Dansk Slægtsgårdsarkiv indhold

Af arkivar Ejgil Overby.

Dansk Slægtsgårdsforenings arkiv på Gl. Estrup består for størstedelen af materiale om danske slægtsgårde, ordnet topografisk i kapsler.

Landet er inddelt i numre, således at hvert amt, herred og sogn og hver større by har sit eget nummer.

Arkivet følger den gamle sogneinddeling, og med hensyn til amterne benyttes stadigvæk den gamle amtsinddeling.

Når et nyt medlem optages i Dansk Slægtsgårdsforening, modtager vedkommende, hvis det drejer sig om en almindelig jordbesidder eller gårdejer, et skema, der udfyldes med oplysninger om gården og dens slægt. Dette skema arkiveres, og efter ønske kan der herefter foretages en folketællingsundersøgelse, baseret på flest mulige oplysninger i folketællingslister og kirkebøger.

Undersøgelsen sendes til det pågældende medlem, og arkivet beholder kopien deraf. Det opbevares i den nummererede kapsel, hvori tillige lægges eventuelle udklip og billeder.

Mere uddybende oplysninger, f. eks. om skøde- og fæsteforhold, tilhørsforhold til herregårde o.a. findes i en tilsvarende topografisk samling i folieformat. Til denne samling hører også eventuelle gårdhistoriske undersøgelser og/eller kopier af slægtsgårdsdiplomer, der er udarbejdet af arkivets medarbejdere.

Gennem årene har Slægtsgårdsarkivet erhvervet sig et ret omfattende bibliotek af forskellig art. Det kan dreje sig om bøger testamenteret eller foræret af foreningens mange medlemmer, men ikke ualmindeligt også af slægtsforskere, der har produceret en slægtsbeskrivelse fra en familiegård. Det er heller ikke usædvanligt, at arvinger under oprydningsarbejdet efter en slægtning bestemmer sig for at forære bøger og optegnelser, som de ikke selv er interesseret i, til arkivet.

På arkivet er vi glade for alt, hvad vi modtager, men det betyder naturligvis også, at mange ting, som besøgende støder på i vore gemmer, egentlig ikke har særlig meget med slægtsgårde at gøre.

Det er vel grunden til, at redaktøren af "Slægtsgården" en gang udtalte, at arkivet mest af alt minder om "en blandet landhandel".

Hvor det drejer sig om slægtsbøger, egnsbeskrivelser etc. er disse anbragt topografisk, enten direkte på reolerne eller i kasetter. Hvad angår opslagsbøger, som f. eks. Trap´s Danmark, "Danske Gaarde", "Større danske Gaarde", "Danske slotte og herregårde", samlinger om arkivmæssige forhold, så er de anbragt i en særlig reol.

Hvor det drejer sig om skønlitterære værker, som f. eks. Samuel J. Frifelts bøger, er de så vidt muligt placeret samlet.

Endelig har arkivet en stor samling af privatpapirer, der er foræret til eller deponeret på arkivet. Langt fra alle er af slægtsgårdshistorisk art.