Historie

Stiftelsen af Dansk Slægtsgårdsforening

Dansk Slægtsgårdsforening skyldes journalist Chr. Damms initiativer. Han blev født i Sønderjylland den 27. maj 1900 og døde den 8. august 1955. Allerede som ung journalist samlede han på gårdhistorisk stof. Og selv da han var flyttet til København optog emnet ham.

Han fik Illustreret Familie Journal til at bringe artikelserien: “Hvor findes Danmarks gamle slægtsgårde”. Serien indledtes den 11. februar 1941 og sluttedes den 27. oktober 1942. De fleste af seriens artikler var skrevet af Chr. Damm.

I første omgang ville man prøve at finde alle danske gårde, som havde været i samme slægts besiddelse i mere end 200 år. Ejere af gårde, der havde været slægtsgårde i over 500 år, ville få foræret et dannebrogsflag af bladet. Det første flag blev i april 1941 overrakt ejeren af Vejelgården, Malling, som var 13. generation af samme slægt på gården.

Artiklerne i Familie Journalen medførte to initiativer:

For det første indbød Familie Journalen, Sønderborgs aviser og forstander Frede Therkildsen, Danebod Højskole, til slægtsgårdsfest på Danebod Højskole den 5. april 1941, som samlede 250 deltagere.

Det andet initiativ blev Dansk Slægtsgårdsforening.

Chr. Damm modtog mange henvendelser fra gårdejere og lokalhistorikere over hele landet. På Slægtsgårdsarkivet ligger Chr. Damms kopier af breve. I et brev til Jørgen Petersen, Thorsgård ved Gislinge dateret 11. maj 1941 beskriver Chr. Damm sine tanker om at gøre noget for de sønderjyske slægtsgårde, så de kunne blive i slægtens eje. Mange af gårdene var forblevet på danske hænder under store ofre fra deres ejere, men efter Genforeningen var der mange steder økonomiske problemerne og ejerne var i fare for at blive sat ud af deres gårde.

På denne baggrund gik Chr. Damm i gang med at undersøge hvor mange slægtsgårde, der fandtes i Sønderjylland og da han fik Familie Journalen til at gå med, viste der sig en stor interesse over hele landet.

Chr. Damm omtaler også ideen om “Danske Slægtsgårdes Kreditforening” (som formentlig er fremsat af Jørgen Petersen). Kreditforeningen skulle gøre det muligt at gårdene kunne forblive i slægtens eje. Chr. Damm foreslår at der nedsættes et udvalg med fremtrædende bønder fra hver sin egn af landet og tilbyder at være udvalgets sekretær.

Den 5. juli 1941 afholdtes et møde i Fyns Forsamlingshus i Odense. På dette møde, der var indkaldt af Chr. Damm, blev “Foreningen til Bevarelse af danske Slægtsgaarde” stiftet med Jørgen Petersen fra Gislinge som formand. Chr. Damm blev foreningens første sekretær og regnskabsfører. Planerne om kreditforeningen blev ikke til noget.

I foreningens vedtægter stod at foreningens formål skulle være “at værne om og bevare de danske slægtsgårde, således at de bliver inden for slægterne – og derigennem også kan give de medlemmer af slægterne, som ikke har kunnet forblive på fødegården, et fast holdepunkt, et sted hvor de kan bevare forbindelsen og samhørigheden med den rod, hvoraf de er rundne”.

Chr. Damms store samling af materiale om danske slægtsgårde blev til Slægtsgårdsarkivet, som han også blev den første leder af.

I 1942 besluttede foreningen at udgive et medlemsblad og Chr. Damm blev dette blads første redaktør. Det første nummer udkom den 15. oktober 1942 og der er udkommet 6 numre om året lige siden.

Den 30. december 1943 om aftenen blev Chr. Damm i sin lejlighed på Dosseringen udsat for et pistolattentat, forøvet af 4 ukendte mænd. Han blev ramt af 4 skud og ført til Rigshospitalet, hvorfra han først blev udskrevet i april 1944 for derpå at tage ophold på Sydfyn. Efter de bevægede dage 28. og 29. august 1943, da tyskerne erklærede militær undtagelsestilstand i Danmark, havde disse med deres danske håndlangere begyndt at interessere sig for hans arbejde og årsagen til attentatet må ved siden af hans virksomhed inden for slægtsgårdsbevægelsen søges i den omstændighed, at hans rejser i Slægtsgårdsforeningens tjeneste kunne se ud til at blive benyttet til “at tale med folk om modstandsarbejdet og få oprettet afdelinger i forskellige byer”. (Det menes at en af de 4 mænd, der forøvede attentatet på Chr. Damm, også deltog i likvideringen af Kaj Munk.)

Efter befrielsen vendte Chr. Damm tilbage til aktiv tjeneste i den forening, som han havde været med til at stifte.

Der findes et interessant kapitel om Christian Damm i en bog af Henning. N. Larsen:
Modstanden. Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe.

I 1957 forandredes foreningens navn til “Dansk Slægtsgårdsforening” uden ændring af foreningens hensigt.

Se i øvrigt:

Slægtsgården nr. 141, februar 1966. Arkivar P.K. Hofmannsen, Slægtsgårdsarkivet har skrevet historien om foreningen gennem de første 25 år.

Personalhistorisk Tidsskrift 1966 – 15. række 1. bind. Hoffmansen har en stor artikel om Slægtsgårdsarkivet.

Slægtsgården nr. 290, februar – marts 1991. Ole G. Nielsen: Da Slægtsgårdsforeningen blev til.