursuslokaler, festlokaler og ikke mindst værelser og stuer, så man overnatte på gården med B&B, eller som de siger på Klægager med ”dyne og davre”.

Midt på eftermiddagen kom til Agerskov kro, hvor eftermiddagskaffen ventede. Derefter afholdtes generalforsamlingen, som er omtalt nedenfor.

Der blev tid til at klæde om til aftenfesten.

Søndagen

Efter gammel skik begyndte søndagen med kirkegang, og gudstjenesten var henlagt til Bovlund frimenighedskirke, hvor frimenighedspræst Steen Kaalø prædikede. Det var en oplevelse at høre en af vor egen tids fremmeste salmedigtere.

Turen fortsatte – med Anker Lund for vejleder – til Branderup mejeri, der er en del af ARLA, og formanden for ARLA, Jan Toft Nørgaard fortalte.

Næste oplevelse var et afvandingsprojekt i Skodborg. Ved regnvejr løb vandet fra gården Skatkjærs have ud på vejene i byen. Nu har kommunen i samarbejde med ejeren af Skatkjær, Christian Schmidt Lund, lavet et afvandringsprojekt. Christian Schmidt Lund, søn af Anker Lund, fortalte og selskabet gik over marken til haven, hvor det blev foreviget foran hovedbygningen.

Christian Lunds landbrug er omfattende med 550 ha og 550 køer.

Christian Lund er formand for Sønderjysk Landboforening og for Landbrug og Fødevarer Kvæg. Han er medlem af primærbestyrelsen for Landbrug og Fødevarer.

Årsmødeudflugten sluttede på Bennetgård i Københoved. Her blev vi vist ind i stuerne, og bestyrer Lola Leceus Larsen bød velkommen og orienterede om frokosten. Hun sagde at Bennetgård er et historisk sted, hvor man kan købe kaffe, hvis man vil høre om gårdens historie i den nationale kamp fra 1864 til 1920. Men i dagens anledning serveredes nogle landgangsbrød, som var en udmærket frokost. Under kaffen fortalte Lola Leceus om gårdens historie.

Det var en særlig oplevelse at sidde i gårdens store samlingssal, hvor der ikke var vinduer i den side, der vender ud til gaden. Gendarmerne skulle ikke se noget.

Det var blevet tid til afslutning, og vor landsformand, Gunhild Olesen Møller, kunne takke Lola Leceus for gæstfrihed og foredrag, hun takkede Sønderjyllandskredsens bestyrelse for et stort og godt arbejde, og ønskede på gensyn næste år i Kalundborg.

Referat af konstituerende møde, 28. maj 2022:

Hovedbestyrelsesmøde i Dansk Slægtsgårdsforening i umiddelbar forlængelse af årsmødet/generalforsamlingshandlingen lørdag den 28. maj 2022 på Agerskov Kro. Sted: Hovedgaden 3. 6534 Agerskov.

Konstituerende møde i Dansk Slægtsgårdsforening.

Tilstede: Formand og Midtjysk Kreds: Gunhild Olesen Møller, Vendsyssel Kreds: Niels Ole Volhøj, Nordsjælland: Afbud fra Jens Brogaaard Jensen, Vestsjællands Kreds: Karen Andersen, Sydsjællands Kreds: Torben Knudsen, Lolland/Falster kreds: Afbud fra Hans Jørgen Hansen og i stedet deltog Hanne R. Clausen, Fyns Kreds: Peter Højte Hansen, Sønderjyllands Kreds: Paul Henrik Hansen, Ringkøbing Kreds: Afbud fra Harry Jensen og i stedet deltog J. Ulrik Tarpgaard, Vejle Kreds: Steffen Buch Juul, Aarhus Kreds: Vibeke Binnerup, Himmerlands Kreds: Mads P. Christensen.

Gunhild Olesen Møller var netop i årsmødet blevet genvalgt som landsformand.

Niels Ole Volhøj fra Vendsyssel Kreds blev genvalgt som næstformand. Torben Knudsen fra Sydsjælland Kreds blev nyvalgt som forretningsudvalgsmedlem.

–

27-29. maj 2022 på Agerskov Kro

PROGRAM:

Årsmøde i Dansk Slægtsgårdsforening
27-29. maj 2022
Agerskov Kro. Hovedgaden 3. 6354
	Fredag den 27. maj. Fortur
Kl. 08.00	Afgang m. bus fra Rosengård. Kirkevej 26
	Kværkeby. 4100 Ringsted.
Kl. 10.30	Opsamling på Fyn efter aftale
	VELAS Damsbrovej 11. 5492 Vissenbjerg
Kl. 11.00	Ankomst til CLAY Keramikmuseum Danmark
	Kongebrovej 42. 5500 Middelfart
	Der serveres sandwich og øl/vand i cafeen
Kl. 14.00	Besøg på slægtsgården Nørupgård
	Inge og MEP Asger Christensen tager imod
	Fynslundvej 59. 6064 Jordrup
	Indtjekning fra kl. 15.00
	Udtjekning fra kl. 10.00 på afrejsedagen
Kl. 17.00	Ankomst til Agerskov Kro. Indkvartering
	Indkvartering Kirkeskovgaard
Kl. 18.30	Spisning af to retter og senere kaffe m. småkager
	Drikkevarer er for egen regning
Kl. 20.00	Indlæg af Bente Schultz-Petersen
	Christiansfeld og herrnhuterne
	Kroen afhenter og bringer til overnatninsstederne
	Lørdag den 28. maj
Kl. 09.00	Afgang fra Agerskov Kro
Kl. 09.45	Ankomst til Enggården i Hjemsted
	Besøg hos Wilma og Marcel van den Henkel
	Hjemstedvej 33. 6780 Skærbæk
Kl. 11.00	Marsk Tower – Marsktårnet
	Hjemstedvej 60. 6780 Skærbæk
	Kort  indlæg v. Christian Lorentzen (ejer af Klægager)
	om Ballum og Klægager
	Turen går forbi de nyrenoverede sommerhuse
	bekostet af A.P. Møller og Hustru Chastines
	Fond til Almene Formål
Kl. 12.30	Ankomst til slægtsgården “Klægager” i Ballum
	Østerende 13. 6261 Bredebro
	Den gamle digegreves gård
	Kåret i 2017 som Danmarks smukkeste bondegård
	Let frokost m. egnsretter incl. 1 øl/vand.
	Christian Lorentzen fortæller om Klægagers historie
Kl. 15.00	Årsmøde på Agerskov Kro. Kaffe og lagkage.m.m
Kl. 15.45	Årsmødet åbnes officielt
	Kortindlæg om Branderup Mejeri
Kl. 19.00	Festmiddag m. tre retter. Inc. 1 glas skænket hvidvin
	Kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er for egen regning
	Festtale v. provst Peter Ole Finnemann Viuf fra Askov
	Musik v. Ida Dall. Fællessange fra sangblad
	Aftenen slutter kl. 23.00. Der er ikke dans
	Søndag den 29. maj
Kl. 08.40	Afgang fra Agerskov Kro
Kl. 09.00	Andagt i Bovlund frimeninghedskirke
	V. pastor Sten Kaalø
	Bjergevej 23. 6535 Branderup J.
	Herefter kort fortælling om kirken
Kl. 10.00	Besøg på Branderup Majeri. En ARLA afd.
	Engdraget 4. 6535 Branderup j.
	Indlæg v. formand for ARLA Jan Toft Nørgaard
	Info. Om afvandingsprojekt. Slægtsgårdsejer Christian Lund
	Sønderbygård og Skatkjær
Ca. 11.15	Mødested: Skodborg Søndergade 50 C.  6630 Rødding
Kl. 12.00	Ankomst til Bennetgård Københoved
	Frokost. Kaffe m. lagkage. Incl. 1 øl/vand
	Bestyrer Lola Leceus Larsen vil fortælle stedes historie
	Skravevej 5. 6630 Rødding
Kl. 14.30	Årsmødet slutter

GENERALFORSAMLING 2021

Referat af generalforsamling 2021:

REFERAT2021

ÅRSMØDE 2021

Årsmødet

Vi ser alle frem til Slægtsgårdsforeningens årsmøde. Her træffer vi de interessante og hyggelige mennesker, som vi ikke har talt med siden sidst afholdte årsmøde. Og sådan var det også i år, trods regeringens indskrænkninger i friheden til at samles, så der ikke kunne afholdes generalforsamling, fik havde vi et meget vellykket årsmøde.

Harry Jensen og han bestyrelse i Ringkøbingkredsen havde tilrettelagt et overmåde interessant program, der samlede sig om de store arealer, som var blevet ændret til landbrugsjord og nu ”ført tilbage”.

Da de første samledes til formiddagskaffen på Harridslevgård var stemningen allerede høj, som ved en familiefest.

I år var der ingen generalforsamling at samles om, men gensynsglæden og Ringkøbingkredsens gode program bar hele arrangementet.

 

Fredag

Fredag morgen begav en gruppe sig ud fra Rosengaard ved Ringsted. Undervejs samledes tre deltage op og vi kom til Harridslevgård nær Bogense. Her sluttede sig 12 deltagere til, bl. a. Dansk Slægtsgårdsforenings landsformand, fru Gunhild Olesen Møller. Vi begyndte slotsbesøget med formiddagskaffe og kage. Derefter fulgte en omvisning i renaissanceslottet, der er et privat hjem. Og så nød vi en let frokost.

Turen fortsatte til Engmarkgård ved Give, som ejes af Tina og Martin Tving Bruun. Det er hendes hjem, og da de unge mennesker havde meget travlt, var det hendes forældre, Birgit og Jens Erik Therkildsen, som tog imod, serverede eftermiddagskaffen, fortalte og viste rundt. Tilbage på gårdspladsen fortalte Birgit Therkildsen om deres isproduktion. Vi sluttede med en smagsprøve på is lavet af fløde fra egne køer tilsat frugt fra egen have. Isen forhandles få steder, bl. a. på Samsø, og ellers er det i gårdens butik.

Tina Tving Bruun har foruden produktionen af is, også et cateringfirma, hvor hun leverer mad ud. Den dag, da vi besøgte gården, havde hun haft en leverance til frokost og var i gang med middagen til et fødselsdagsselskab.

 

Vi kom til hotellet i Tarm, indlogerede os og fandt spisestuen. Efter middagen fortalte Harry Jensen, formand for Ringkøbingkredsen og mangeårigt medlem af amtsråd og regionsråd, om egnen og dens landbrug. Ringkøbing Fjord var tidligere en havbugt, men øer og strøm skabte Holmslands klit. Nu er Ringkøbing Fjord ved at være fyldt op af materialer som bl. a. Skjern Å leder ud.

Der var flere landvindingsprojekter, ikke mindst Skjern Å projektet og Filsø. Det var en tid, da der manglede fødevarer. Nu er Filsø blevet sø igen og Skjern Å siges at være genoprettet. Harry Jensen forklarede, at man ikke kan genoprette naturen, den har sit eget løb, men takket være kunstgødning, planteværn og kunstvanding har landbruget skabt en produktion, så de store arealer, som er taget ud af drift, ikke har betydning for produktionens størrelse. Militæret har overtaget store arealer, turismen har også bredt sig meget, og de to erhverv har godt og vel overtaget beskæftigelsen.

Om 100 år vil Ringkøbing Fjord være fyldt op, og Skjern Å så sandet til, at de lave dele af Tarm og Skjern vil stå under vand. Det er naturens gang og den kan ikke ændres ved naturgenopretning!

 

Jens Ulrik Tarpgaard fortalte om sin slægtsgård i Vedersø med 300 malkekøer og om sit landbrug i Estland med 2000 ha og 1200 malkekøer.

Disse to indlæg var meget væsentlige for forståelsen af de næste to dages udflugter.

 

Lørdag

Dagen begyndte med besøg på slægtsgården Hybenvang hos Birgitte Winding, der serverede formiddagskaffe i lystfiskernes opholdsstue. Efter landsformanden, fru Gunhild Olesen Møllers formelle velkomst til årsmødet, fortalte Birgitte Winding om gården, slægten samt de to nye tiltag: fiskesøen og distelleriet i den gamle staldlænge. Birgitte Winding fortalte om sin glæde ved at være flyttet fra storbyen til Hybenvang, hvor hun bor midt i den prægtige natur.

Efter et kik ud på fiskesøen og dens omgivelser fortsatte vi til Lowland destilleri, hvor Anders Juhl Hansen fortalte om produktionen af snaps og gin. Det var et eksempel på udnyttelse af en ikke tidssvarende landbrugsbygning.

 

Vi fortsatte turen i livsnydelsens tegn til Lowlands nabo Stauning Whisky, og blev bænket i deres gæstestue og fik af en guide en længere forklaring om, at 9 venner i 2005 havde fundet på at lave en god whisky. Så gik vi igennem hele fabrikken og samledes i gæstestuen, hvor der var mulighed for at købe en smagsprøve. Derefter var der sandwich.

 

Næste besøg var Strædegård, som Harry Jensen i 1998 afstod til sønnen Peter Stræde Jensen, der blev 7. generation. Vi hørte om fremavlen af kartofler, om fik den store nyhed, at Peter Stræde Jensen havde solgt gårdens bygninger og agerjord til en lokal landmand, der ville fortsætte kartoffelforædlingen. Peter Stræde har en ejendom ved siden af, beholdt skov og eng til jagt og vil fortsætte som vurderingsinspektør in DLR.

 

Fra Strædegård skulle vi være kørt til hotellet og vente en time på eftermiddagskaffen. I bussen fra Sjælland fandt man ud af, at vi kunne bruge tiden bedre ved at køre en tur rundt om Ringkøbing Fjord og nyde et for øboerne sjældent landskab. En smuk tur begunstiget af et godt vejr. Tilbage på hotellet var en halv time til eftermiddagskaffen, og så skulle vi have et foredrag i stedet for årsmødet, der var coronarestriktionsramt.

Fhv. museumsdirektør, mag.scient. Kim Clausen talte om ”Slægtsgårde – brud eller kontinuitet”. Magister Clausen har som antropolog beskæftiget sig med landskaber, bygninger og mennesker, og han sammenfattede sit indlæg med, at slægtsgårdenes familier har ansvar overfor slægtens gårde, de har stedsbevidsthed, de har en rolle i lokalsamfundet og skaber en kulturel identitet.

Derefter fulgte to fortællinger om landbrug og familie i Makedonien og Island.

 

Efter magisterens festforelæsning tog landsformanden, fru Gunhild Olesen Møller ordet. Der skulle ikke holdes generalforsamling, men hun ville sige noget om foreningen.

Landsformanden indledte med at mindes Henning Hansen, foreningens tidligere webmaster og meget andet, som døde den 18. april.

Derefter fulgte en orientering om foreningens tilstand.

 

Efter en pause samledes vi til festmiddag. Da årsmødet var alternativt, var festaftenen det også. Der var ikke nogen festtale, til gengæld havde Jens Ulrik Tarpgaard skaffet en fantastisk underholdning. En af hans tidligere medarbejdere, Anders Krogsgaard, der nu er agrarøkonom og arbejder på Fyn, fandt under sit ophold på Silkeborg Højskole en pige ved navn Karen Louise Clausen, der nu underviser på en efterskole på Fyn. De er begge musikalske, spiller klaver og synger, og de stod for underholdningen, hvor de fortalte om sange i højskolesangbogen for derefter at lede fællessangen. De unge mennesker havde i covidtiden lavet sådan underholdning virtuelt, men det var første gang de optrådte for et levende publikum, og de gjorde deres arbejde rigtig godt.

Anders Krogsgaard er selv fra en slægtsgård, og i blad 469 bringes en artikel om hans hjem og familien.

 

Søndagen

Under normale omstændigheder indledes søndagens udflugten med gudstjeneste i en interessant kirke. I år samledes vi i Ribe Stifts mindste kirke, Børsmose Kirke, der blev opført i 1902. Regeringens forsamlingsregler forhindrede os i den traditionelle gudstjeneste. I stedet holdt sognepræst Mette Frydendahl Tarbensen et meget interessant foredrag om kirken og egnen.

Børsmose var en landsby, som indgik det militære skyde- og øvelsesterræn i 1967, og for lokalbefolkningen var ekspropriationen af ”Eventyrets Land” værre end vore dages minkskandale.

Det er aftalt om, at militæret forholder sig passivt, når der er gudstjenester i kirken.

Der er en lille lokal menighed, og de benytter stadig kirkegårde, som er kategoriseret som hedekirkegård, og så må kirken være oasen, som præsten forklarede.

Nu er man faktisk glade for den militære overtagelse, for der er ingen sommerhuse, men uforfalsket natur.

Præsten sluttede sit imponerende foredrag med en lille historie om en lokal, der var blevet antastet et sted, hvor der ikke var offentlig adgang, og han sagde bare, at han ikke var en af de tre T-er. (Han var hverken turist, tysker eller tilflytter.)

 

Fra Børsmose kirke kørte vil til Filsø, og kikkede ud over den retablerede sø. Da foreningen for år tilbage havde årsmøde på egnen, så vi den opdyrkede sø så som en stor kartoffelmark. Harry Jensen fortalte om søens genskabelse.

Næste stop var ved Nordladen i Værnengene. Her fortalte Niels Jørgen Madsen og ”Hyrden” – dvs. opsynsmanden – om det særegne område, der blev skabt til værn mod sandet, og som nu tjener to formål, til afgræsning for kreaturer og til rasteplads for trækfugle. (Her serverede værtskredsen øl og vand.)

 

Vi fortsatte til Lønborggård, der tidligere var den største herregård i Vestjylland. Jorden blev brugt til omlægningen af Skjern Å i miljøminister Svend Aukens tid, og avlsbygningerne er indrettet til kursusejendom. Her samledes vi et spiselokale, og nød frokosten. Fhv. museumsdirektør Kim Clausen fortalte efter frokosten om gården, dens ejere og drift. Takket være Skjern Å var laksefangsten en tid gårdens største indtægt.

 

Det var blevet tid til at landsformanden kunne takke Ringkøbingkredsen for et godt tilrettelagt og vel afviklet årsmøde. Og så ses vi til et ekstraordinært medlemsmøde med generalforsamling, når det bliver tilladt, og elles bliver det årsmøde 2022, der afholdes på Agerskov Kro i dagene 27.-29. maj.

 

ÅRSMØDE 2020 (aflyst grundet Covid-19)

 

ÅRSMØDE 2019

Den 24.-26. maj 2019

På hotel Comwell, Rebild – Se referat her

Årsmødet 2019

Slægtsgårdsforeningens årsmøde i Himmerland blev en succes for værtskredsen. Kredsformand Mads P. Christensen og hans bestyrelse havde tilrettelagt et meget interessant program for udflugterne lørdag og søndag.

Det hele tog sin begyndelse fredag morgen på Midtsjælland, da 25 medlemmer samledes i en bus på den traditionelle fortur, som er afviklet siden 1989. Efter opsamling af 6 medlemmer i Vissenbjerg og tid til formiddagskaffen ved Middelfart, kom vi til Lyngbygård Golfcenter, hvor restauranten ventede os med en let frokost. Ved goldcenteret sluttede enkelte medlemmer sig til os. Efter frokosten kom godsejer Niels Jørgen Bønløkke for at lægge op til besøget på Lyngbygård, og nu sluttede selveste landsformanden, fru Gunhild Olesen Møller med ægtefælle, Egon F. Møller, sig til selskabet.

Vi gik fra golfrestauranten gennem Lyngbygårds have, hvor godsejere fortalte om gården, hovedbygning og enkelte træer. Vi fortsatte om på gårdspladsen og gik ind i hallen, hvorfra vi gik gennem de smukke stuer, og godsejeren havde meget at fortælle. Ude igen søgte i mod bussen og kørte 1½ km til godsets nye avlsgård, hvor vi hørte om landbruget og så maskinparken.

Efter dette på alle måder meget interessante besøg kørte vi til Lundbysamlingen. Her blev vi modtaget af Leo Christensen, der har skabt den historiske udstilling om træfningen 3. juli 1864 og er dens leder. Leo Christensen fortalte meget engageret om træfningen mellem de danske og preussiske soldater. Træfningen fandt sted på en mark, der hører til hans gård.

Leo Christensen fik hjælp til omvisningen af sin faste medarbejder, Rikke Mikkelsen, som førte gæsterne fra samlingen til højen med mindesmærket, og undervejs udpegede stederne for træfningen. 

Vi havde den glæde, at formanden for Himmerlandskredsen, Mads P. Christensen, var tilstede og på den måde bød velkommen til Himmerland.

Det var blevet tid til at søge mod vort herberg, og chaufføren, Michael, havde valgt en smuk tur gennem Rebild Bakker, som blev en behagelig afslutning på dagens oplevelser.

Lørdag

Vi begyndte dagen med besøg på Lille Vildmosecenteret, hvor vi ved Brandvagttårnet blev modtaget af naturvejleder Michael Enggaard. Fra Brandvagttårnets top hørte vi om netop brandvagten i mosen. Han fortalte derefter om mosens opståen, udnyttelse og retablering. Det blev et meget interessant foredrag om naturen på dette sted. Således rustede fortsatte vi til selve centeret, så os omkring og nød en let frokost.

 Efter den både interessante og behagelige oplevelse forlod vi Lille Vildmosecenteret og kørte til herregården Gammel Wiffertsholm. Her blev vi modtaget af godsejerparret Tine og Flemming Lindegaard.

Vi samledes foran den enestående hovedbygning og godsejeren fortalte om hovedbygningen, ejerne gennem et halvt årtusind, og om hans slægt gennem 6 generationer samt om landbruget. Alle bemærkede den entusiasme Flemming Lindegaard har for sin gård og sit erhverv. Besøget sluttede med et kik på den gamle vandmølle. 

Det var tid til at finde hotellet, hvor eftermiddagskaffen skulle være parat. Da der ikke er noget positivt at fremhæve om dette traktement, lades det ubeskrevet. 

Vi samledes i det hotellet kalder ”Det lille auditorium” for at afholde generalforsamlingen.

Da foreningen i 1992 også afholdt årsmødet i Himmerland og benyttede samme hotel, benyttede vi det store auditorium.

Beretninger og referat fra generalforsamlingen ses nedenfor.

Lørdag aften samledes godt et halvt hundrede medlemmer til festaften. Der serveredes en delikat middag med vine. Undervejs holdt tidligere forstander for Nordjyllands Landbrugsskole, Niels Quist-Jensen festtalen, der tog udgangspunkt i Jens Smerup Sørensens sang ”Jeg ejer både mark og eng”. 

Søndag

Søndagen begyndte i Skørping Nykirke med morgenandagt. Gudstjenesten var tilrettelagt for os, da sognet havde et andet program for dagen. Det blev en helt særlig oplevelse, hvor pastor emer. Ingeborg Bruun Sebbelin, tidligere Øster Hornum sogn, tog udgangspunkt i kirkens store glasmaleri ”Livets landskab”.. Vi fik forklaret maleriets symbolik og vi sang den salme, som Lisbeth Smedegaard Andersen i 2015 skrev til glasmaleriet, og som kirkens organist Per Bach har sat i musik. 

Det blev en på alle måder stor og betagende oplevelse.

Vi fortsatte til Mysagergård, blev modtaget af Kirsten og Bjørn Borup. I haven ventede en forfriskning og derefter gav Bjørn Borup en god orientering om gården. Efter at have set os om, gik turen til Lundbæk. Den gamle herregård har siden 1947 været hjemsted for Nordjyllands landbrugsskole, og her tog forstander Erik Poulstrup imod. Vi så os om i skolebygningen, hørte om stedet og fortsatte til hovedbygningen, hvor vi oplevede for stilfulde hall, det helt særlige trapperum og den store sal. 

Forstander Erik Poulstrup sagde i forbindelse med orientering om landbrugsskolen, at vi uddanner for få. Landbrugsskolernes kunder er landbruget, som man uddanner elever til. 30-40 % af eleverne er fra landbruget, men uanset rekrutteringen, mangler der uddannede landmænd.

Vi sluttede i skolens spisestue, hvor der ventede en glimrende frokost samt kaffe og kage.

Her kunne kredsformand Mads P. Christensen og landsformand Gunhild Olesen Møller takke af, og det var tid at finde hjemad.

Mads P. Christensen og hans bestyrelse kan glæde sig over, at de havde truffet nogle gode valg og årsmødet i Himmerland vil blive husket som indholdsrigt og fornøjeligt.